OECD-rapporter kan ikke stå alene

Efter en uge, hvor endnu en OECD-rapport rangordnede det danske skolesystem på en plads blandt de middelmådige, maner forskere og politikere nu til besindighed.
De mange internationale tests kan ikke stå alene. Rapporterne siger intet om årsagerne til elevernes placering og heller ikke noget entydigt om, hvordan vi gør et skolesystem bedre, lyder kritikken.
Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, påpeger, at årsagerne til et lands placering er meget komplekse.
»Politikerne overvurderer betydningen af disse internationale undersøgelser, og det har overrasket mig, at den aktuelle OECD-undersøgelse har fået så meget opmærksomhed. Der er jo intet nyt i den, og man kan ikke bruge ekspertgruppens anbefalinger til at sige, at det er disse bestemte løsninger, der skal til for at forbedre kvaliteten,« siger Per Fibæk Laursen.
Han mener, at undersøgelserne er gode på den måde, at de har gjort op med en selvtilstrækkelig dansk opfattelse af, at vi har verdens bedste skole. Men han kritiserer samtidig, at de bliver spændt for regeringens ideologiske mantra om flere tests og offentliggjorte resultater.
»Der er en meget intrikat sammenhæng mellem videnskab og politik. Regeringens ønske om flere tests er flere gange blevet underbygget med henvisning til internationale undersøgelser,« siger Fibæk Laursen.
I de anbefalinger, OECD kom med på baggrund af den nye rapport, står der f.eks. intet om at indføre nye, nationale tests. Undervisningsministers Ulla Tørnæs (V) har derimod koblet sit ønske om flere nationale tests samme med rapporten, som en politisk markering.
Leder af OECD’s Pisa-undersøgelser, Andreas Schleicher, giver Fibæk Laursen ret i, at det er svært at vide, hvorfor noget virker i uddannelsessammenhæng.
»Man kan ikke udlede løsninger af vores internationale sammenligninger. Men man kan se, at der er alternative måder at gøre tingene på, og se konsekvenserne af en ført politik. Uddannelse er faktisk et af de områder, der er længst tilbage med at udnytte globaliseringen positivt,« siger Andreas Schleicher. Han mener tværtimod, at de internationale undersøgelser kan medvirke til, at skolepolitik bliver mindre ideologisk, fordi sammenlignelige resultater giver større mulighed for at gøre det politiske niveau ansvarlig for den førte politik.
I rapporten fra sidste uge anbefalede OECD’s ekspertgruppe, at Danmark lægger langt mere vægt på skoleledelse og på at skabe en stærkere evalueringskultur i de danske klasselokaler. Fibæk Laursen er enig i de disse anbefalinger. Men international forskning er ikke entydig i spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide at lave nationale test tidligt i børns skolegang, sådan som Ulla Tørnæs foreslår i 2., 4. og 6. klasse.
»Der er både negative og positive effekter af at teste. Så i sidste ende er det jo en politisk vurdering, når det skal afvejes mod hinanden. Man skal bare være opmærksom på, at OECD også er politisk,« siger Per Fibæk Laursen.
Andreas Schleicher afviser, at organisationen er politisk.
»Det er ikke rigtigt, at vores ekspertgrupper er under politisk indflydelse. De er nødt til at udvælge emner, de koncentrerer sig om. Imidlertid er de altid udvalgt fra diverse sammenhænge og forskningsområder – uden instruktioner fra politiske side. Og jeg har mange eksempler på, at regeringer faktisk er ret utilfredse med vores resultater,« siger han.
Professor i international, komparativ pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Thyge Winther-Jensen, har også tidligere påpeget, at selve Pisa-undersøgelsen har sit udspring i de enkelte OECD’s landes regeringer og ministerier. Han siger til fagbladet Folkeskolen om den store indflydelse Pisa-undersøgelserne har haft:
»Teknikken og de metodiske overvejelser, der lå til grund for undersøgelserne, var der kun få, som gad sætte sig ind i. Havde de gjort det, ville de have erfaret, at forskerne bag selv var bekymrede over, at deres komparative bestræbelser på ad statistisk vej at finde forklaringer på forskelle mellem elevpræstationer blot blev trukket ud og brugt som talmål for elevpræstationer mellem landene.«

Uddannelsespolitisk ordfører for de radikale, tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, mener at filmen er ved at knække i Danmark med hensyn til de internationale undersøgelser.
»Det er blevet til, at hvis vi ikke er lige så dygtige som finnerne eller englænderne, så må vi finde ud af, hvordan vi bliver det. Men vi skal ikke bruge undersøgelserne som et sandhedssystem, for de sammenligner forskellige skolesystemer med forskellig formålsparagraffer. Og ingen af os politikere går rapporterne igennem for at se, hvorvidt vi er enige i de forskningsmetoder, der er valgt, og ingen har tid til at forfølge fejl,« siger Vestager.
Hun kritiserer regeringen for at bevidstløst at kopiere det værste, der er set fra centralt styrede skolesystemer.
»Det er ikke en national fortolkning af, hvordan vi skal arbejde med vores styrker i forhold til det, vi er dårlige til. Regeringens svar på undersøgelserne er, at eleverne bliver bedre, hvis vi offentliggør deres resultater. Men børn bliver ikke bedre af, at vi fortæller dem, at de er dårlige til at læse,« siger Vestager, der ikke tror på undervisningsministers Ulla Tørnæs’ forsikringer om, at de nye test ikke skal offentliggøres.