Læsetid: 3 min.

Det er sejt at være araber

Unge muslimer – og danskere – ’brander’ en negativ indvandreridentitet til noget nyt og mere trendy. Men den kulturelle frihed fungerer klart bedst for drenge, mener to ungdomsforskere
8. maj 2004

En positiv ny ’arabisk’ ungdomsidentitet, der også tiltrækker unge danskere, er på vej, mener flere ungdomsforskere.
Specielt mænd og drenge samles på tværs af forskellige etniske baggrunde om en ’arabisk’ fællesidentitet og væremåde.
Ikke i stedet for, men som supplement til ungdomskulturens almindelige input fra især amerikanske subkulturer, rockmusik osv.
Ungdomsforsker og psykolog Dorthe Staunæs ser de unge danskeres fascination af identiteten som ’sej araber’ som en ny tendens:
»Jeg kalder dem ’grænsefigurer’, fordi de gør de samme ting på den samme måde som deres kammerater fra de etniske minoriteter,« siger hun.
Hun forklarer tendensen hos de danske børn slet og ret med, at ’det ligger der som en mulighed’. Som led i sin ph.d.-afhandling har hun fulgt unge på 13-14 år på to storkøbenhavnske skoler, en ’dansk’ og en ’multikulturel’.
Begge skoler har både minoritets- og majoritetselever, men pædagogikken var lige så forskellig som resultatet: På den ’danske’ skole levede de to grupper hver sit liv, mens der på den multikulturelle skole var meget mere samspil.

Samlingspunkt
Iagttagelsen af en ’fællesmuslimsk’ identitet bakkes op af Susanne Branner Jespersen, antropolog og kulturkoordinator i Kvarterhuset i Karlslunde i Kokkedal Kommune nord for København, dog især hos muslimskfødte unge:
»Det islamiske bliver samlingspunkt for forskellige minoritetsgrupper, og jeg ser også en del blandede ægteskaber mellem f.eks. syrere, irakere, albanere og palæstinensere. Måske på grund af troen, måske bare fordi man danner par inden for de venskabsgrupper, man er vokset op med.«
Susanne Branner Jespersen, der har lavet en undersøgelse om ’utilpassede’ indvandrerdrenges kontroverser med politiet, ser det som positivt, at de unge nu opbygger en mod-identitet til den almindelige holdning til arabere og muslimer som ressourceløse: »I stedet for ’det er synd for dig’, siger de, ’hvor er det godt!’ De unge revitaliserer en muslimsk identitet, som de mixer fra forskellige ting: Lidt fra forældrene, lidt dansk og lidt trendy hiphop og rap. Det er ikke bundet til hjemlandet, men blandet af forskellige internationale inspirationer,« siger Branner Jespersen.

Bliver holdt øje
Susanne Branner Jespersen noterer sig også, at netop indvandrere og flygtninge i alderen fra 18-50 er de ressourcestærke og aktive beboere i det store sociale boligbyggeri omkring Kvarterhuset.
Dog er skaterdrengen og tørklædepigen ikke helt to sider af samme sag, mener de to forskere, der er enige om, at drenge har meget mere frihed:
»Der bliver holdt mere øje med pigerne, som især deltager i ’rene’ pigeaktiviteter. Kvinderne er mest aktive som gifte,« siger Susanne Branner Jespersen.
Dorthe Staunæs er enig: »Piger og drenge kan gøre det samme. Men det opfattes forskelligt.«
Blandt de helt unge på den multikulturelle skole fulgte Dorthe Staunæs en dansk dreng og pige, der begge holdt sammen med en gruppe etniske minoritetselever:
Pigen gik til mavedans med de tyrkiske og kurdiske piger, øvede sig i at tale tyrkisk og havde allerede i 7. klasse mange forhold til de ’etniske’ drenge.
»Det forvirrede de andre, både danskere og muslimer, og nogle anså hende for en ’billig luder’. Så da hun som 16-årig konverterede til islam, kan det have været for at gøre sig mere ’tydelig’ i forhold til de andre,« mener Dorthe Staunæs, der peger på, at køn og seksualitet er mere afgørende for pige- end drengeidentiteten:

Ikke fundamentalisme
Modsat kunne drengen i undersøgelsen lettere opretholde en ’flydende’ identitet:
»Han sagde blandt andet: ’Jeg er ikke sådan en Dreng-Danmark’, han efterlignede det særlige sprog i de muslimske drengegrupper, bevægede sig på samme let skrævende måde og var optaget af de samme ting, specielt gruppen,« siger Dorthe Staunæs, der tænker sig, at drengen i dag lever ret almindeligt og sikkert går i gymnasiet. Hun ser ikke nødvendigvis de unge ’grænsefigurers’ fremtid i et islamisk fællesskab: »Der er langt fra at være fascineret af andre kulturer og til at blive fundamentalistisk muslim, og jeg har ikke oplevet tendenser til fundamentalisme. Det handler om at blive ’passende’ det sted hvor man er, men unge kan også tage negative identiteter på sig og gøre det til et varemærke. For eksempel kan de selv kalde sig perkere, men jeg må ikke sige det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her