Læsetid: 3 min.

Den er lusket, Løkke

4. maj 2004

NØDRET. DEN er det, der gælder, når lokummet brænder. Så er det tilladt at gribe hvem som helsts spand for at slukke. Jo, nød bryder alle love – det må selv jurister indrømme. Til gengæld skal der foreligge ægte nød. Ellers er afværgningen bare panik.
Nu spørger vi Dem, kære læser: Er amternes forvaltning af danske sygehuse en sådan katastrofe, at nationen skal sættes i halv undtagelsestilstand for at få bortfordelt alle amternes opgaver mellem andre myndigheder?
Nej, vel? Nogle sagkyndige udvalg er endda i tidernes løb nået frem til, at intet i verden er fuldkomment, og at amternes sygehusadministration såmænd er nogenlunde så o.k., som den slags kan blive.
Nu er det en trang til at bortskaffe amterne, der er hovedanledningen til VK-regeringens forslag om omfordeling af beføjelser mellem myndigheder. Forslaget er imidlertid svulmet til at indeholde ændringer, som i sig selv er nye genvordigheder. I flæng nævnt: Overførslen af den københavnske Metro til DSB, deling af natur- og miljøforvaltningen mellem staten og kommunerne.
Om hele molevitten gælder, at konsekvenserne er svære at overskue. Fast står dog: Det haster ikke. Det kan overvejes ordentligt.

DYBT FORUROLIGENDE er det derfor, at VK har indbygget panik i forslaget. Det mest paniske er, at nok skal der være almindeligt kommunal- og amtsrådsvalg i november 2005. Men: De nyvalgte skal først træde i fuld funktion med 12 måneders forsinkelse. Det første år skal de bruge på at bakse med bureaukratiet i at få den nye reform på plads. Og nu kommer det rigtigt ubehagelige: Dét år bliver de løbende politiske beslutninger i stedet truffet af de gamle amtsråd og kommunalbestyrelser, som får deres embedsperiode forlænget med et år.
Danmark får i dette dobbeltdækker-år flere borgmestre i samme regioner og kommuner – på én gang. Og forskellige flertal i samme forsamlinger.
Som professor Tim Knudsen påpeger i dagens avis, har VK omhyggeligt lavet fremgangsmåden for reformen, så vælgerne aldrig bliver spurgt om dén. Venstre havde et vældigt godt valg sidst, i november 2001. Det har tænkeligt givet partiet færre bekymringer ved at give valgets vindere et ekstra år at virke i. Men nu kan det altså ske, at dette ekstra virke foregår på trods af, at vælgerne ved det ordinære valg indsætter et andet flertal.

DEN ER LUSKET, Løkke. Sidst, Danmark pillede ved de kommunalt folkevalgtes embedsperioder, var under den nazi-tyske besættelse 1940-45. Det var ikke muligt at få holdt kommunalvalg med fjenden i landet. Det angiver niveauet for nødretten. Det er ikke nok, at en regering har et vældigt kissejaw med at få en stor reform at prale af og derfor ikke har tid til at få reformen ordentligt gennemført.
Som det fremgår af dagens avis, er den kommunale mandatforlængelse ikke det eneste nødretsgreb, der kan stilles spørgsmål ved. Man kan også spørge, om den stakåndede debat, der har fundet sted indtil nu, er i overensstemmelse med bogstav og ånd i Den Europæiske Konvention om Lokalt Selvstyre. Her lyder Artikel 5 således:
»Ændringer i lokale myndigheders geografiske områder må ikke foretages, uden at de lokale samfund, som ændringerne vedrører, forinden har været rådspurgt, eventuelt ved folkeafstemning, såfremt der er adgang hertil ifølge lov.«
Kommunalbestyrelserne kunne inden høringsfristen skrive så meget, de lystede, til Indenrigsministeriet. Men bliver de hørt? Og »de lokale myndigheder« er ikke det samme som »de lokale samfund«. De få kommuner, der indtil nu har holdt vejledende folkeafstemning om VK’s sammenlægningsdille, har vist markante folkelige flertal for at bevare selvstændigheden.
Regeringen har i sin kampagne mod amterne nu grebet til sådan yderlighed som en ny region, der skal omfatte hele de nuværende Ringkøbing og Århus amter og dele af Viborg og Vejle amter – og således spænde tværs over hovedlandet, fra Harboøre Tange til Samsø. Er det folkelig selvforvaltning? Hvad med at spørge folket selv? Så får Venstre lejlighed til at forklare, hvor »det nære samfund« er henne. Og hvordan
Venstres slogan nu er blevet: »Stort er smukt«.

SIDST, DA DANMARK lavede kommunalreform – i 1960’erne – gav man sig tiden til det. Til gengæld blev det ordentligt, hvad der kom ud af det. Omend mange beklagede, at antallet af folkevalgte blev drabeligt skåret ned.
Er det nu en omgængelig hasteopgave at skære dem til det halve? Nej, bestemt ikke – svarede i juni 2002 en førende politiker, der i Folketinget også sagde: »Jeg har en fast tro på, at ændringer i kommunestrukturen først og fremmest skal ske som led i en udvikling, der bygger på lokale ønsker og behov.«
Gæt en gang: Hvem var politikeren? Indenrigsminister Lars Løkke. Måske er han i mellemtiden blevet ganske svimmel af sit hastværk.

fris & dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu