Læsetid: 3 min.

Et slemt skvat

Wlliam H. Macys evige taber er hovedfiguren i det underholdende drama ’The Cooler’
28. maj 2004

Ny film
Dette Las Vegas-drama spiller nogle stærke kort ud, og et stykke ad vejen ser det ud som om filmen vil vinde spillet. William H. Macy – kendt fra Fargo og for en dejligt uamerikansk evne til at spille trætte tabere – spiller Bernie the cooler. Han er ulykkesfuglen, der er special-ansat af casinoet Shangri-La til at slå koldt vand i blodet på vinder-typer. Bare synet af ham får dem til at tabe!
Og Alec Baldwin er næsten lige så god som hans eneste ven, casino-bossen Shelly, som engang har slået Bernies knæ i smadder og nu har ham gående rundt mellem spillebordene som en omvandrende sikring mod, at kunderne i hans Shangri-La-bule vinder for meget. Og den tredje hovedperson sikrer filmen betydelig sex-appeal: den tilsyneladende så smarte cocktail-waitress Natalie, en blondine med en fortid, og pludselig voldsomt indladende over for Bernie. Hvad stikker under?

Casino-hajens stolthed
Den debuterende instruktør Wayne Kramer er også god til at udmale den lurvet opstemte casino-atmosfære i Shangri-La, der er et spillested med sangunderholdning af den gode gamle corny art, som en Frank Sinatra angiveligt ville have værdsat. I en spektakulær birolle tager Paul Sorvino hele turen som afdanket Frankie Boy-crooner med et narko-problem, der bliver dødeligt.
Men nye tider er på vej, og smarte unge drenge vil omskabe stedet til et mere familievenligt, udvandet underholdningscenter med noget for enhver smag (men næppe for den gode). Shelly ser dog helst, at alt bliver ved det gamle – også casino-hajer har deres faglige stolthed! Og Alec Baldwin portrætterer i starten Shelly som en interessevækkende sammensat type: følelsesfuld, for ikke at sige sentimental, men samtidig manipulerende og tyrannisk.
Men det er Macys nedkørte lyseslukker, der er hovedpersonen, og man må beundre den subtile skuespillers evne til at skabe sympati for et slemt skvat. Natalie ser det forsømte mandfolk i ham, og vi får nogle erotiske scener, der med deres frimodige realisme adskiller sig ret stærkt fra sædvanen i amerikansk film. Hurra for det!

Sej kamp mod klichéer
Filmen er da også på nippet til at blive en medrivende kærlighedshistorie på linje med Nicolas Cage-filmen Leaving Las Vegas. Men så begynder de mere konventionelle krimi-konstruktioner at gøre sig gældende.
Bossen Shelly afslører sig som en ualmindelig rå gangster, der straffer obsternasige kunder med lemlæstelse for livet (spillefugle anbefales at flyve udenom Las Vegas!). Det elskende par, Bernie og Natalie, er vidner til uhyrlighederne, men i stedet for at fordufte i en fart, forbliver de i Shangri-La og sætter sig selv op som skydeskive for næste afstraffelse. For de er jo med i en krimi, der helst skal have ydre spænding og kontant vold som krydderi på kærlighedshistorien.
Efter at have virket rimeligt levende begynder Bernie og Natalie også at ytre sig i lutter I love you-agtige replik-klichéer. Og de spille-runder ved terninge-bordet, vi bliver vidne til, virker heller ikke for overbevisende. Alt imens kæmper William H. Macy og den Sharon Stone-lignende Maria Bello en sej kamp for at gøre det elskende par menneskelignende på tværs af den sadistiske genre-forbi-string. Og der er da også fine detaljer i deres nede på jorden-spil, som glimtvis forankrer historien i andet og mere end krimi-smartness.
For Baldwins Shelly i det falske Shangri-La er der desværre ingen redning: Han ender som en melodramafigur af de mere udvendigt grandiose og ensformigt voldelige. Til ubodelig skade for en film, der ellers passagevis viser mod og talent til at gå andre veje.

*The Cooler. Instruktion: Wayne Kramer. Manuskript: Wayne Kramer og Rank Hannah. Amerikansk (Palads)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu