Læsetid: 4 min.

Man stjæler da fra andre

Grådige præsidenter og hemmelige konti i Panama og Miami – Latinamerika er verdens lakmusprøve på, om retssystemet virker, når det gælder krig mod korruption
26. maj 2004

MANAGUA/GUATEMALA CIUDAD – Fem politifolk i skudsikre veste er i gang med at slæbe store gule lærredssække gennem et lokale og ud i en politiminibus. Det er en sen tirsdag eftermiddag i kriminalretten i Nicaraguas hovedstad, Managua. Dommer Juana Mendez ser til, mens den sidste lærredssæk forsvinder med retsakter fra landets største og mest omfattende retssag nogen sinde: Korruptionssagen mod den tidligere præsident Arnoldo Aleman. Juana Mendez idømte Aleman 20 års husarrest for korruption og embedsmisbrug. Derfor kan hun nu slappe af efter mange måneders hektisk arbejde og mediefokus.
»Det er den sværeste sag, jeg har haft som dommer. Særligt på grund af den offentlige opmærksomhed, der til tider har haft karakter af personlig hetz imod mig,« siger hun.
Det har uden tvivl været en speciel opgave at skulle dømme Aleman for det, andre politikere og embedsmænd i hele Latinamerika i årevis er sluppet godt af sted med.
»Den gængse holdning her er, at man er godt dum, hvis man ikke bruger sin position i det offentlige til egen fordel. Disse anti-værdier har formet den politiske klasse og skabt en etik, der gør staten til en kilde for rigdom,« forklarer den nicaraguanske demokratiekspert, Mauricio Zuniga fra Instituto Para El Desarollo y La Democracia (IPADE).

Lakmusprøve
Det er ikke bare Nicaragua, der har ondt i etikken. Også Honduras, Guatemala, Peru, Argentina og andre latinamerikanske lande lider under embedsmisbrug i en størrelsesorden, der har fået både befolkning og internationale donorer til at kræve omfattende forandring. Sagen mod Aleman i Nicaragua er således blot den seneste i rækken af skandaler, der har ramt hele Latinamerika i de senere år. I Peru er den tidligere præsident Alberto Fujimori anklaget for omfattende korruption. I Ecuador er det den tidligere præsident Gustavo Noboa. I Colombia blev den tidligere præsident Ernesto Samper beskyldt for at have brugt narkopenge i sin valgkampagne. Og i Guatemala anklages den tidligere præsident Alfonso Portillo nu for at have misbrugt statsmidler, der skulle været blevet placeret i hemmelige bankkonti i Panama og Miami – hvor også Aleman har konti.
Dertil kommer et utal af sager i hele regionen, hvor politikere beskyldes for svindel med offentlige midler, politi og dommere har taget imod bestikkelse, og hvor penge fra for eksempel international nødhjælp er gået i de forkerte lommer.
Derfor fastslår anti-korruptionsorganisationen Transparency International i sin seneste årsrapport, at Latinamerika nu må betragtes som en lakmusprøve, der skal vise, om retssystemet samt national og international lov, faktisk fungerer, når det gælder om at slå ned på korruption.
Korruptionen har konsekvenser på mange forskellige niveauer. For den almindelige latinamerikanske borger betyder den for eksempel ringe retssikkerhed, når dommere og politi kan bestikkes, eller dårligt helbred, fordi læger på offentlige sundhedsinstitutioner tager sig ekstra betalt.
For erhvervslivet betyder den ringe fremtidsudsigt, fordi udenlandske partnere og investorer ikke gider betale sig gennem det statslige bureaukrati. Og set fra udlandets side er korruption i høj grad et sikkerhedsspørgsmål – ikke mindst efter 11. september – fordi korrupte embedsmænd ofte er knyttet til det organiserede, kriminelle miljø.
Det gælder ikke mindst i Guatemala, hvor militæret trods systemskifte og fredsaftalen i 1996 stadig spøger i kulissen.
»I dag køber militæret sig til politisk indflydelse, som det finansierer ved organiseret kriminalitet og narkosmugling. Den form for kriminalitet har i dag stor indflydelse i samfundet, og det siger sig selv, at det ikke gør et svagt retsvæsen stærkere, hvis dommerne ikke tør straffe forbryderne,« siger den politiske analytiker Francisco Garcia fra den uafhængige tænketank el Instituto Centroamericano de Estudios Politicos (INCEP) i Guatemala.
Sikkerhedsfaktoren har derfor for nyligt fået USA til slå ned på de mange hemmelige latinamerikanske bankkonti i Florida, der ellers i årevis har fået lov at passe sig selv. En af dem var Arnoldo Alemas.

Kultur
De latinamerikanske politikere ved godt, at det internationale samfunds øjne nu hviler på dem. Det gør især indtryk i de lande, der er afhængige af donorbistand. Derfor var opgøret med korruptionskulturen højt oppe på løfternes dagsorden til præsidentvalget i Guatemala i december sidste år, hvor den liberale erhvervsmand Oscar Berger vandt til det internationale samfunds begejstring.
Og i Nicaragua har præsident Enrique Bolaños vedholdende krig mod et politiseret retssystem, korruption i al almindelighed og retssagen mod Aleman i særdeleshed været tungen på vægtskålen for udlandet, når det gælder eftergivelsen af 80 procent af Nicaraguas udlandsgæld, som kom i stand for få måneder siden. Men gyldne løfter kan ikke løse meget. Problemet er, at korruption og magtmisbrug er en fast integreret del af samfundskulturen.
»Det findes alle vegne lige fra eleven, der betaler sin lærer for at bestå et klassetrin, over dommere på samtlige niveauer i retssystemet, og til øverste politiske niveau,« siger Francisco Fiallos, tidligere rigsadvokat i Nicaragua. Han har været frontkæmper i kampen mod korruption – finansieret af nordisk donorbistand – men blev for få måneder siden fyret, da han ville udvide efterforskningen af Aleman til også at omfatte Alemans familie.
»Derfor er den største udfordring for udviklingen af demokratiet både nu og her men også på længere sigt at gå imod de stærke interesser, der er på spil. Det er en stor udfordring, fordi kampen mod korruption repræsenterer en historisk og grundlæggende ændring af kulturen,« siger Francisco Fiallos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her