Læsetid: 3 min.

Den rumænske mægler

Forholdet mellem USA og Europa går bedre tider i møde, mener Rumæniens ministerpræsident, Adrian Nastase, der er sikker på, at landet bliver EU-medlem i 2007
8. maj 2004

Den dybe kløft, som Irak-krigen gravede mellem USA og mange lande i EU, var egentlig mere et udslag af dårlig timing end egentlige modstridende grundholdninger.
Selv om Rumænien var stærk tilhænger af Irak-krigen, har landets ministerpræsident stor forståelse for den modstand, der herskede i mange vesteuropæiske lande. Omend den fandt sted på falske forudsætninger.
»Europa var i en situation, hvor det var nødvendigt at definere sin politiske identitet både på det sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske område. Så forholdet til USA var nødvendigvis på spil. Det måtte redefineres,« siger Adrian Nastase.
»Samtidig oplevede USA 11. september med alle de følelsmæssige dilemmaer, der fulgte med. Uheldigvis opstod Irak-situationen på dette tidspunkt, som så fungerede som påskud for mange lande til at indtage forskellige standpunkter. Så det var et falsk split.«

To skridt frem...
Fremover vil samarbejdet blive langt bedre, forudser Adrian Nastase og forklarer, at Rumænien vil gøre, hvad det kan for at sikre samarbejde og kompromiser på tværs af Atlanterhavet, når landet bliver medlem af EU.
Og det gør Rumænien i 2007. Både ifølge tidsplanen og Adrian Nastase. Den 53-årige ministerpræsident var i København i torsdags for at besøge sin kollega Anders Fogh Rasmussen, og bestræbelserne på at opnå EU-medlemsskab var naturligvis på dagsordenen. Ved EU-topmødet i december vil der blive taget stilling til, hvor store fremskridt rumænerne og bulgarerne gør.
Tidligere på ugen udgav Amnesty International en dundrende kritisk rapport, der gav dumpekarakter til Rumæniens behandling af psykisk syge. Landet bliver også heftigt kritiseret af USA såvel som Europa for den lov om adoption, der er ved at blive vedtaget. Den vil gøre det praktisk taget umuligt for udenlandske familier at adoptere rumænske børn. Omkring 85.000 af landets børn er ellers i det offentliges hænder.
Begge emner er højst sandsynligt på den liste med 39 højt prioriterede indsatsområder for Rumænien, som Adrian Nastase har afleveret i Bruxelles og nu også i København. Men de tre vigtigste punkter har hverken med børn eller pyskisk syge at gøre. Der, hvor Rumænien har størst brug for at sætte ind, er, ifølge Adrian Nastase, over for retssystemet, administrationen og korruptionen.
Adskillige love er eller bliver vedtaget. De skal blandt andet sikre, at professionelle embedsmænd bliver siddende uanset, hvem der vinder valgene. Korruptionen forsøges bekæmpet med mere gennemskuelighed i systemet.
Adrian Nastase erkender, at en del af korruptionsproblemet bunder i folks mentalitet, og at det vil tage lang tid at ændre. Men størstedelen af problemet er på vej til at blive løst. »Grunden til at Rumænien har haft meget korruption skyldes, at vi var lang tid om at få afklaret ejendomsretten. Det var vores fejl, at vi ikke fik gjort det noget hurtigere. For så snart ejendomsretten er i private hænder, falder korruptionsniveauet,« siger han og minder om, at alle de østeuropæiske lande, der er overgået fra kommunisme til markedsøkonomi, kæmper med dette problem.

EU i Sortehavet
Adrian Nastase er selvfølgelig optimist med hensyn til at overholde tidsplanen. For selv om Rumænien ikke når at opfylde alle de nødvendige kriterier til punkt og prikke, skal landet nok blive medlem af EU til tiden.
»Intet land var 100 procent klar, da de blev optaget. Hverken Portugal, Spanien eller Grækenland. Beslutningen om at optage et land har jo en vigtig politisk dimension. Selfølgelig er et område som økonomien også vigtig, men det er klart, at Rumænien har meget at gøre frem til 2007, men så sandelig også bagefter,« siger han.
Når landet så er medlem, bliver det EU’s syvende største. Det i sig selv er en åbenlys styrke med alle de råvarer, der følger med, siger Adrian Nastase.
Men Rumænien bidrager med noget endnu vigtigere; adgang til Sortehavet.
»En tredjedel af Donau-floden udgør Rumæniens sydlige grænse. Så det bliver fremover muligt at sejle fra Rotterdam til Sortehavet langs Rhinen og Donau,« siger han. »Rumænien er en oplagt platform for EU til at komme i kontakt med andre områder som Kaukasus og de energikilder, der er der,« siger Adrian Nastase.
Men der går altså minimum tre års tid, før EU-borgere kan sejle frit til Sortehavet og fjerne energikilder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu