Ordningen med at lade de ældste elever sørge for ro og orden blandt de yngre på Herlufsholm er efter en tidligere elevs angreb på skolens traditioner til kritisk genovervejelse hos rektor Klaus Eusebius Jakobsen.
»Jeg synes, at præfektordningen hele tiden skal ses på med meget stor opmærksomhed. Det her angreb får også mig til at tænke på, om vi skal se på det en gang til, om vi overhovedet skal have det, for er det det værd? Værd at blive udsat for sådan et angreb?«
Klaus Eusebius Jakobsen har taget emnet op på elevrådsmøde, hvor præfektordningen var til diskussion. Elevrådet læste den tidligere elev Kasper Hansens feature om forholdene på skolen, da han gik der i begyndelsen af halvfemserne. Her fortæller Kasper Hansen om en præfektordning, der ophøjede mobning til pædagogisk princip. På basis af den gennemlæsning forelagde rektor sit elevråd tanken om Herlufsholm Kostskole uden præfekter. Det havde eleverne svært ved at forestille sig, men det kan rektor sagtens. Målet er efterhånden at udfase brugen af præfekter, bekræfter Klaus Eusebius Jakobsen: »Ordningen er i stærkeste søgelys. Det vil jeg godt sige.«
Det kan betyde, at præfektordningen snart hører fortiden til på Herlufsholm Skole.
Læsetid: 1 min.
Rektor overvejer at stoppe præfekt-ordning
Massiv kritik fra tidligere elever på Herlufsholm Kostskole får rektor til at tvivle på sagnomspundne gamle traditioner som f.eks præfekterne
22. maj 2004
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »