Læsetid: 4 min.

Kunst ud af video-skærmen

Den franske street artist Space Invader invaderer storbyer med videospil som gadekunst
22. maj 2004

Street art portræt
Navnet er Space Invader, en parisisk street artist. Han har det fra videospillet af samme navn fra 80’erne. Et spil, der blot tilbyder tre muligheder: enten at bevæge sig til venstre, til højre eller beskyde fjenden foroven i billedet. Han spillede det som dreng og betegner sig idag »den mest invaderede hjerne af dem alle.«
Men en dag ’trippede’ han over sammenfaldet mellem skærmens grove pixelering og mosaikkens kvadratnet. En fjerde mulighed åbnede sig. Strukturligheden tilbød en let overførsel af spillefiguren fra ét medium til et andet, fra skærm til mur, fra video til det offentlige rum. Spillets begrænsede interaktivitet, nærved interpassivitet, åbnede et andet rum for flere aktiviteter, med flere muligheder.
De kvaliteter som han fremhæver i dette spil og andre fra 80’erne, genfinder man i hans kunst: »De er mere konceptuelle og opfindsomme end spillene idag, der begrænser sig til fremstillingen af hyperrealistisk heltedåd.«
Invasionen af byrummet begyndte i starten af 90’erne og blev sat i system i 1998. Konceptet var klart: »Der er den her idé at indføre det virtuelle i det reelle ved at transformere byerne til terræner for videospil.«
Pariserne forundredes over figurerne på murene og alt, hvad han havde at sige til dem, var: »Der er ingen regler.« Da nogle begyndte at hive figurerne af væggen, belønnede han dem med point skrevet med spray, hvor figuren en gang havde siddet.
Imens hans navn bliver stadigt mere kendt, glider personen stadigt mere i baggrunden. Intet problem at interviewe ham: »Send en række spørgsmål pr. mail og jeg svarer.« For som Invader kunne bekræfte, er også journalisten en brik, en pixel, i spillet, der omslutter alt fra nær og fjern.

Invasionen på kortet
Hvem er de, disse space invaders, spurgte medierne og bagmanden svarede: »Det er de her små skabninger i rummet, der er i gang med at invadere Paris.«
Og Paris er blot første etape:
»Space invader’ne begrænser sig ikke til denne by eller dette land eller urban arkitektur. De er meget mere udviklede, de infiltrerer sig over alt, inklusiv jeres magasin og internettet, hvorfra man kan følge udviklingen fra hele verden.«
Dengang, i 1999, var hjemmesiden allerede klar.To måneder efter interviewet i det franske magasin Newlook, blev det noteret, at Montpellier nu også var blevet invaderet. En aktion, som kunstneren udførte i samarbejde med en anden street artist, Zevs, der havde krydset hans vej en nat, de begge var ’på arbejde’.
Imens de mange små space invadermosaikker bød sig til på gadeniveau, var den kolossale space invader, de tegnede på tværs af byen, såfremt man trak en imaginær linie mellem enkeltværkerne, kun synlig på et nyt kort udarbejdet til lejligheden.

Virus og konfrontation
Kortet er blot ét ud af 12 over 12 af de 27 storbyer på alle kontinenter undtagen Afrika som foreløbigt er blevet invaderet; kort, som i reglen efterfølgende omdeles gratis i de berørte byer. Og endelig kort, som sætter de lokale aktioner i perspektiv: »Begreberne om det uendeligt lille og det uendeligt store er her i konstant konfrontation.«
Og konfrontation kunne være et kodeord for Invader, der såvel identificerer sig med hacker’en som computervirusen.
Blandt Invaders forgængere kan nævnes Nemo, en generation tidligere, der har tegnet sine sorte skygger af en og samme mand langs en underjordisk flod, La Bièvre, der gennemkrydser Paris. Men ’konfrontationen’ er ikke en fremgangsmåde som Nemo indentificerer sig med: »Der er en konkurrence mellem de nye kunstnere for at nå endnu højere op, gå endnu hårdere til værks« og mener, at de »måske er gået for langt.«
Imidlertid anerkender hans partner fra 80’erne, Mesnager, den nye generation som et friskt pust efter et tomrum i slut-80erne til start-90’erne.

Den uudslettelige mosaik
Men tomrummet er ikke opstået af sig selv. Invaders systematiske aktioner i 90’erne falder sammen med stigende politisk modstand mod graffiti og street art i form af skærpede straffe og en stadig mere manisk rengøringsiver fra ordensmagtens side, som også den ældre generation har lidt under. Invaders svar har været den robuste mosaik. Som han forklarer Information: »Det er byen, der bestemmer måden, hvorpå den invaderes.«
Space Invader har både overskredet og flyttet grænser. For eksempel er det lykkedes ham, efter at være blevet pågrebet, at overtale politimændene til at acceptere, at han klistrede en mosaik op på stationen.
Selv om han ofte har udstillinger i gallerier og på biennaler, som han betegner som ’mere eller mindre institutionelle bestillingsarbejder’, er det ikke her hans stolthed ligger. Det er mere hans tur på Louvre 31. december 1998, hvor det lykkedes ham på trods af massiv overvågning at klæbe seks invaders op: »Invasionen af Louvre var et personligt og vildt initiativ!«
Seneste påfund er hans skokollektion på 4.000, hvis såler efterlader hans invader-aftryk. Space Invaders spreder sig.
Kollektivt.
Videospillet er for et par uger siden blevet relanceret under massehysteri.
Vil han repositionere sig? »Nej,« lyder svaret.

*www.space-invaders.com

FAKTA
Street art
*Street art er blevet en æstetisk mode og en ny aktivisme.
Street art er på væggene i London, Paris og her i København.
Tidligere artikler er blevet bragt 15.-16. maj og 18. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu