Læsetid: 7 min.

Sherif eller tigertæmmer?

Hvem er tidens revolutionære? Er venstrefløjen den tigertæmmer, der tøjler kapitalismen – eller sheriffen, der bare kræver skatter op? Metaforerne blomstrede, da Information spurgte politikere og debattører, om venstrefløjens aktuelle tilstand?
8. maj 2004

Har venstrefløjen mistet visionerne og reaktionært vendt sig mod en bevarelse af den bestående velfærdsstat? Er det højrefløjen, der har visionerne og er nutidens revolutionære?
Politologen og forfatteren til en ny bog om Adam Smith, Peter Kurrild-Klitgaard, erklærede for nylig til Information: »Jeg mener ikke, at noget politisk parti behøver at affinde sig med virkeligheden. Hvis man gør det, så har man i hvert fald ikke meget eksistensberettigelse tilbage.«
Information spurgte en socialdemokrat, en SF’er, et medlem af Enhedslisten, samt en erklæret liberalist, om deres mening om venstrefløjens virkelighedsopfattelse og visioner – samt om deres egne.
Henrik Sass Larsen (S): »Et parti skal gå foran, anbefale befolkningen eller vælgerne, hvilken retning samfundet efter partiets mening skal bevæge sig i. Det skal samle op og komme med sit bud på udviklingen.«
»Socialdemokratiet gør det hele tiden, idet vi udsender et nyt program op til valgene, senest det syvpunkts-program, vi netop har udsendt.«
– Hvis et parti skal gå foran, bør det vel tænke længere end til næste valg?
»Det er naturligvis sværere at komme med konkrete bud på det længere sigt, men Poul Nyrups globaliseringsbog er et væsentligt bidrag i den retning.«
– Hvad er dine egne langsigtede visioner?
»Et spændende, dynamisk velfærdssamfund og et internationalt samfund med stigende velstand i verden. I dag må mange mennesker gå sultne i seng, det er værd at gøre noget ved.«
– Hvad?
»Et stærkt europæisk samarbejde, en stærk handelspolitik, en effektiv sikkerhedspolitik og et voksende samarbejde med Kina og Sydøstasien. Det gælder om at skaffe velstand, at skaffe værdier og at få de lande med, som er bagefter os.«
– Er lande som Kina og Indien ikke snarere foran os om få år?
»Ikke i deres sociale virkelighed, dér halter de langt bagefter. Der er millioner af fattige i både Kina og Indien. Der drejer det sig om at åbne verdenshandelen og at samarbejde.«
– Er det ikke det modsatte, der sker? EU’s landbrugspolitik holder de fattige lande ude osv.
»Verdenshandelen er blevet åbnet meget inden for de sidste 10-15 år, det går i den rigtige retning. Også politiske aftaler over grænserne har stigende succes, det er et andet vigtigt område at arbejde på.«
– Er det ikke nærmest USA, der styrer WTO?
»WTO er til fordel for os allesammen, en udvidet samhandel med lande som Kina er en forudsætning for en ordentlig velfærd. Det betyder ikke i sig selv en ligelig fordeling af velfærden, men her er det, at Socialdemokratiet har sin berettigelse. Vi skal tæmme tigeren.«

S

F’s Morten Homann er enig i, at venstrefløjen kunne styrke sin vision, og at den er blevet alt for systembevarende: »Men det gælder for både højre og venstre. Der burde være meget mere fokus på grundlaget for velfærdsfordelingen, jeg går ind for en demokratisering af virksomhederne.«
– Økonomisk demokrati?
»Ja, det kan man godt sige.«
– Men det hører jo arbejdsmarkedets aftaler til, hvordan gribe det an politisk?
»Politisk kunne man afsætte penge til forsøgsordninger og udarbejde moderne modeller for medarbejderindflydelse såsom skatteincitiamenter, så selskabsskatten blev afhængig af graden af medarbejdernes indflydelse. Men der skal være tale om dokumenterbare beslutningsstrukturer, udmøntet for eksempel i antal bestyrelsesposter.«
»Et andet mål er styrkelsen af de internationale retsprincipper og udarbejdelsen af et system af international lovgivning.«
– Det var jo under udarbejdelse, men er netop blevet løbet over ende af Irak-krig og terrorismebekæmpelse?
»Det er rigtigt, at der er sket et tilbageslag, men netop derfor er der stort behov for at sætte det på dagsordenen.«
– Hvad skal SF prioritere?
»Det er meget vigtigt at arbejde på at bryde den negative sociale arv. Det gælder om at tage hensyn til den enkelte og at turde gribe ind i forhold til familien, hvis den ikke kan klare opgaven. Fælleskabets ansvar for børnene bør erkendes meget mere.«
– Der er jo masser af tvangsfjernelser og ungdomspensioner uden at det nytter noget særligt?
»Generelt kan man sige, at det er for lidt og for sent. Når man står med en 10-årig ungdomskriminel, er det for sent. Man skulle have sat ind allerede i to-årsalderen, når barnet var meget lille.«

L

ine Barfod fra enhedslisten synes »absolut ikke«, at forestillingen om det socialistiske samfund er brudt sammen.
»Tværtimod, vi har en lang række bud på forandringer.«
– Hvordan definerer du det socialistiske samfund?
»Der skal være plads til alle, vi skal ikke give de store virksomheder ret til at udbytte mennesker og ressourcer.«
– Kapitalismen virker ellers ret levedygtig?
»Ja, og det har vist sig, at den kunne langt mere, end man troede for 100 år siden, men samtidig er der også stærke bevægelser, der internationalt kæmper for et andet samfund.«
Line Barfod og fremhæver dels Aktivt Socialistisk Forum som et internationalt revolutionært samarbejde, hvor der foregår perspektivrige debatter, dels de store demonstrationer mod Irak-krigen.
»Der går en meget stærk bevægelse i den stik modsatte retning af kapitalismen.«
– Men Irakkrigen kom alligevel?
»Bevægelsen har haft stor magt ved at skaffe opmærksomhed om, at der findes en anden vej. Og den har afholdt mange lande fra at gå med i krigen. Men det er rigtigt, at den ikke er så stærk, at den har haft samfundsomvæltende kraft endnu.«
»I dag har vi dog de rødeste årgange i Danmark siden midten af 1960’erne. De unge tror på, at man kan gøre tingene anderledes. Vores opgave som parti er at påpege, hvor der opstilles snærende rammer for et anderledes samfund.«
»Vi kan fordele arbejdet anderledes, så dem ,der er i arbejde, ikke bliver syge af at knokle, og dem uden for arbejdsmarkedet ikke bliver syge af udstødelse. Vi mener, man skal fordele arbejdet, så alle får lov til at bidrage til samfundet.«
»Hvad angår miljøet – eller kapitalen – så skal alle have ret til rent vand, ren energi og ren luft. Det er goder, der ikke kan ejes.«
»Vi går ind for økologisk omstilling af landbruget og en retfærdig behandling af den tredje verden.«
»Vi mener ikke, man behøver at eje jorden. Vi går i stedet ind for en jordbrugsfond, der opkøber jorden og forpagter den ud.«
»Boligmarkedet skal reguleres politisk, så der er nok boliger, og så man ikke kan tjene kæmpeprofitter på at eje og sælge boliger.«
»Endelig går vi ind for velfærds-
‰ ydelser til alle, på sundheds- uddannelses- børnepasningsområdet osv. Velfærd kun for de fattige giver en fattig velfærd.«
– Også gratis ydelser til A.P. Møller?
»Ja. Til gengæld skal han så betale mere i skat. Områder som arveafgift, formueskat og fradragsordninger må ændres. Og vores mærkesag er bedre kontrol med de multinationale.« Christopher Arzrouni, klummeskribent i Weekendavisen mener, at venstrefløjen altid har være reaktionær:
»Dens bestræbelse har altid gået ud på at fratage folk magten over deres eget liv. Blot kan den ikke længere formulere det så fængende som tidligere.«
– For socialismen har der vel ligget en Robin Hood-tankegang, en solidaritet med de fattige, bag kontrolforsøgene?
»Aldrig! Den har haft en sheriffen af Nottingham-tankegang. Robin Hood tog fra skatteopkræverne og gav penge tilbage til folk. Venstrefløjens vision er en stammevision, hvor kollektivet sættes over individet.«
– Mennesket er et socialt væsen, der lever i samfund?
»Det er ikke ensbetydende med, at man skal tvinges til at leve på en bestemt måde. Kollektiver kan være mange ting, det kan være et aktieselskab, en familie, eller det kan være markedet. Det vigtige er, at dem, man indgår i, er frivillige.«
– Sådan fungerer det jo ikke. Når sheriffen af Nottingham klynger fattige op, fordi de stjæler brød, er der ingen frivillighed.
»Sheriffen af Nottingham er en forbryder. Han skal bekæmpes. Folk, der tvinger andre til ufrivilligt at indgå i deres kollektive normer, er forbrydere.«
– Hvad er din egen vision for et godt samfund?
»Jeg har ingen. Jeg er antiutopist. Men jeg har en vision for, hvilken retning man bør bevæge sig i politisk. Hvis folk vil leve økologisk og avle geder, skal de have ret til det. Hvis de vil gå i dyre jakkesæt og drikke rødvin og køre i sportsvogn, skal de have ret til det.«
– Du kan vel ikke se bort fra, at de forskellige valg har forskellige konsekvenser for kollektivet?
»Det kommer an på, om kollektiverne overholder de meta-legale spilleregler om ikke at gøre noget, der går ud over andre.«
– Hvis nu folks valg af økologisk fåreavl betød en forarmelse af samfundet, der kunne tjene meget mere på griseeksport, eller folks sportsvogne forurenede luften for de øvrige, skulle der så ikke gribes ind?
»Nu ser du tingene i sheriffen af Nottingham-perspektiv. Du tænker: Hvis de allesammen avler får, tjener de ikke noget, og så har jeg ikke noget at opkræve skat af.«
– Er du kategorisk imod skatteopkrævning?
»Jeg mener, det er problematisk. Men jeg forholder mig til samfundet, som det er – og der har altid været og vil altid være stater. Derfor drejer det sig om at lægge lænker på staten, så den ikke kan undertrykke borgerne. Men det er en praktisk målsætning, der opfyldes ved hjælp af grundlove, retssystemer og til dels parlamenter. Dog er det et problem, at parlamenterne i stigende grad legitimerer staten. Der skal være grænser for politik, som Bertel Haarder sagde, dengang han stadig var liberal.«
»Og hvad angår sportsvognene: Hvis de forurener, må de betale for den omkostning, de påfører fællesskabet. Men folks livsførelse må være deres egen sag. Enkeltindividerne har rettigheder, som ingen må krænke, og indgåede aftaler, frivillig udveksling, der er til gensidig gavn, er der ingen, der bør blande sig i.«
»Den frigørende kraft i dag er kampen for individuelle rettigheder. Dansk Folkeparti, der semantisk er en del af højrefløjen med nationalisme og et reaktionært samfundssyn, har ikke noget at byde på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu