Læsetid: 6 min.

Manden med skiltet

Sammen med sin kone har Stellan Hagmalm dagligt i over et år gået gennem Lund med et skilt i hånden. Myndighederne er i vildrede. For hvad stiller et velfærdssamfund op, hvis folk ikke gør nogen skade og heller ikke vil hjælpes?
4. maj 2004

LUND – På den ene side af skiltet er budskabet: »Carl-Erik Rosén skød Olof Palme.« På den anden side står der: »Hold op med at myrde os.«
Stellan Hagmalm, 61, har sammen med sin kone Maibritt i over et år gået rundt i Lunds gader i en fast rute. Når de er stået op om morgenen på deres faste bopæl, som er en bil parkeret på det centrale Clemenstorget, går de ud klokken otte på en daglang vandring i byen. Med faste stop foran blandt andet universitetets hovedbygning, kommunens socialforvaltning og universitetets historiske institut.
Her demonstrerer de i stilhed ved at holde skiltet op i luften. Stellan Hagmalm vender skiltet med jævne mellemrum, så begge sider kan ses inde fra bygningerne.
»Foran universitetsbygningerne vender jeg det, så de oppe i vinduet kan se begge sider. Men foran kommunen viser jeg ikke siden med Palme-mordet. For det har kommunen ikke noget at gøre med,« forklarer Stellan Hagmalm.
Han svarer gerne på spørgsmål fra forbipasserende. Hvis nogen altså spørger. Det er der imidlertid ikke mange, som gør. For selv om de fleste i Lund kender til ‘manden med skiltet’, er det de færreste borgere, som nogensinde har talt med Stellan Hagmalm om, hvad han egentlig har haft gang i, siden han for godt et år siden kom til Lund fra Jönköping.
Hans protest mod kommunen kan være svær at forstå – ikke mindst for myndighederne, som er i vildrede. Det vender vi tilbage til. Stellan Hagmalms protest er fortrinsvis rettet mod universitetet. For han kræver historien skrevet om.
»Vi håber at finde nogen her, som er klar til at granske vores argumentation ud fra en akademisk synsvinkel,« forklarer Stellan Hagmalm om formålet med de daglige protester foran især universitetet.

Konspiration
Han fortæller om en større konspiration mod ham og hans familie. En konspiration, som er begyndt for flere hundrede år siden. Den involverer kendte personer og handler i bund og grund om, at folk fra Hagmalms slægt er de retmæssige kongelige i Sverige. Journalister og politikere i dagens Sverige dækker over dette faktum, og mordet på Olof Palme i 1986 var en afledningsmanøvre, for at Stellan Hagmalm ikke skulle forstå, at han selv var det virkelige mål. At det lige præcis er Carl-Erik Rosén, som ifølge Hagmalm, skulle have myrdet Palme, skyldes, at Carl-Erik Rosén blev manipuleret til at udføre dåden: »Calle (Carl-Erik) var altid lidt af en eventyrer,« siger Stellan Hagmalm om den mand, han har udpeget til Palme-morder.
Carl-Erik Rosén er en ungdomsbekendt og skolekammerat til Stellan Hagmalm fra barndomstiden i byen Ulricehamn. De to har ikke haft megen kontakt siden dengang, men Carl-Erik Rosén må i dag konstatere, at Stellan Hagmalm husker ham og oven i købet gør ham ansvarlig for Palme-mordet.
Carl-Erik Rosén har ingen anelse om, hvorfor Stellan Hagmalm peger på ham: »Jeg kan ikke komme med nogen fornuftig forklaring på det. Jeg troede i princippet, vi var venner, selv om vi aldrig var særlig tætte. Vi omgik selvfølgelig hinanden i skoletiden, og det gjorde vi også i mindre omfang, til vi begge var omkring 30 år,« siger Rosén.
»Det piner mig naturligvis og er en kilde til ubehag, at der står en mand med et skilt og udpeger mig til morder. Men jeg kan ikke rigtigt gøre noget ved det,« siger Carl-Erik Rosén.
Stellan Hagmalm rejste i slutningen af 60’erne væk fra Ulricehamn og til Lund for at studere jura. Siden flyttede han sammen med sin kone til den lille by Mullsjö tæt ved Jönköping. Gennem de seneste 10 år – før Stellan og Maibritt Hagmalm sidste år kom tilbage til Lund – havde parret demonstreret på samme vis og med samme skilt i Jönköpings gader.
Også i Jönköping var Stellan Hagmalm således kendt i gadebilledet, fortæller Johannes Björck, som er journalist på Jönköpings-Posten og tidligere har skrevet om Stellan Hagmalm. De fleste mennesker gik blot forbi ham, sådan som det er tilfældet i Lund. Men der var også mange, som henvendte sig til avisen i bekymring. Om ikke nogen kunne gøre noget.
»Stellan Hagmalm er jo ikke til skade for nogen. Han tager hånd om sig selv og er ganske velklædt. Men alligevel er omgivelserne og samfundet provokeret af ham og har svært ved at tolerere det,« siger Johannes Björck.
»Det siger måske meget om samfundet, at vi ikke ved, hvad vi skal stille op med sådan et tilfælde.«

Intet at gøre
Sagen er nemlig, at ingen kan stille noget op inden for lovgivningens rammer. De sociale myndigheder i Lund har forsøgt at tilbyde Stellan og Maibritt Hagmalm et sted at bo som supplement til den bistand, de får. Men hvis parret siger nej til hjælp, er der intet at gøre, oplyser socialforvaltningen. Og nej er det klare svar fra Stellan og Maibritt Hagmalm. De foretrækker at bo i bilen på Clemenstorget.
»Det kan være lidt koldt om vinteren. Sidste vinter var der minus 19 grader nogle dage. Men vi foretrækker det sådan,« siger Maibritt Hagmalm, som dog glæder sig over, at det er blevet forår i universitetsbyen.
En gang hver 14. dag tager parret på et hotel for at sove i en rigtig seng og få et bad. Dette var også rutinen, da de var i Jönköping.
På et tidspunkt forsøgte en velmenende politibetjent i byen at få gang i en retsproces mod Stellen Hagmalm. Politimanden tænkte, at det kunne føre til, at Hagmalm kunne dømmes til at få hjælp af samfundet, så han og konen kunne leve under anstændige forhold. Men det løb ud i sandet, fordi det ville kræve, at Carl-Erik Rosén ville anmelde Stellan Hagmalm til politiet. Og det ville Rosén ikke. Det vil han stadig ikke, selv om også politiet i Lund har spurgt ham.
»Jeg tror ikke, det ville hjælpe ham. Tværtimod. Det ville skabe en masse fokus, som han måske ikke ville kunne håndtere. Samtidig ville det også skabe en opmærksomhed om min person, og jeg ønsker bare, at det bliver på et så lavt niveau som muligt,« siger Carl-Erik Rosén.
For godt et år siden blev der dog anlagt en sag mod Stellan Hagmalm i Jönköping. Det var en advokat, som følte sig chikaneret af Hagmalms protester foran sit kontor. Men Hagmalm mødte aldrig op. I stedet flyttede han og konen til Lund.
Her er det blevet hen på formiddagen. Stellan Hagmalm kigger på sit ur og nikker til Maibritt Hagmalm. Det er tid til at slå et smut ned omkring historisk institut, inden de går på biblioteket for at tisse. Mellem 11.30 og 12.00 holder de frokostpause ved universitetets hovedbygning, inden de dér stiller sig op med skiltet.
»Vi vil blive ved, til vi får anerkendelse for vores argumentation,« siger Stellan Hagmalm, hvis ræsonnementer bliver sværere og sværere at følge, som dagen skrider frem.
For journalist Johannes Björck er det svært at se, hvordan det hele skal ende. Hvis en slutning altså overhovedet er påkrævet:
»Man er selvfølgelig bange for, at der skal ske dem noget. Der er naturligvis mange personer med problemer rundt omkring, men Stellan Hagmalm sætter på en måde sig selv i en mere udsat position på grund af sit budskab og sin optræden på centrale offentlige steder. Og så igen. Hvis ellers bare vi i omgivelserne kan acceptere dem, så er der måske ikke noget problem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her