Læsetid: 3 min.

SR-regering vil fortsætte Foghs politik

Selv om det tegner til regeringsskifte i meningsmålingerne, vil danskerne ikke opleve den store forskel, vurderer eksperter
15. maj 2004

Skattetrykket kommer ikke til at stige. Skattestoppet bliver modificeret, men fortsætter i store træk uændret. Antallet af familiesammenførte vil ikke blive højere, og der vil blive stillet stadig skrappere krav til indvandrenes integrationsvilje.
Dansk udenrigspolitik vil ikke ændre udtryk, og afstemning om EU-forbeholdene vil komme, når meningsmålinger spår størst chance for en afskaffelse.
Kriminelle skal heller ikke regne med mildere straffe og en bred vifte af pædagogiske initiativer. Sådan lyder i hovedlinjerne i den politik, en SR-regering vil føre, hvis den kommer til magten efter næste valg. Det mener de to politiske eksperter professor i samfundsforhold Johannes Andersen og professor i statskundskab Hans Jørgen Nielsen.
Vælgerne kan regne med mindre justeringer, en del signal-markeringer, men overordnet en videreførsel af den politik Fogh-regeringen fører, hvis en SR-regering tager over efter næste valg
Professor i samfundsforhold ved Aalborg Universitet Johannes Andersen beskriver overordnet situationen som et resultat af den visionsløshed, der kendetegner dansk politik: »Danske politikere er i højere grad administratorer end ideologer og visionære tænkere. Derfor skal vælgerne ikke regne med de store forandringer, selv om regeringsmagten skifter,« siger Johannes Andersen.
En mere jordnær forklaring på de manglende forandringer er, at den gruppe vælgere, der ender med at afgøre, om regeringsmagten kommer til at ligge hos V og K eller hos socialdemokraterne og de radikale, i virkeligheden ikke er særlig interesserede i de store forandringer
»Hvis regeringsmagten skal tippe, skal Socialdemokraterne vinde vælgere fra Dansk Folkeparti og Venstre. Det er en gruppe, der er interesseret i velfærd, lov og orden og begrænsning af indvandring. De er ikke interesserede i gennemgribende skattereformer, visionær europapolitik, ligestilling og miljø,« siger Johannes Andersen.

Vil være påholdende
Professor i samfundsforhold ved Københavns Universitet Hans-Jørgen Nielsen forventer heller ikke nogle mærkbare forandringer, når Socialdemokraterne igen rykker ind i statsministeriet: »De socialdemokratisk ledede regeringer op gennem 90’erne var jo omend endnu mere fornuftige med pengene. S og R vil føre en påholdene og sikker finans- og økonomipolitik, der ikke skiller sig ud fra den nuværende,« siger Hans-Jørgen Nielsen.
Han mener, at presset for visse ændringer i skattesystemet skal komme fra støttepartierne: »SF og Enhedslisten vil sandsynligvis forsøge at presse en SR-regering til at give lettelser i bunden, og det er muligt, at Socialdemokraterne vil føle sig nødsaget til at efterkomme ønsket. Men omfanget vil være begrænset. Det er jo ikke noget, der står på De Radikales prioriteringsliste,« siger Hans-Jørgen Nielsen.

Småjusteringer
Men selv om det overordnede indtryk ikke vil ændres særligt efter et regeringsskifte, vil der alligevel ske småjusteringer, specielt på flygtninge/indvandrerområdet:
»Den lave starthjælp vil blive trukket tilbage. S og R forsøgte det samme med integrationsydelsen, det virkede ikke, og den blev annuleret. Hverken S eller R kan stå inde for en økonomisk forskelsbehandling. Også 24-års reglen, der betyder, at udlændinge først kan få familiesammenførring, efter de er fyldt 24, vil blive modificeret,« siger Hans-Jørgen Nielsen. De to eksperter er også enige om, at et regeringsskifte næppe vil betyde en opblussen af værdidebatten.
»Det er muligt, at de radikale vil forsøge med en mere visionær og ideologisk tilgang, men det har socialdemokraterne hverken potentiale eller lyst til, så det er mere end tvivlsomt, om der sker noget på den front,« siger Johannes Andersen.
Den radikale leder Marianne Jelved vil afviser, at man ikke vil kunne se forskel på den nuværende regering og en regering med De Radikale som deltager: »Vi vil arbejde for gode vilkår for demokratiet. Den strukturreform, som regeringen er i færd med at gennemføre, er et meget stort skridt i den gale retning. Vi vil have demokratiet og folkestyret tilbage, og det betyder frihed ude i landet til at løse opgaver lokalt. Vi har efterhånden en lang liste med ting, der skal laves om,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her