Læsetid: 3 min.

’Mindre pænhed og mere Lomborg, tak’

Selv om institutet havde bedt om det, var der ikke meget ros til den rapport om økologi og økonomi de i går fremlagde. Et uambitiøst indlæg i en traditionel debat, lød kritikken
5. maj 2004

Alle har en gulerod mellem tænderne, mens de finder deres pladser i Alexandersalen på Bispetorvet i København, hvor dagens debatmøde netop skal til at begynde.
Hvilken gulerod smager bedst? Den økologiske eller den konventionelle? Fagfolk inden for de to grene smager opmærksomt på de to slags, inden de sætter kryds på det tildelte skema.
Er guleroden særdeles god eller bare lidt god eller ligefrem dårlig? Der er ingen mulighed for at favorisere sine egne tilbøjeligheder: Testen er nemlig blind.
Institutet har valgt at uddele gulerødderne og senere afsløre, hvad der var den økologiske, så folk selv kan vurdere, om det er pengene værd, i hvert fald i forhold til smagen at købe økologiske gulerødder. På samme måde har de i rapporten Økologi og økonomi Fordele og omkostninger ved økologisk fødevareproduktion fremlagt fordele og ulemper ved økologi.
Rapporten konkluderer, at økologisk produktion har en meromkostning i forhold til det konventionelle landbrug. En meromkostning på 430 millioner kroner.
Debatoplægget hedder: Er økologi en effektiv strategi til at opnå miljø, sundhed, og dyrevelfærd? Som ekspertpanel har institutet indbudt fagfolk inden for både økologisk og konventionelt landbrug, der alle har læst rapporten.
Tidligere overvismand og professor ved Fødevareøkonomisk Institut på Landbohøjskolen, Niels Kærgaard er overrasket over rapporten.
»Institut for miljøvurderings profil har været at lave provokerende nøgterne cost-benefitanalyser uden at moralisere, men denne rapport er det direkte modsatte,« siger han. Han mener, at rapporten blot er endnu et indlæg i den traditionelle debat, om hvorvidt økologi er alle de penge værd. I stedet burde man debattere, hvilke af de fordele, der er ved økologien, som kunne overføres til det konventionelle. »Det her peger ikke i nogen retning, men forsætter blot skyttegravskrigen mellem økologerne og de andre,« siger han.

Båret af skepsis
Den anke vinder genklang blandt publikum, da der åbnes op for debat. Per Kølster er tidligere lektor ved landbohøjskolen og selv økologisk landmand. Han siger:
»Der er lavet et utal af rapporter med værdianalyse og kendetegnende for dem alle er, at de er båret af en stor skepsis over for økologi, og derfor vil man meget gerne sammenligne mellem økologi og konventionelt landbrug,« siger han.
Han påpeger, at det er videnskabeligt set meget vanskeligt at værdisætte fordelene ved økologi. Problemstillingen er mere nuanceret, end hvad en simpel cost-benefit-analyse kan klare, er hans pointe, men der er mange undersøgelser i den retning at læne sig op af, og det har rapportens forfattere gjort:
»Rapporten er ikke fremadrettet. I stedet for at gå forlæns, så går man baglæns og vender tilbage til en diskussion om økonomien, som virker formålsløs,« siger han. Efter hans indlæg bryder salen ud i spontane klapsalver.

For lidt kildekritik
Også i ekspertpanelet mener man, at rapporten læner sig for ukritisk op af tidligere undersøgelser. Lars Dragsted, forskningsprofessor ved Danmarks Fødevare- og veterinærforskning, påpeger, at defintionen af sundhed er for snæver. Og han anfægter den ukritiske konklusion, at pesticider skulle være kræftfremkaldende.
Det er ifølge ham ikke fuldt ud dokumenteret, og de undersøgelser, der henvises til er meget omdiskuterede: »Jeg er ikke uenig i sundhedsafsnittets konklusion, men jeg mener ikke, der er udøvet tilstrækkelig kildekritik,« siger han.
Da eksperterne blev inviteret blev de bedt om at vurdere og om muligt rose rapporten. Det har Formand for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, taget meget bogstaveligt:
»Jeg giver jer et 10-tal for rapporten og et råd om at arbejde mere selvstændigt i fremtiden. Jeg så gerne lidt mere mod. Mindre pænhed og mere Lomborg, tak,« siger han. Peter Sandøe har nemlig også hæftet sig ved, at rapporten læner sig meget op af eksisterende undersøgelser uden selv at tage stilling til dem.
Til slut afslører Gitte Lau Hansen fra forbrugernes hus hvilken gulerod, der blev vurderet bedst smagsmæssigt. Efter en masse snak om, at sorten er Nairobi og blev købt på grønttorvet klokken syv i morges, får debatdeltagerne endelig forløsning:
Nummer 215, som der stod på den ene sort gulerod, fik gennemsnitligt en signifikant bedre vurdering end nummer 886. Nummer 215 var den konventionelle gulerod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu