Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

1. maj 2004

Ottmar Hitzfeld
55-årig træner for Bayern München, gider ikke mere. Efter næste sæson ’søger han nye udfordringer’, måske kan han få jobbet som landstræner efter Tysklands pt. mest udskældte mand, Rudi Völler.

Ivan Basso
’Ørnens’ nye yndling blev sat på plads af en tidligere ditto, Tyler Hamilton, der på tredje etape af Romandiet Rundt kørte rundt med italieneren og de øvrige CSC-ryttere.
Jesper Duus
Mens mange af de andre spiller nedrykningskampe ved VM i ishockey i Tjekkiet, venter danskerne på at komme i kamp mod giganterne fra bl.a. Finland. Ventetiden har veteranen benyttet til at meddele sin beklagelige afsked fra landsholdet.

Hasse Lind
Den 24-årige bueskytte, der i øjeblikket ligger nummer ni på verdensranglisten, er netop blevet udtaget til OL i Athen. Endelig en deltager i en klassisk sportsgren.
Brian Mikkelsen
nOgså sportsminister, tror ikke på FIFA’s vilje til at skrive under på Det Internationale Dopingagenturs nye regler. Hr. Mikkelsen udtaler, at fodboldens verden ikke kan få særbehandling når det gælder doping. Så nu skriver de nok under.

Annemette Jensen
Marathonløber af høj klasse, er også på vej til OL. Dansk Idræts-Forbund har udtaget hende, selv om hun egentlig manglede seks sek. i at opfylde det danske krav.

Anette Hovind Johansen
De bagudkørte fynske håndboldpiger fra GOG får nu forstærkning via en kontrakt med den 24-årige norske landsholdskvinde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her