Læsetid: 2 min.

Nordpå

3. maj 2004

Den 27. april støder man i artiklen »Grønland dumper – Danmark ser til« igen ind i et eksempel på danske økonomers forkerte forståelse af de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. Det hedder sig, at Danmark »ikke får noget til gengæld«, og at der er tale om »bistand«.
Netop, pengestrømsdebatten og hermed bl.a. spørgsmålet om, hvor stor en fordel primært Danmark har af det økonomiske samkvem med Grønland har forrige efterår påkaldt sig en del ’forfærdelse’ blandt danske økonomer, fordi foreløbige tal fra 2002 nu antyder, at der måske er en udstrømning af indkomster og kapital fra Grønland til Danmark på ca. to mia. kr., eller ca. to tredjedele af bloktilskuddet. Det kan umuligt passe, siger man. Der må være tale om en fejl? I stedet er det som i det her tilfælde mere belejligt, at fortælle, at det statslige bloktilskud er ’en gave’ til Grønland. Det må være ’en gave’, fordi Danmark ville have pengene til sig selv, hvis man helt holdt op med at overføre dem.
Ikke bistand
Men bloktilskuddet til Grønland kan ikke sidestilles med bistand til udviklingslande. Det er ikke det samme som at skænke Kenya en fuldstændig nytteløs tulipanfarm, som et nøglefærdigt projekt. Her er der tale om bistand. Den fundamentale forskel ligger gemt i, at Grønland med Hjemmestyret fortsat er en del af det danske rigsfællesskab. Hvis vi skruer tiden tilbage til før 1979 før indførelsen af hjemmestyre, skulle der fortsat være et Grønlandsministerium. At sige, at man kunne have bloktilskuds-pengene til sig selv, er det samme som at sige, at Grønland skulle smides ud af rigsfællesskabet. Så hvis Grønland bliver i rigsfællesskabet, som det i øvrigt ønskes på begge sider af Atlanten, er alternativet til hjemmestyret, at det ville blive staten, der skulle administrere en grønlandsk centralforvaltning. Grønland skulle så have samme status som andre regioner i rigsfællesskabet. Dette ville under alle omstændigheder koste danske skatteydere penge dels som ministerielle udgifter og dels udgifter i forbindelse med andre mindre udviklede udkantsområder i Danmark. Man vil åbenbart ikke indse, at bloktilskuddet er et led i decentraliseringsbestræbelserne fra 1979. Man glemmer, at der er tale om en betaling for en administrativ ydelse udført af hjemmestyreadministrationen og ikke ’en gave’. Eller udtrykt med en statsministers ord for et par år siden – der følger en pose penge med opgavens løsning, og det er et fornuftigt princip!

Af GORM WINTHER Tidligere professor ved Grønlands Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her