Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

22. maj 2004


Felix Magarth
*Kommende træner for Bayern München, er bekymret. Han mener, udviklingen i tysk fodbold er gået i stå. Det kunne vi ha’ fortalt ham for adskilllige år siden.

Dennis Bager
*Den danske bueskytte kommer ikke med til OL i Athen til sommer. Der var – ikke overraskende – blot tale om millimetermarginaler, da Bager tabte en omskydning om den sidste OL-billet til englænderen Laurence Godfrey ved EM i Bruxelles.

’GF
*Man skal ansøge om at spille i Superligaen, men det havde de glemt i Århus, først en uge efter deadline kom licensansøgningen. Men hva’, de har jo heller ikke haft helt styr på hverken finanserne eller spillermarkedet.

Martin Laursen
*33 mio. menes det, engelske klub Aston Villa har betalt for den danske fodboldspiller, der i den nys overståede turnering pænt gik til træning i AC Milan hver dag uden at komme i kamp.

Louise Bager Nørgaard
*Sammen med resten af de dygtigste dansk/udenlandske spillere får Viborgs målvogterske nok at se til i weekenden. Tre danske hold i tre europæiske finaler, Viborg, Slagelse og Ikast/Bording.

Alessandro Petacchi
*Nu er det snart ved at blive kedeligt. Fredag vandt den italienske cykelrytter sin sjette etapesejr i årets Giro d’Italia. Bo Hamburger blev nr. 35.

Gabriel Heintze
*Han er godt nok også fodboldspiller, men ikke i familie med Jan. Han er argentiner, og har lige kostet Manchester United 70 millioner kr. Men han stiller altså ikke op for klubben i dagens pokalfinale mod Millwall på Millennium Stadion.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her