Læsetid: 5 min.

Mester med blik for andres talent

Det er både kunstneren og kritikeren, Ejler Bille, der her mindes som en af Danmarks mest afgørende personer for billedkunsten i det 20’ende århundrede
4. maj 2004

Portræt
Ejler Bille var ikke bare selv en enestående kunstner. Han havde også blik for andres talent. Det var ham, der introducerede en lang række store kunstnere som Asger Jorn og Egill Jacobsen. De blev begge hjulpet godt på vej af Ejler Billes vågne øje.
Det fortæller tidligere direktør for Silkeborg Kunstmuseum,
Troels Andersen: »For det første var han selv banebrydende som kunstner, og for det andet var han også en meget betydningsfuld person, idet han som kritiker og betragter fra begyndelsen af 30’erne introducerede en lang række af dem, der senere blev århundredets største kunstnere.«
Troels Andersen fortæller, at Ejler Bille havde en særlig evne til at se langt ud over sig selv. Det var evnen til at fortolke og videreformidle både sin egen og andres kunst, der blev afgørende for, at Ejler Bille kunne lægge fundamentet for den spontan–abstrakte kunst.

Fundamentet for Cobra
Sammen med Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen dannede han i januar 1934 kunstgruppen Linjen, som kom til at lægge grundlaget for den europæiske kunstgruppe Cobra.
I 1937-38 rejste Ejler Bille til Paris sammen med blandt andet Asger Jorn, hvor han opsøgte Wassily Kandinsky og Joan Miró og skrev om dem.
Forlægger og kunstsamler Jarl Borgen bemærker også de tråde,
Ejler Bille trak mellem dansk og europæisk kunst:
»I 1930’erne udstillede Ejler Bille næsten hvert år på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor han var en central figur også omkring valget af udstillere. Jeg var med til et par af de årlige aftenfester efter ferniseringerne og så de unge flokkes om ham for at høre hans kommentarer, for han var velformuleret – og i sin holdning såvel som i sin kunst, mere intellektuel end spontan. Nogle år senere skrev han også bogen Picasso, Surrealisme. Abstrakt Kunst, der allerede i titlen fastslår det, der også i dag er de centrale ord om datidens kunstproblemer og kunstudvikling. I titlens ord lå også indirekte en ydmyg placering af sig selv som brudstykke af den store bølge i århundredets kunstneriske fornyelse,« siger Jarl Borgen.
Sammen med andre kunstnere var Ejler Bille med til at udgive tidsskriftet Helhesten under krigen. Ifølge Troels Andersen var Helhesten det eneste organ i Europa, der beskæftigede sig med den kunst, Cobra-kunstnerne senere kom til at lave: »De fik lov til at udgive, hvad de ville, og de fik lov til at udstille deres billeder til trods for, at den samme slags billeder blev kastet på bålet og brændt i Tyskland,« fortæller Troels Andersen.
Den enestående kunstneriske situation i Danmark mundede efter krigen ud i dannelsen af Cobra, der blev stiftet i 1948.
»Ejler Bille gik med i gruppen, men var bestemt ikke ukritisk. Han har gennem hele livet været meget selvstændig, og man kunne ikke bare indrullere ham i en gruppe og tage hans arbejde som udtryk for en fælles mentalitet,« siger Troels Andersen.
Som ung var Ejler Bille lige så meget skulptør, som han var maler:
»I 1930’erne var han tæt på at opfatte sig selv mere som skulptør end som billedkunstner. Hans første separate udstilling er af skulpturer i 1933.«

Anmeldte sig selv
På sine ældre dage var Ejler Bille ganske kritisk over for det, han havde lavet som ung:
»Da vi lavede udstilling for ham i forbindelse med hans 90 års fødselsdag, sagde udstillingens arrangør, der holdt talen ved åbningen, at hun håbede, at han ikke syntes, at der var for mange ’skæverter i blandt’. Skæverter var Ejler Billes eget udtryk for nogle af de billeder, som han var skeptisk over for. Han syntes måske, at de var for tørre og manglede den spontanitet, som han tilstræbte,« mindes Troels Andersen.
Blandt dem, der først stiftede bekendtskab med Ejler Bille, da han var godt oppe i årene, er medindehaveren af Galleri Profilen i Århus, Peter Flejsborg. Sammen med den anden ejer af galleriet, Lars Fog- Poulsen, kontaktede de som unge galleriejere, Ejler Bille for at høre, om de måtte udstille nogle af hans værker. Svaret var positivt. Flere år senere fortalte Ejler Bille, at han havde sagt ja til de to unge kunstnere, fordi han syntes, at det var sjovt, at de som relativt uerfarne var frække nok til at invitere en ældre, anerkendt kunstner som ham.
Udstillingen blev indledningen til et årelangt samarbejde og venskab mellem de to yngre gallerister og Ejler Bille. Det blev blandt andet til en række rejser til udstillinger i udlandet.
Ejler Bille så det som sin opgave at vise de to gallerister, hvor pulsen bankede inden for kunsten. Ejler Bille havde en meget insisterede måde at forholde sig til kunst på. Han var igennem hele livet tro mod sine idealer: »Han var aldrig overfladisk og udviste et fabelagtigt nærvær og en livsglæde, som også kommer til udtryk i hans kunst.«
Ud over evnen til at fordybe sig og formidle kunsten videre, så Ejler Bille sig også i stand til at distancere sig fra sig selv. Troels Andersen husker en gang, hvor Ejler Bille som kunstkritiker anmeldte sig selv. Flere protesterede, men ifølge Troels Andersen var Ejler Bille ikke ukritisk over for sit eget arbejde:
»Han var så optaget af det kunstneriske, at han ikke så det som et problem, at han anmeldte sig selv,« fortæller Troels Andersen.
Han har det underligt med, at Ejler Bille nu er væk, selv om han nåede at blive 94 år. Troels Andersen oplever det lidt, som da en russisk filosof døde, hvor en af hans elever blev spurgt om, hvordan han syntes det, var. Eleven svarede: »Jo, det er som om, man har kigget ud ad vinduet i mange år, hvor der har ligget et stort bjerg. En dag vågner man, og så er bjerget væk.«

FAKTA
Ejler Bille
'Ejler Bille (1910-2004) var en af pionererne i den abstrakte billedkunst i Danmark. Han var maler, grafiker, billedhugger og digter.
I 1931 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og fra 1934 udstillede han sammen med Vilhelm Bjerke-Petersen og Richard Mortensen i den abstrakt-surrealistiske gruppe Linien.
Bille blev medlem af Corner og Høstudstillingen, og var i 1951 med til at danne Marts-udstillingen. I 1981 tilsluttede han sig Den Frie Udstilling.
Bille er velrepræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst og Louisiana og har modtaget en lang række priser, herunder Eckersberg-Medaillen (1960).
I 1981 blev han æresmedlem af Akademiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her