Læsetid: 3 min.

Patientklage-nævn tager lægernes parti

Det bekymrer Forbrugerrådet, hvis Patientklagenævnet ’friserer’ sagsakterne i sager om fejloperation
11. maj 2004

Noget tyder på, at Patientklagenævnet ikke er upartisk, når det behandler klager fra patienter, der føler sig fejlopereret:
»Det bekymrer os, hvis Patientklagenævnet systematisk udelukker sagsakter, der støtter patientens fremstilling af sagsforløbet,« siger Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, med henvisning til en konkret sag, som omtales i forbrugerbladet Tænk+Test.
Lisbeth Haugaard fik for mere end fire år siden foretaget et kosmetisk indgreb, et såkaldt øjenlågsløft, på Søllerød Privathospital. Under operationen blev der ifølge Haugaard skåret for meget af øjenlågene (15 mm), og derfor har hun lige siden lidt af stramme øjne, som ikke kan lukkes ordentligt. Hun har
øjensmerter konstant.

Syv mm mere hud
Søllerød Privathospital har hele tiden afvist at have gjort noget forkert. Lisbeth Haugaard er blevet opereret på akkurat samme måde som alle andre øjenlågs-patienter på klinikken, og der har aldrig tidligere været klager om fejloperation, oplyser klinikken til Tænk+Test.
Men selv om Haugaard på det offentliges regning i foråret 2001 fik sine øjenlåg opereret igen og indføjet syv mm hud, har det oprindelige indgreb ifølge hende desuden beskadiget tårekanalerne, så hun også lider af tørre øjne, der hele tiden må dryppes. Siden foråret 2000 har Haugaard brugt al sin tid på sagen, der foreløbig kulminerede, da Patientklagenævnet i december sidste år vurderede, at der ikke var tale om fejloperation.
Men ifølge Tænk+Test kan nævnets vurdering hænge sammen med, at embedsmændene i Patientklagenævnet i deres forberedelse af sagen øjensynligt har udelukket de udtalelser og sagsakter, der støtter Haugaards fremstilling af forløbet.
»Vi kan ikke fortsætte med at dække over eklatante fejl begået af danske plastikkirurger, hvis vi ønsker at bevare et blot nogenlunde image udadtil. I forvejen er branchen plaget af flere ’brodne kar’ i sine rækker.«
Det er et eksempel på en udtalelse, der ikke er medtaget i den sagsfremstilling, som Patientklagenævnet har haft som grundlag for behandlingen af Haugaards klage.
Den opsigtsvækkende udtalelse er fremsat i fællesskab af Annet Aasted, formand for de kosmetiske plastickirurger, og overlæge Siems Siemsen fra privathospitalet Mølholm. I udtalelsen kaldes det udførte indgreb på Søllerød Privathospital for »den fatale øvre øjenlågsoperation«.

Bevidst undertrykkelse
Siden årsskiftet er Forbrugerrådet repræsenteret i Patientklagenævnet, hvor embedsmændenes sagsfremstilling spiller en nøglerolle ifølge Margrethe Nielsen.
»Der bliver behandlet mange sager på nævnets møder, og da nogle af sagerne er meget omfattende, så læner medlemmerne sig i høj grad op af indstillingerne, som kommer fra embedsmændene. Derfor skal og må sagsfremstillingerne være upartiske og medtage såvel de sundhedsfaglige som den klagende patients synspunkter,« siger Margrethe Nielsen. Hun undrer sig over, at indstillingen fra embedsmændene end ikke besvarer sagens afgørende spørgsmål: Blev der – eller blev der ikke – fjernet for meget hud fra Lisbeth Haugaards øjenlåg i foråret 2000?
Til Tænk+Test siger overlæge Siems Siemsen, at han er »rystet« over behandlingen af Lisbeth Haugaards sag: »Hvis man har lavet en fejl, skal man indrømme det. Men Patientklagenævnets indstilling glemmer hele kapitler i sagsfremstillingen,« siger han og tilføjer, at »det ligner bevidst undertrykkelse af fakta«.
»Det er som om de vil bevise, at læger og plastikkirurger er fejlfri. Men ingen er fejlfri. Det eneste anstændige er at indrømme, at her er der begået en fejl og så give patienten erstatning,« siger Siemsen. Patientklagenævnet har i marts sendt Lisbeth Haugaards sag tilbage til fornyet vurdering hos den sagkyndige, men nævnet har ikke ønsket at kommentere sagsbehandlingen, så længe sagen endnu verserer.
Lisbeth Haugaard er også rasende over, at hun undervejs i det lange sagsforløb gentagne gange er blevet mistænkt for at være psykisk uligevægtig, kort sagt en ’professionel kværulant’. Hvorfor skulle hun ellers være så forhippet på at føre sin sag år efter år?
»Mit handikap er usynligt, men så omfattende, at det ødelægger mit liv. I to år har sagen nu verseret i Patientklagenævnet. Det er min styrke og stædighed, der har gjort mig i stand til at holde fast, men nu bruger de det som bevis på, at jeg er psykisk syg. Jeg har to gange været til en professionel psykiater for at få afkræftet deres påstande,« siger Lisbeth Haugaard.
»Det kan da ikke have sin rigtighed, at plastikkirurger og øjenlæger bare kan slynge om sig med psykiske diagnoser,« siger hun og tilføjer, at »det burde da være genstand for prøvelse ved menneskeretsdomstolen, at danske læger bruger den slags våben over for egne skadede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her