Læsetid: 4 min.

Rend mig i fornyelsen

Den helt store udfordring i fremtidens gymnasium bliver at få lærerne til at tale sammen
5. maj 2004

I et fremtidigt gymnasium, hvor de enkelte fags kerne skal i samspil med andre fag, bliver det bydende nødvendigt, at lærerne slår dørene op både fysisk og mentalt og inviterer andre lærere ind i deres faglige univers. I dag hersker der ofte en konfrontationsangst lærere imellem. Den enkelte lærer har sin lille faglige ø, som andre ikke skal besejle. Hvis den linje ikke for alvor brydes, vil gymnasiereformen, der træder i kraft fra august 2005, lide et stille men brutalt forlis.
»Lærerne skal til at indgå teams, de måske ikke selv har valgt. Der får du det problem, at de skal til at lede hinanden. Men de kan ikke lide at sige noget til deres kolleger, for de er ikke vant til at blande sig i hinandens arbejde,« siger Marianne Abrahamsen, der som ekstern lektor og Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet har forsket i, hvordan store forandringer kan gennemføres i gymnasiet.
Hun har i analysen af implementering af it i gymnasiet iagttaget, at det ofte er ganske gratis ikke at overholde sine aftaler om samarbejde. Hvis en gruppe lærere både af ledelsen og af de kollegiale råd fik besked på, at de i deres klasseteam skulle udføre bestemte opgaver – eksempelvis introducere klassen i brugen af it – men ikke gjorde det, så skete der intet ved det. Der var ingen sanktion, fordi lærerne i deres selvopfattelse er selvstyrende både med hensyn til udførelse af opgaver og opfølgning. »Man vedtager at lave teams, som skal stå for en række opgaver, men de udføres ikke. Og ingen siger åbent, at det er altså for galt. Det er da interessant. For det betyder meget for den kulturændring, der skal finde sted i gymnasiet. Det er den måske største udfordring overhovedet i reformen,« siger Marianne Abrahamsen.

Uden mening
Hvis ikke lærerne af sig selv får samspillet mellem fagene til at fungere, kan løsningen blive, at ledelsen må beordre, at samarbejdet skal i stand.
Der findes flere eksempler i Marianne Abrahamsens forskning på, at pålæg om samarbejde først er blevet mødt med modstand, men bagefter har lærerne kunnet se meningen og har erkendt, at det netop er i samspillet med andre fag, at kvaliteten vokser.
Andre forskere advarer mod tvang. De mener, at lærerne ganske enkelt vil stejle, hvis de får en klar besked om, at nu er tingene sådan og sådan. De skal kunne se meningen selv, ellers kommer der intet ud af forsøget på forandring og udvikling.
»Det vigtigste er, at initiativer er lærerinitierede og samtidigt støttet af ledelsen og Undervisningsministeriet,« siger Gitte Ingerslev, Danmarks Pædagogiske Universitet, der har forsket i hvordan man laver pædagogisk udvikling på skoler.
»Hvis en leder forsøger at gennemtrumfe en forandring, der ikke har basis på lærerværelset, så sker der meget lidt,« siger Gitte Ingerslev, der dog samtidig påpeger, at gymnasiereformen jo er en gennemgribende lov, hvilket i sig selv måske fremmer »lysten« til forandring. »Den går helt ned i undervisningens tilrettelæggelse, derfor er det umuligt at fortsætte, som man plejer.«

Forandringsmodstand
De gymnasier, der for alvor vil få svært ved at indfri reformens ord om samspil mellem fagene og teamsamarbejde mellem lærerne, er gymnasier, hvor ledelsen bruger flere kræfter på at administrere, end på at udvikle pædagogikken.
Her regerer ofte stærke og dygtige faglærere, der har undervist på samme måde altid. De er vellidt af både forældre og elever, fordi de giver præcise faglige anvisninger, eleverne kan indfri. Men de er ikke klar til omstillingen til et mere fleksibelt og tværgående gymnasium. Og spørgsmålet er, om selv den stærkeste og mest pædagogisk veltrimmede leder overhovedet kan flytte sådan et lærerkollegium.
»Vi har flere gymnasier, hvor der er ansat en yngre og visionær leder. Ofte er hun kvinde, og hun vil både det ene og det andet – men er kørt noget fast, fordi hun kun møder modvilje. Skolekulturen kører i faste procedurer, og hun skal ikke komme og fortælle nogen noget,« siger Gitte Ingerslev.
»Angsten ligger i at skulle omlægge sin faglighed, der pludselig ikke er god nok mere. Det kan få ældgamle konflikter på lærerværelset til at blusse op, når lærerne bliver tvunget ud i samarbejde og udveksling af erfaringer. Mange mener, at hvis man skal arbejde godt sammen, skal man elske hinanden. Men mange på lærerværelset er uvenner – måske uden de kan huske hvorfor. Lærerne skal blive så professionelle, at de kan arbejde sammen.«

Fakta om fremtidens gymnasium

Gymnasiereformen træder i kraft 1. august 2005 og er blevet kaldt den største reform på området i 100 år. Den gælder for de fire gymnasiale uddannelser: Det almene gymnasium, Hf, og de to erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Alle partier i Folketinget, undtaget Enhedslisten, stemte 28. maj 2003 for reformen.

Målet er:
Større faglighed og parathed til videre studier
Øget integration mellem fagene og samarbejde mellem lærerne
Aktiverende studieformer der kræver og fremmer elevernes engagement. Opdaterede dannelsesbegreberKrav om elevernes aktive deltagelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her