Læsetid: 5 min.

Stairway to Heaven

Cannes er himlen, sagde juryformand Quentin Tarantino på et pressemøde i går, mens Pedro Almodóvars åbningsfilm, ’Dårlig dannelse’, skuffede en smule
13. maj 2004

Filmfestival
CANNES – Ved den anden visning af mediesatiren Mand bider hund i Cannes i 1992 opstod der et nu
legendarisk slagsmål mellem en
festivalgæst og en håndfuld af de afvisende, butterflyklædte vagter, der ikke ville slippe manden ind til kørslen.
Den mand var mig, fortæller en begejstret Quentin Tarantino, da juryformanden og den øvrige
festivaljury, blandt andet Mand bider hunds hovedrolleindehaver og manuskriptforfatter, Benoît Poelvoorde, i går blev præsenteret for pressen på et tæt pakket pressemøde. I 1992 var Tarantino selv i Cannes med sin første film, Reservoir Dogs, og plakaten til Mand bider hund – hvor Poelvoorde, står og peger med en stor pistol, mens blodet sprøjter – gav ham mere end lyst til at se filmen.
Og det gjorde han så. Først én gang uden undertekster og derefter til en officiel kørsel, hvor Tarantino forsøgte at snyde sig ind kun for at blive mødt med et skub i brystet. Men, som han siger, »jeg er fra Los Angeles, og vi finder os ikke i noget. Jeg tror godt, at man kan sige, at Mand bider hund avler vold.«

Nemt at blive skuffet
Det er ikke mindst takket være Quentin Tarantino, at det traditionelle pressemøde med juryen bliver en ganske munter affære. Han er en morsom mand, selvudnævnt cinefil, fuld af anekdoter og markante meninger, og han mener, at Cannes er Himlen – »og hvem drømmer ikke om at komme i himlen!?«
Ud over Poelvoorde, der morer sig over Mand bider hund-anekdoten, og Tarantino, som er tilbage i Cannes præcis 10 år efter, at han vandt Guldpalmen med Pulp Fiction, tegnes den ni mand store jury blandt andet af den kinesiske instruktør Tsui Hark, den amerikanske instruktør Jerry Schatzberg, den finske filmkritiker Peter von Bagh, den britiske skuespillerinde Tilda Swinton og hendes amerikanske kollega, Kathleen Turner.
Turner taler om juryarbejdet som en »vidunderlig udfordring, der giver mig mulighed for at træde ud af min sædvanlige rolle som skuespillerinde og se på filmene med al den erfaring og viden, jeg har fået gennem min karriere.«
Peter von Bagh, der vedkender sig tidligere at have haft en meget kritisk holdning til festivalen, mener, at Cannes repræsenterer »the good spirit of world cinema,« og at folkene bag er filmelskere, der promoverer de gode film uanset genre og på den måde gør det muligt for verdens bedste instruktører at blive ved med at arbejde.
Tsui Hark, en af de store profiler fra Hong Kongs filmindustri, fortæller, at han, hver gang han er i Cannes, leder efter overraskelserne og film, der er lavet med hjerte og passion. Og Tarantino lukker pressemødet med enhver juryformands næsten obligatoriske bemærkning om, at »det er ikke pasende for juryen at tale om filmene i konkurrencen hverken under eller efter og slet ikke før festivalen. Alle har vi film, vi glæder os til at se – jeg elsker asiatiske film – men det hjælper ikke nødvendigvis de pågældende film. Har man høje forventninger, er det nemt at blive skuffet.«

Selvrefererende
18 konkurrencefilm skal juryen og pressen se og tage stilling til i løbet af de næste 11 dage, og i skrivende stund (onsdag eftermiddag), er der stadig et par timer, til den første konkurrencefilm bliver vist. Og selv om utilfredse ansatte i den franske underholdningsbranche har krævet taletid ved åbningssceremonien og truer med at aktionere og i sidste ende afbryde festivalen, står aftenen i Pedro Almodóvars navn.
Onsdag formiddag blev den spanske filminstruktørs seneste film, Dårlig dannelse, vist for pressen, og onsdag aften bliver det den første spanske film nogensinde til at åbne festivalen.
»Dårlig dannelse er en meget intim film, men ikke ligefrem selvbiografisk,« siger Almodóvar selv om sit seneste, melodramatiske værk, der er formet som en film noir og hele tiden driver gæk med sit publikum med spring i tiden og en raffineret brug af en historie i historien.
»Det er, som om alle filmene handler om os,« siger en af hovedpersonerne i Dårlig dannelse til en anden af hovedpersonerne, da de forlader en biograf efter at have set en kavalkade af film noir-klassikere, og således refererer Almodóvar gennem filmen både stilistisk og med sin historie til selve filmmediet, genren, han denne gang arbejder i, og til sin egen karriere og uddannelse på en katolsk skole i 60’erne.
Filmen begynder i 1980, hvor en ung mand, Ignacio (Gael García Bernal), der ernærer sig som skuespiller, opsøger en gammel skolekammerat – og sin første store kærlighed – Enrique (Fele Martínez), der har gjort karriere som instruktør. Ignacio medbringer en historie, Besøget, han har skrevet om deres fælles oplevelser på en katolsk kostskole under ledelse af den pædofile fader Manolo, der begærede Ignacio.
Efterhånden, som Enrique læser Besøget og genoplever fortiden, får han ideen til at lave en film baseret på Ignacios historie og fader Manolos uhellige forelskelse i Ignacio, og de konsekvenser det fik for Ignacios og Enriques videre liv. Men samtidig må Enrique og publikum erkende, at der er elementer i Ignacios fortælling og opførsel, der ikke stemmer, og at han måske slet ikke er den, han giver sig ud for at være.
Filmen i filmen spiller en vigtig rolle, og Almodóvar bruger den til at sløre grænserne mellem virkelighed og fiktion, ligesom han skjuler personernes motiver for os helt til det sidste.
Dårlig dannelse er ikke lige så tilfredsstillende og følelsesmæssigt engagerende en oplevelse som Almodóvars to forrige film, Alt om min mor og Tal til hende, og efter så opslugende og forførende oplevelser, er det svært ikke at blive en smule skuffet over den.
Men Dårlig dannelse er også flot og velkoreograferet – en anelse mindre kulørt end Almodóvars øvrige film – og man lader sig gerne rive med af historiens labyrintiske opbygning, instruktørens spidse humor og de skæve, flamboyante eksistenser fra seksualitetens randområder, som spilles umådeligt så godt af ikke mindst den unge mexicaner Gael García Bernal i rollen som Ignacio, en femme fatale i Barbara Stanwyck-klassen.
Bernal spillede også en hovedrolle i Amores Perros og ...og din mor! og er filmfestivalens store stjerne med forsider på filmmagasinerne og roller i hele to film, der bliver vist i det officielle program.

*Flere artikler fra cannes på. tema.information.dk/cannes
*Dårlig dannelse får dansk premiere senere på året
*www.festival-cannes.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu