MÜNCHEN Forsiden af Bayern-sektionen i mangdagsudgaven af den tyske avis TZ viser et nydeligt billede af en nøgen kvinde, der svømmer under vandet. Årsagen er, at trenden inden for kurbade er ved at udvikle sig i en ny retning. I hvert fald hvis det står til dem, der ejer kurbadene.
»Unge, vitale mennesker har hidtil ikke ubetinget hørt til det image, Europas største kurbad, Bad Füssing i Inntal syd for Passau, har haft. I det forgangne år har 240.000 gæster overnattet 2,8 millioner gange og benyttet sig af kurfaciliteterne i Johannesbadet. Helsebadenes image skal nu ændres totalt. En nøgen kvindelig skønhed tumler sig omkring i det tyrkisblå vand på et foto fra kurstedets nye værgekampagne.«
Når man har tygget sig igennem den tynde sektions historier om salget af en berømt pram, om Gerhard Schröders åbning af en luftfartsmesse og om pindsvin, som går og taber pindene i Tyrol, så møder man på bagsiden et interview med Brat Pitt. Han fortæller meget apropos om sine skavanker. Ikke nok med, at han i dag er over 40 år gammel, skuespilleren, der spiller Achilleus, har også fået en skade under indspilningen af den nye Troja-film han fik såmænd forstrukket sin akillessene, afslører han.
Den tyske avis Süddeutsche Zeitung har også en München-sektion. Forsiden er som på alle de andre aviser ryddet til fordel for historien om den store togulykke lørdag, som kvæstede 68 mennesker. Heldigvis døde ingen mennesker den dag af togulykken. Men det gjorde andre af andre årsager sådan er livet jo. I dødsannoncerne kan man læse, at vi på denne dag blandet andet har mistet dr. Rudolf Grimme, Dorothea Hesslinger, Herr Friedrich Pelikan og Herr Manfred Schwenk.
Frisørsalon med snabel
Inde i avisen kan man læse om de mere hyggelige ting, der finder sted i livet, mens vi endnu lever. Søndag var det f.eks. Mutters Tag. Og mens man inde i München så mænd i perfekt punk-kostume spæne ind på Conditorei Hag for i sidste øjeblik at købe store konditorkager med marcipanroser på toppen, så kunne man hvis man altså var mor, understreger avisen ude i Münchens zoologiske have fået sit hår klippet i elefanthuset af ingen ringere end Manfred Kraft. Som er? Ja, avisen kalder ham i hvert fald for »starfriseur«. Det ledsagende billede af en interimistisk frisørsalon med snabler i baggrunden må være uden sidestykke i pressehistorien.
Inde i Süddeutsche Zeitung ligger der et tillæg, som er et uddrag af artikler fra New york Times. I München kan politisk debat, kulturel mangfoldighed og holdninger i tobaksrøg og espressodamp opleves i fuldt flor på News Cafe på Leopoldstrasse. Uden for cafeen er der ure, der viser tiden overalt på kloden. Der er også et ur med tiden i New York. Så måske skal man sætte sig her for at læse om de ghanesiske politikere, der tog på studierejse i Albany, New York, for at lære, hvordan man bliver rigtig politiker eller i det mindste rigtig overrasket. Avisen citerer til en start parlamentsmedlem Moses Asaga for at udbryde:
»Vi morede os over ordet lobbyist... Denne lobbyist skal bare gå rundt, og det får han så penge for.«
Ghaneserne som har et statsbudget på en ethundredendedel af deres amerikanske kolleger var også meget overraskede over, at der ikke var flere holdningsforskelle. De havde forventet politikere, der diskuterede vigtige emner. I stedet så de politikere, sagde de, som: »sad og spiste hamburgere og drak sodavand af dåsen.«
Nej, så er niveauet alligevel højere her nede i Alperne.
Bacharachs 75-års dag
På Süddeutsches egne litteratursider kan man f.eks. læse anmeldelser af Siegfried Kracauers Gader i Berlin og andre steder, Axels Hackes Tysklandsalbum, Alice Millers Kroppens Oprør, Annette C. Antons Håndtaskebogen. På forsiden af Feuilletonen er der en komparativ analyse af Troja og Kill Bill.
I selve München er den bayerske avis Münchener Merkur vigtig. Og i sektionen Weltspiegel har journalisten Gisela Ostwald fundet den tyske vinkel på popkomponisten Burt Bacharachs 75 års fødselsdag, der fejres onsdag, bedst som De sidder og læser disse linier.
Den bayerske journalist lægger naturligvis vægt på, at det var Marlene Dietrich, som i første omgang udnævnte den blot 30-årige Burt Bacharach til musikdirektør. Siden rejste han sammen med hende gennem mange lande som kapelmester og arrangør, og han var med til at gøre hendes musik berømt. Avisen har også fundet et sigende citat, hvor Burt fortæller, at han først blev rigtig fortrolig med klaveret, da han var med i Koreakrigen: »Der improviserede man jo hele tiden, mand!,« som han udtrykker det på ægte californisk.
Sært nok har Münchner Merkur også en særlig München-sektion. I den kan man læse om de helt lokale ting. En af de store historier denne mandag handler om et rockerbryllup, der er blevet holdt i Sankt Matthäus-kirken i München. Billederne viser blandt andet en præst i lædertøj, som vier en hvid brud og en frodig Fritz i motorcykeldragt. Billedet af våbenhuset bugner ikke af våben, men af alle de afleverede styrthjelme.
»O, Lord wont you buy me a Mercedes Benz,« tænker man.
Og bladrer hastigt videre.
Die Zeit udkommer fredag og læses over hele Tyskland i den følgende uge. Mandag er turen kommet til sektionen Wissen, som ikke refererer til resultatet af den kraftige
bayerske bockbier, men til videnskab. Allerede på forsiden er der drama. For bedst som man troede, at lille Danmark dog trods alt var verdensmester i luftkasteller, vindmøller og vandkraft, så lærer man under et stort billede af et Loch Ness-uhyre med møllevinger i halen at det skam er tyskerne, der er dét.
Vindkraft og elefanttrut
»Havet er vindenergiens redning eller dens undergang. Tyske producenter planlægger store kraftværker til søs. Deres største modstander er bureaukratiet,« skriver Dirk Asendorpf og Max Rauner.
Inde i sektionen er der mere vindenergi denne gang i Wiens zoologiske have, hvor der forskes i elefanternes sprog. Indtil videre virker resultaterne tvivlsomme for den almindelige læser. I hvert fald kan man læse i billedteksten ved siden af en udskrift af elefantfrekvenser: »Dybfrekvent rumlen fra elefanttrut i Tonga. Denne type kalden hører til en af de hyppigste lyde i elefanternes ABC og kan både betyde glæde og frygt.«
Mere sikkerhed er der at hente i den seneste forskning i lungecancer. Der ser nemlig nu ud til at være gode resultater for alle rygere herunder de af os, som kan sætte et lettere hysterisk eks- foran titlen. Sagen er den, at et lovende medikament ved navn Iressa fra medicinalfirmaet AstroZeneca har set dagens lys.
»Et medikament mod lungekræft får svulsterne til at gå væk lynhurtigt. Dog har det kun en gavnlig virkning på få patienter. Nu kan lægerne på forhånd sige, på hvem medikamentet virker,« skriver Die Zeits journalist Harro Albrecht.
Fællesskab er en dyd
Med andre ord er der som altid forskel på folk. Netop i München kan man nu ellers opleve en kultur, hvor fællesskab er en dyd. Når man sidder med Münchens lokale boulevardsprøjte Abenzeitung på
Augustiner-Grossgaststätte og læser den over en tallerken med kartoffelsalat, frikadeller og grøn salat med sur fløde over hertil en lille weissbier på en hel halv liter ser man igen og igen det omvendte HT-princip udfolde sig. I stedet for at alle nyankomne sætter sig så langt så muligt fra hinanden, så undgår folk de tomme borde. De vil hellere sidde sammen. Kronisk standerstive, ædru forever, smånippende, noble jakkesæt, traditionelle knæbukser, cowboybukser... De er tolerante.
I avisen gentager temaet sig i en rapport fra Tutzing: »Den svenske bestsellerforfatter Henning Mankell har i går fået Toleranceprisen (på 10.000 euro) af Det evangeliske Akademi i Tutzing.«
Manden ved siden af er faktisk ved at spise noget, der mest af alt ligner den svenske korv med mos. Over for ham er kammeraten i gang med en gigantisk kringle med salt på. Tilbage er kun bagsiden af historien nærmere bestemt bagsiden af München-sektionen af avisen TZ. Her er et bredt spektrum af den sydtyske befolkning repræsenteret.
Hovedhistorien handler om Blade Night 2004, hvor man på rulleskøjter kan køre fra Pappenheimstrasse og ud på en lang, lang rute, der går gennem hele Münchens midte. Forbi Olympia Park, forbi Frankfurter Ring, forbi Englischer Garten, forbi Odeonsplatz. Det hele foregår om natten og gentages flere gange i løbet af sommeren. Sidste gang er den 23. august.
Af de mindre notitser bør især én fremhæves. Der er nemlig stadig, skriver TZ, ledige pladser på Silvia Bergers hold. Berger (sådan hedder hun altså) underviser i bjergbestigning, og hun har nu lavet et hold kun for kvinder. Hendes »Bergwochende von Frau zu Frau« finder sted fra 14. til 16. maj. Prisen er 120 euro.
Se mere på www.bergsteigerschule.at
