Læsetid: 3 min.

I lundernes land

Bagsidens medarbejder på klippeøen, hvor han bliver klogere på international luftfart og tørret fårekød
19. maj 2004

Færøerne I
Små kulturer er konstant truede i disse år, hvor verden fejer med store koste, og hvordan kan det så gå til, at et lille samfund som Færøerne med kun 40-50.000 sjæle kan have sit eget luftfartsselskab, som ikke forlængst er spist op af de store dyr på markedet?
»Jeg tror, det er helt afgørende, at vi har det,« siger Magni Arge, der er præsident for Atlantic Airways.
»Skrækscenariet er, at vi bliver en blindtarm i verden. Derfor er det vigtigt at have sit eget og ikke være i andres klør.«
Vi befinder i et mødelokale på Hotel Hafnia i Thorshavn – en gruppe danske pressefolk, der i løbet af et par dage skal have vist alle Færøernes herligheder frem, indbudt af flyselskabet og Profil Rejser, der arrangerer rejser til klippeøerne.
Magni Arge er en moderne manager, der brænder for sit job og kan fremvise overskud på bundlinjen, det næstbedste resultat i 16 år, godt 12 mio. kr. Han har netop været til ligestillingskongres et andet sted i byen, hvor den tidligere islandske præsident Vigdis Finnbogadottir har holdt foredrag.
»Men Henning Dyremose svigtede for tredje gang,« konstaterer han ikke uden en vis misnøje, for understreger det måske ikke netop, hvad han lige har sagt, at man risikerer at blive glemt?

Ture til Todi
Misfornøjet ser også fodboldveteranen Allan Mørkøre ud på den kioskbasker af en forside, som avisen Sosialurin har disket op med.
»Henrik Larsen er bara eitt navn,« lyder overskriften, der handler om Henrik ’Store’ Larsen, som var med til at vinde EM-guld for Danmark og nu er landsholdstræner på Færøerne. Mørkøre siger noget om – så meget forstår man – at det er assistenten Jogvan Martin Olsen, der er den virkelige træner for fodboldlandsholdet. Men at Henrik den Store bare er et navn? Må vi lige være her…
Sådan har fodboldlivet sine bataljer, for også på Færøerne er fodbold et slagnummer og faktisk en del af forklaringen på Atlantic Airways’ overskud. Der arrangeres fodboldture til København, så man kan se Todi Jonsson spille for FCK. Og når Færøerne selv spiller i Champions League, giver det mange tilrejsende, f.eks. da man spillede mod Skotland og Island.
Magni Arge er også stolt over, at han lige har skrevet sin hidtil største kontrakt til 60 mio. kr. om flyvning af anlægsarbejdere fra Sydnorge til Nordnorge. Ligesom man har fået kontrakt på flyvning til Perugia i Italien.
»Jo, for det er kun små maskiner, der kan lande i lufthavnen der,« forklarer han, og således kan udtrykket »small is beautyfull« i visse ting have sin rigtighed.

Kulinaria
Som noget af det første er vi blevet præsenteret for færøske specialiteter fra det kulinariske område. Det skete ved en frokost på Hotel Vagar, og på bordet stod bl.a. tørfisk, sæl, grind, kammuslinger, rejer, laks, lomvie, lunde, sildehaj og vågehval samt det lufttørrede fårekød, som færingerne selv elsker. (Man slagter et får, og hænger det til tørre i ca. et halvt år. I mange af træskurene rundt om på øen har man sådan et får hængende ned fra en krog. Det hygger altsammen).
Nå, noget af det kunne vi lide, andet kunne vi ikke lide, men man havde nu også indtryk af, at nogle af retterne var med for at sætte gæsterne på en prøve: Kunne vi klare mosten? Det kunne vi – men så fik vi da heller ikke serveret den ret, som også indgår i den fær-
øske madtradition, og som man nøjedes med at tale om ved bordet: Lunde med indbagt sandkagedej og rosiner.

Blokfløjten
Så til køjs. For vi skulle nå en masse bl.a. i fuglefjeld, som er en virkelig turistattraktion, men den første visuelle oplevelse havde vi allerede fået: Et land i grønt med store flader af stejle skråninger og så et abrupt fald ned til vandoverfladen. På skråningerne var der får og lam næsten overalt, som om de var drysset ud med rund hånd af Vorherre.
Vi havde kørt gennem nogle af de mange tunneller, som for nogle år siden var ved at lægge den færøske økonomi øde – med det resultat, at en hel masse mennesker flyttede til Danmark. Specielt flyttede flere hundreder til Esbjerg for at finde beskæftigelse i offshore-sektoren, fortalte min kollega fra Jydske Vestkysten.
En af klipperne bliver i øvrigt kaldt ’blokfløjten’, fordi den har fået fem tunneller boret igennem sig.
Man kan anbefale Dansk tandlægeforening at arrangere en tur til Færøerne for medlemmerne, hvis de virkelig vil se kongenialt borearbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her