Læsetid: 3 min.

En sportsvogn til Sonnergaard

Statens Kunstfond uddelte i går de tre-årige arbejds-legater til 19 kunstnere, der ganske givet alle som en har fortjent det. Men man må alligevel spørge Kunstfonden: Lugter Jan Sonnergaard?
5. maj 2004

Den 29. januar 1965 blev de første tre-årige stipendier til yngre kunstnere uddelt af det nyoprettede Statens Kunstfond. Inden for litteraturen faldt valget dengang på Thorkild Hansen, Sven Holm, Knud Holst, Ulla Ryum, Jess Ørnsbo og Klaus Rifbjerg, og det var ikke overraskende sidstnævnte, der skabte ballade. Eller rettere sagt: Det var Rifbjergs cremefarvede sportsvogn med kaleche og hele svineriet, der skabte ballade og overskrifter i Ekstra Bladet: Skulle kunstnerne nu leve luksuriøst for statens penge? Mindre end en måned senere indleverede lagerforvalter Peter Rindal flere hundrede protester fra Kolding Hørfabrik.
Efter gårsdagens uddeling af 19 arbejdsstipendier ligger det lige for at spørge: Er det i dag Statens Kunstfond, som repræsenterer samme småtskårne nærighed?
Det er nu syv år og en trilogi siden, at Jan Sonnergaard brød højlydt igennem med novellesamlingen Radiator. Og siden dengang har tre litterære tremandsudvalg (under formændene Niels Brunse, Bent Vinn Nielsen og Camilla Christensen) vejet Sonnergaard og fundet ham for let. Efter syv år er det ikke længere et spørgsmål om smag og behag, men direkte sært.
Udvalgene tildeler som regel tre-fire arbejdslegater om året, og man må altså forstå – hvis ellers Statens Kunstfond betyder noget – at over de seneste syv år tæller Sonnergaards ikke med blandt de ca. 25 vigtigste nyere forfatterskaber.
Det gør til gengæld mindre skønånder som Mads Brenøe, Christian Jungersen og Marina Cecille Roné, der debuterede i 1990 med novellesamlingen Ud af et skød, men som for de seneste tre bøger ikke har høstet mange anmelderroser.
Roné er blandt årets litterære modtagere sammen med Søren Jessen (der debuterede i 2000 med romanen Zambesi), Anne Lise Marstrand-Jørgensen (der debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring inden ophør) og Ursula Andkjær Olsen (der debuterede i 2000 med digtsamlingen Lulus sange og taler). Det er svært at klandre det enkelte udvalg for dets valg et givent år – også fordi det ikke vides, hvem der søger – men at dømme efter årets begrundelser, har det litterære udvalg en forkærlighed for det uudgrundelige og det inderlige. Om Søren Jessen står der eksempelvis ganske uforståeligt: »Tid og rum vendes på hovedet for derefter at mødes igen i de markante sløjfer, fortællingen slår på sig selv. Den stærkt grafiske prosa gør det muligt af afgrænse disse lag i teksten, uden hvilke der ikke var noget at jonglere med.«

Er det Hawaii-skjorten?
Man kunne forestille sig, at der i det litterære udvalg hersker en art smålighed, som enten ikke under forfatterne en vis succes eller som vurderer, at forfattere med et anstændigt salg, ikke har brug for tre års arbejdsro. Man kunne måske ligefrem hævde, at det jantebrok, der i 1965 hos folkeligheden på Ekstra Bladet og hos Peter Rindal tog afsæt i en sportsvogn, er flyttet lige ind i den litterære institution; læs tremandsudvalget. Ganske vist bevæger Sonnergaard sig ikke rundt i sportsvogn, men i Hawaii-skjorte, men det i sig selv er vel provokerende nok? Det ville så være et specifikt litterært problem, for andre udvalg har ikke den slags reservationer. Kunstnere som Per Arnoldi og Lars HUG – ingen af dem lider vist nogen nød – har begge modtaget treårige arbejdslegater.
Paragraf 1 i loven om Statens Kunstfond lyder: »Statens Kunstfond skal virke til fremme af dansk skabende kunst.« Hvis også de treårige stipendier skal virke fremmende for dansk kunst, må der være en vis overensstemmelse mellem uddelingerne og virkeligheden uden for de lukkede møder i fondens tremandsudvalg. Man må glæde sig over at andre end det litterære udvalg har mod til at pege på folk som Christoffer Boe, for hvad litteraturen angår ser det næsten ud til at Kunstfonden har mere brug for Jan Sonnergaard end omvendt, hvis ellers respekten skal bestå.

FAKTA
Stipendier

Der uddeles i år 19 tre-årige arbejdsstipendier. Det årlige stipendium er på 240.000kr.

Billedkunst
Claus Carstensen, f. 1957,
Elmer (Bent Elmelund Jensen), f. 1952, Malene Landgreen, f. 1962

Litteratur
Søren Jessen, f. 1963, Anne Lise Marstrand-Jørgensen,
f. 1971, Ursula Andkjær Olsen, f. 1970, Marina Cecilie Roné, f. 1967

Klassisk musik
Carsten Bo Eriksen, f. 1973, Edina Hadziselimovic, f. 1971

Rytmisk musik
Jacob Anderskov, f. 1975, Jens Unmack, f. 1964

Kunsthåndværk
Cecilie Manz, f. 1972, Helle Mardahl, f. 1976, Pulsk Ravn, f. 1971 og Johan Carlsson,
f. 1972, Louise Sass, f. 1965, Anne Tophøj, f. 1960

Film og teater
Christoffer Boe, f. 1974,
Steen Koerner, f. 1968,
Henrik Sartou, f. 1964

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her