Læsetid: 3 min.

Miljøminister roser klimagyser

Katastrofefilmen ’The Day after Tomorrow’ vækker dyb tilfredshed i Tyskland
27. maj 2004

Klimakatastrofe
BERLIN – Normalt udtaler den tyske miljøminister Jürgen Trittin sig ikke med Hollywood-produktioner. Som medlem af miljøpartiet De Grønne er han nok snarere til fransk filmkunst, men når det gælder den nye katastrofefilm The Day after Tomorrow, gør han gerne en undtagelse.
»Miljøministeren anbefaler: Se denne film,« siger Jürgen Trittin til avisen Tagesspiegel.
Filmen viser, hvordan den globale opvarmning bremser Golfstrømmen og medfører voldsomme klimaforandringer. Tokyo ødelægges af megahagl, Skandinavien forsvinder under en bræ af is, tornadoer pløjer gennem Los Angeles, flodbølger slår mod New Yorks skyskrabere. Snart efter er den amerikanske metropol frosset ned og indbyggerne på flugt mod varmen i Mexico.
Instruktøren Roland Emmerich har allerede med filmene Godzilla og Independence Day vist, at han mestrer kunsten at smadre en storby. I The Day after Tomorrow synes modstanderen uovervindelig, skurken er den amerikanske miljøpolitik, personificeret af en vicepræsident, der har en provokerende lighed med Dick Cheney.
»Roland Emmerich tager sig den kunstneriske frihed at forkorte en årtier lang proces, istidens opståen på grund af global opvarmning, til nogle få dage. Det finder jeg i orden,« mener Trittin.
Ifølge New York Times er filmen så ubehagelig for miljøignoranten George W. Bush, at han har iværksat en modoffensiv; de statsansatte NASA-medarbejdere har således fået forbud mod at kommentere filmens videnskabelige grundlag, men stoppe det advarende budskab kan han ikke.
Emmerich lader vicepræsidenten udtale, at »vi har levet som om planetens ressourcer var uendelige. Jeg tog fejl.«
Sådanne ord vækker glæde, når en tysk miljøminister går i biografen. Han er yderst misfornøjet med, at USA ikke har underskrevet Kyoto-protokollen – at en enkelt film kan ændre dette misforhold, tror Jürgen Trittin dog ikke på.
»Man skal ikke overlæsse en film med forventninger. En god film skal i første række underholde. Uafhængigt heraf tror jeg, at når USA forstår, at man skal minimere udledningen af drivhusgas og tage den globale opvarmning alvorligt, så vil vi europæere blive forbavsede over den handlekraft og konsekvens, USA vil lægge for dagen,« spår Trittin.

Det kan vi lide
Få filmpremierer – bortset fra Harry Potter – er blevet mødt med så stor forhåndsinteresse som The Day after Tomorrow.
En del af forklaringen er, at Tyskland trods sin position som verdens næststørste filmmarked er temmelig provinsielt. Her er man lige så stolte over sine internationale stjerner, som danskerne er af Trier og Vinterberg. Derfor er det en ekstra glæde, at lige netop en tysker sender de storsnudede amerikanere en økologisk advarsel.
»Det kan vi gamle europæere lide,« skriver Tagesspiegel i sin anmeldelse.
»Emmerich kritiserer de dramatiske følger af de amerikanske miljøsynder. Valgkamp i multiplex: Med så meget boxoffice-power skal dem i Washington klæde sig varmt på.«
Avisen påpeger dog også, at filmen i første række er en klassisk katastrofe film med alle de genrekrav og svagheder, det indebærer.
Den slags betænkeligheder nærer den vesttyske regionalavis Rheinische Post ikke. Nok er Emmerichs personinstruktion mangelfuld, medgiver avisen, men det er uvæsentligt:
»Filmens styrke er uden diskussion de teknisk perfekte trick-billeder af en katastrofe, som menneskeheden forhåbentlig bliver forskånet for, fordi biografen viser, hvad der venter.«

Elben over sine bredder
Østtysklands tidligere partiorgan Neues Deutschland er også med på jubelbølgen:
»Med sin debut Das Arche Noah Prinzip lavede Roland Emmerich allerede som filmstuderende en science fiction-film med miljøbaggrund. Så kom Hollywood og den store succes – og Emmerich honorerede forventningerne perfekt. For perfekt (...). Nu er han vendt tilbage til sine rødder og har lavet en underholdningsfilm, der ikke viger tilbage for spørgsmålet, som politikerne – især de regerende amerikanske – ikke vil høre tale om.«
Hos lokalavisen Sächsische Zeitung giver filmflodbølgen mindelser om august 2002, da Elben oversvømmede en række østtyske byer. Og sandelig om ikke der er en helt konkret grund til mindelserne:
»Netop på dette tidspunkt (august 2002) opholdt kunstneren og 3D-fotografen Michael Möbius, der lever i Los Angeles, sig i sin fødeby Pirna og tog talrige billeder med et specielt 3D-kamera. Billederne viste han senere til sin ven, computeranimatoren Daniel Fazel, der står for special effects i Roland Emmerichs film. Fazel var begejstret (for billederne); der findes næsten ingen 3D-fotos af flodbølger, som filmmagere kan benytte til monstrøse kloner. Nu havde Fazel det, han længe havde ledt
forgæves efter, et ’ægte’ forbillede.”
Roland Emmerich har sikret, at produktionen af The Day after Tomorrow er miljøneutral, fortæller ugeavisen Die Zeit. Som kompensation for den CO2, produktionen forvoldte, er der blevet plantet træer, der skal opsuge en tilsvarende mængde drivhusgas.
I affaldssorteringens hjemland er en sådan omtanke i sig selv et kvalitetsstempel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her