Læsetid: 4 min.

Mindre end en Cadillac

Med sit enorme lem blev John Holmes i 70’erne pornokongen over dem alle. Han døde af aids i 1988, men myten om ham lever videre
5. maj 2004

Efter eget udsagn medvirkede han i 2.500 pornofilm, bollede med 14.000 kvinder og havde et lem, der var »større end en mønttelefon og mindre end en Cadillac.«
Myterne om pornostjernen John C. Holmes, der døde af aids i 1988, er mange og sejlivede, og den fulde sandhed om manden, de kaldte ’kongen’, kommer nok aldrig for en dag. Han var mytoman, politistikker og er blevet kaldt alt fra »en lille dreng med en stor pik« til en »en charmerende sociopat.«
Det ændrer dog ikke ved, at han op gennem 70’erne lavede en lang række pornofilm, hvor han udnyttede sine 13 tommer eller 35 centimeter – eller var det kun 11 tommer og 25 centimeter? – til mange kvinders udelte fornøjelse og endnu flere mænds store misundelse.

Glimt i øjet
John Holmes blev født John Curtis Estes i 1944 i Ohio og voksede op i en fattig familie, søn af en religiøs mor og en alkoholiseret far. Siden fik han tæv og et nyt efternavn af en stedfar og meldte sig som 16-årig til hæren, der udstationerede ham i Tyskland i tre år.
Midt i 60’erne kom han til Hollywood, hvor han blandt meget andet fik arbejde som ambulancefører og blev gift med sygeplejersken Sharon Gebinini. I slutningen af 60’erne kom filmcensuren for alvor under pres, og den faldt endeligt i 1972 med den legendariske pornofilm Langt nede i halsen. Holmes, der havde indset, at han var, som man siger, ’hung like a horse’, indledte sin strålende karriere i pornobranchen med et lem som ingen andre. Han havde tilmed den store fordel, at han både kunne få det til at stå, hvilket var usædvanligt størrelsen taget i betragtning, og gå på kommando.
Det var som den karatekyndige detektiv Johnny Wadd i hele 10 film, den første fra 1970, at John Holmes for alvor opnåede stjernestatus, ikke på grund af sit store skuespil eller gode udseende – han var høj, ranglet og lignede en Average Joe. Men fordi han tiltalte både størrelsesfikserede kvinder og ikke mindst helt almindelige mænd, der så sig selv spejlet i Holmes’ joviale optræden og glimt i øjet.

Narkovrag
Men berømmelsen var ikke nok – eller for meget – for John Holmes, der begyndte at ryge marijuana og snart gik over til kokain. Nedturen gik næsten lige så hurtig som hans rise to fame. I slutningen af 70’erne var den engang så kernesunde, unge mand med det store, velfungerende lem forvandlet til et tyndt, manisk coke- og heroinvrag, der havde problemer med at få den op at stå.
Holmes havde forlængst forladt sin kone og prostituerede i stedet en ung kæreste for at skaffe penge til stoffer. Han arbejdede som kurer for et par af L.A.’s narkohandlere, stjal fra sine venner, ligesom han i al hemmelighed var begyndt at stikke stofmisbrugende kolleger og venner fra pornobranchen til politiet.
Helt galt gik det i 1981, da Holmes blev impliceret i de såkaldte Wonderland-mord, hvor fire af hans junkie-venner blev tævet til døde med blyrør. Holmes havde angiveligt overtalt de fire til at røve narkobaronen Eddie Nash, og de brutale mord var en hævnaktion fra Nashs side.
Holmes og Nash blev begge anklaget og siden frikendt for meddelagtighed i mordene, men i dag er der ingen tvivl om, at Holmes var dybere involveret, end han dengang ville indrømme – måske førte han endda et af blyrørerne. Eddie Nash selv indrømmede i 2001 sin medskyldighed i planlægningen af Wonderland-mordene.

Legenden lever
I 1986 blev John Holmes smittet med hiv, men fortsatte alligevel sin pornokarriere – han påstod siden, at han havde kræft – selv om han langt fra var på toppen og havde svært ved at præstere. På mirakuløs vis blev ingen smittet, men det gav genlyd og skabte nogen panik i miljøet, da han i 1988 døde, og sandheden kom frem.
Og således slutter historien om en legende, der stadig er genstand for megen idoldyrkelse, og hvis liv bliver endevendt i både fiktions- og dokumentarfilm, senest The Wonderland Murders, der har dansk premiere i morgen.
Under navnet Dirk Diggler bliver han portrætteret i Paul Thomas Andersons Boogie Nights (1998), der også skildrer et pornomiljø, som ikke overlever skredet fra 70’ernes forsøg på kvalitetssexfilm til 80’ernes hurtigt producerede
videopul.
Diggler er en naiv sjæl, som er overbevist om, at der er en højere mening med, at han fra Guds side er blevet udstyret med så stort et lem. På samme måde er der også noget sært uskyldigt og tiltalende over Holmes’ film, der minder om en tid, hvor porno var noget skægt og lystfyldt, og man kan på sin vis sige, at pornobranchens kranke skæbne også blev hans.

*Mere om John Holmes i Nicolas Barbanos ’Verdens 25 hotteste pornostjerner’

www.johnnywadd.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu