Læsetid: 7 min.

Retspolitik som vindersag

På trods af klare uoverensstemmelser, når det gælder agenter og længere straffe, så vil en ny SR-regering kunne vinde vælgere på en human, men hård, retspolitik, mener analysepanel
26. maj 2004

Hård humanisme
Der er rigeligt med potentielle slagsmål, når det gælder den retspolitik, som en kommende regering af socialdemokrater og radikale skal blive enig om.
Politiets muligheder for at bruge civile agenter i den kriminelle underverden, længere straffe for forbrydelser, og ytringsfrihed for offentligt ansatte er blot nogle af de punkter, hvor vandene skilles mellem de to tidligere regeringspartier.
Hvor De Radikale opfatter deres politik som mere human, mere intelligent og mere frihedsorienteret, så ser Socialdemokraterne deres kurs som konsekvent og – ikke mindst – mere folkelig.
Folket kræver straf - ikke forstående pædagoger, kunne en socialdemokratisk hard-liner sige.
Men trods ulighederne, så mener Informations Analysepanel, at de to partier rent faktisk kan bruge området offensivt i en valgkamp.
Borgerlige vælgere er trætte af den evindelige snak om mere straf, noget-for-noget og nul-tolerance, lyder panelets dom. Det er groft sagt for trivielt et mantra for mere begavede borgerlige stemmer.
Derfor kan Mogens Lykketoft (S) og Marianne Jelved (R) hente en gevinst her, vurderer eksperterne.
Tidligere justitsminister i Schlüter-regeringen, Hans Engel, siger:
»De to partier vil kunne sige, vi har brug for en meget mere nuanceret retspolitisk debat. Altså de vil kunne aktivere folk, der ligger i det der borgerlig, liberale bagland, der synes, at det hele handler for meget om strafferet og alt for lidt om de blødere dele af retspolitikken. De vil gerne have, at vi putter Brian i fængsel i to år – at der overhovedet er en fængselsplads til ham – men vi skal altså også tænke på, hvordan han bliver en normal velfungerende samfundsborger«.
Det usikre kort i valgkampen bliver den internationale terror. En bombe i et dansk tog – og så skifter hele situationen karakter.

Fængslerne
Fogh-regeringens store akilleshæl i retspolitikken er blevet fængslerne. Mens regeringen har øget straffene, så har ventelisterne på at komme ind og afsone sprunget alle rammer.
Også politiet har givet anledning til problemer for regeringen. Socialdemokraterne og De Radikale står uden for den seneste politiske aftale om politiet – regeringen har afsat for få penge, mener partierne.
Mens fronterne over for Fogh-regeringen er trukket op, så skal de tidligere regeringspartier overvinde egne stridigheder, som lederskribent på Politiken, Bettina Heltberg påpeger:
»Det er altså problemet omkring den lov om civile agenter og politiagenter, som De Radikale er uenige i og gerne vil afskaffe. Jeg ved ikke rigtigt, hvad Socialdemokraterne vil. Det kunne der godt ligge noget uenighed i«.
Hans Engel: »Jo, men der vil man kunne enes om at sige: Nu må vi lige vente og se, hvordan det kommer til at fungere«.
Bettina Heltberg: »Joh, men der er også problemerne omkring varetægtsfængsling og brugen af isolation«.
Her vil de Radikale så godt som afskaffe brugen af isolationsfængsel.
Nyrups tidligere rådgiver, Billy Adamsen vender tilbage til muligheden for terror på dansk jord:
»Ryger der en bombe et eller andet sted, så har vi altså pludselig nogle grænser, der flytter sig. Alt kan ske i den her sammenhæng Det som alle frygter, det ser du både, hvis du kigger på udland og indland. Det har jo hele tiden været med respekt for de der rettigheder, men efter 11. september har man jo i en ganske lang periode oplevet, at vi bliver nødt til at overskride nogle af de grænser, fordi vi er oppe i mod en helt anden type af kriminalitet, af vold, af terror og krig. Og derfor må man jo diskutere, hvad det er for nogle rettigheder, vi har,« siger han.
Bettina Heltberg: »Terrorspekulationen går alt, alt for vidt«.
Hans Engel: »Jo, jo, men nu er det altså ikke et spørgsmål om, hvad vi selv mener. Det er spørgsmålet om S og R kan blive enige.«

Al magt til staten
Professor Ove Kaj Pedersen mener, at retsområdet har spillet en bemærkelsesværdig lille rolle for VK-regeringen:
»Det, der er prisværdigt set i lyset af de udviklinger, der er – både omkring narko, terrorister, våben - så er det da påfaldende, hvor lidt centralt det politikområde er kommet til at være. Det er påfaldende, hvor lidt aggressivt den nuværende regering har kørt det politikområde. Det gør jo også, at spillet er meget mere åbent i forhold til et regeringsskifte,« siger han.
Bettina Heltberg: »Det spiller en rolle på den måde, at politi og anklagemyndighed har fået magten og en meget stærkere status end Justisministeriet og justitsministeren. Det ville Socialdemokraterne ved et regeringsskifte ændre på«.
Hans Engel: »Det tror jeg ikke et sekund på«.
Bettina Heltberg: »Tror du ikke?«.
Hans Engel: »Jeg tror bare, at hvis man ser på en SR regering, så tror jeg, at de kan gøre retspolitikken til en styrke, fordi ud over det hårde spor, terrorkrig og straframmer, så kan de få nogle flere nuancer ind i den retspolitiske debat, som den nuværende regering ikke har været særligt gode til«.

Den hårde kurs
Siden regeringsskiftet har både Socialdemokraterne og De Radikale brugt tiden i opposition til at skærpe deres profil på retsområdet.
Senest illustreret ved, at begge partier var parate til at se på et forbud mod Pædofiligruppen - justitsminister Lene Espersen (K) sagde nej.
Hans Engel: »Der tegner sig to tydelige spor. Socialdemokratiet har siden regeringsskiftet valgt at lægge sig meget tæt på regeringen. Nogle gange gange overhalet regeringen i krav om straffelovgivningen og trafiklovgivningen og på andre felter. Mens De Radikale meget stærkt betoner nogle andre elementer. Jeg tror, at et SR alternativ på det område fortsat vil føre en stram linie i forhold til kriminalitet, men de vil kunne enes om hvad den nuværende regering i høj grad har forsømt - nemlig at sætte fokus på alle de andre elementer i retspolitikken, der er nok så vigtige«.
Den tidligere justitsminister nævner, Kriminalforsorgens arbejde, evnen til at reducere gengangere blandt de kriminelle og borgernes retsbeskyttelse.
»De vil gøre det til et højfokus område og på en måde ændre det fokus, hvor dansk retspolitik i dag styres fra Københavns Politigård, og Rigspolitichefens kontor. Hvor hele den blødere del af det retspolitiske miljø i Danmark - advokater, dommere, humanitære organisationer, og mange andre - de er skubbet helt til side. Det vil SR lave om på, uden at kompromittere den stramme linie i forhold til voldskriminalitet, narko og bander. Betoningen vil være forskellig. De radikale vil lægge mere vægt på de bløde sider, og Socialdemokratiet vil spille begge kort, og det vil de også kunne være enige om,« vurderer Hans Engel.
Billy Adamsen peger på den manglende resocialisering som et problem i dag:
»Her er der jo en klassemæssig skævhed, eller en social skævhed. Brian har en langt, langt større risiko for at havne i Vestre fængsel endnu engang efter han er kommet ud, fordi der ikke gøres nok i det efterfølgende resocialisering«.
Ove Kaj Pedersen mener, at en ny SR-regering kan betyde flere penge til politiet og en mere internationalt orienteret retspolitik:
»Det, vi oplever i øjeblikket i Europa er, at politiet og anti-terrorberedskabet fremstår som en større og større succes. Det hænger sammen med, at politiet har fået større muligheder for at bruge civile agenter. Jeg tror, at det vi vil se når rets- og politidebatten kommer frem, er en konfrontation i mellem om tingene vil lykkes. Det er lykkes i mange tilfælde at undgå terrorangreb, det er også lykkes at få nogenlunde hold på narkotikatransport. Det er også i noget omfang lykkes at få styr på kvindehandel. Det betyder, at vi får en konfrontation mellem en mere international, europæisk orienteret retspolitik og så den, man kan betegne som en moralske diskussion. Og her kommer konfrontationen til at stå. Her vil Det Radikale Venstre ligge sig i det nationale, mens socialdemokraterne vil ligge sig i anti-terror. Det kommer ganske givet til at betyde, at politiet får flere og flere ressourcer«.
Billy Adamsen: »Så lad os være meget konkrete. For det første har du fuldstændig ret. Jeg er helt enig med dig i at det vi ser i øjeblikket er en større og større succes for politisamarbejdet, men til gengæld har du problemerne på det politiske ledelsesniveau. Men når du så ser på det her konkrete eksempel med medarbejderen i Forsvarets Efterretningstjeneste så har du faktisk R og SF, der er ude med en fundametal anderledes indfaldsvinkel i forhold til socialdemokratiet«.
Ove Kaj Pedersen: »Det her er jo ikke retspolitik, det er sikkerheds- og udenrigspolitik«. Billy Adamsen: »Jo, men hvis vi lige taler konkret om politiets og forsvarets efterretningstjenester, så man altså De Radikale og SF konkret fremsætte forslag om, at medarbejdere i disse efterretningstjenester skal have særlige rettigheder, der sætter dem i stand til at lække oplysninger. Jeg synes det er en meget, meget interessant debat, fordi det grundlæggende handler om tillid til efterretningstjenesterne«.
Bettina Heltberg: »Altså, det vi diskuterer nu,er jo ikke det, vi burde. Altså helt banalt tror jeg ikke der vil være nogen konflikt mellem S og R på retspolitikken ud over de civile agenter. Dem tror jeg til gengæld også kommer til at spille en stor rolle, fordi den sag allerede har vist sig problematisk. Altså, når en mand bliver fænglset uden at vide hvorfor, og efterfølgende blive løsladt uden på noget tidspunkt at ane hvorfor i al verden har var tilbageholdt...«.
Ove Kaj Pedersen: »Jo, jo, men du glemmer de positive sager hvor politiet har undgået...«.
Hans Engel: »Jamen, det bliver altså ikke noget hovedemne for S og R. Det vil være en sag hvor Lykketoft siger, det beder vi nogle af vores folk om at se på«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu