Læsetid: 3 min.

Hvor træner Søren Pind sin fesne falset?

Det var meningen, at København skulle bruge nogle af byens 540 bunkere som øvelokaler til hjemløse musikere. I stedet er de forvandlet til en gigantisk syltekrukke, der gjalder af mislyde. Kulturborgmesteren, byens øvrige kulturpolitikere og forvaltningen står med et forklaringsproblem
14. maj 2004

Musik - sådan styler man en musiker
I forsommeren 2002 spillede det ikke rigtigt for de ansatte i Folkeoplysningssekretariatet under Københavns Kommune. Mens Statens Musikråd offentliggjorde en rapport om landets håbløse øvelokalesituation, trillede embedsmændene tommelfingre. Eller det er faktisk en overdrivelse. I hvert fald kunne de dårligt dokumentere, at der var blevet løftet så meget som et øjenbryn i forbindelse med rapporten.
Godt nok påstod medarbejderne, at de skam havde udfyldt Statens Musikråds spørgeskema om kommunens øvelokalefaciliteter, selv om det beklageligvis var sket med et par måneders forsinkelse i forhold til svarfristen. Men de samme medarbejdere var efterfølgende kommet til at smide dokumentationen for deres besvarelse væk. Det samme skete for postkvitteringen. Og nå ja, i Statens Musikråd fastholdt man, at besvarelsen fra Københavns Kommune aldrig var dukket op.
Til sidst gav sekretariatschefen i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Preben Rohde, sine undersåtter i Folkeoplysningssekretariatet det, man populært kalder en ordentlig gynter.
I et internt notat til sine medarbejdere beskrev han sagen som »kedelig og meget ærgerlig«. Ikke mindst fordi offentligheden jo kunne komme på den grimme tanke, at kommunen ikke gad at beskæftige sig med emnet og derfor bevidst havde arkiveret spørgeskemaet lodret – uden så meget som en enkelt afkrydsning. En utopisk slutning, naturligvis, men alligevel.
Enden på miséren blev, at København slet ikke optrådte i rapporten. Dermed sneg hovedstaden sig uden om den konklusion, som kort og godt fastslog, at »manglen på øvelokaler er katastrofal« overalt i Danmark.

Det havde naturligvis ikke ændret ved facit, hvis Folkeoplysningssekretariatets ansatte havde gjort, som de skulle, og deltaget i undersøgelsen. Faktum er, at hovedstadens titusinder af lurblæsere, guitarister, headbangere, orgeltrampere, strygere osv. står i kø for at få et sted og trykke den af. Måske mangler der fodboldbaner i København, men det er småting sammenlignet med musikernes situation. De er decideret desperate, og kan ej heller bruge devisen om, at der gerne må spilles bold, så længe der er græs på, til noget som helst.
Ifølge paraplyorganisationen Rytmisk Musik Danmark manglede hovedstaden ved årtusindskiftet mindst 200 øvelokaler.
Selv har jeg været tilknyttet et 18 kvm. trangt et af slagsen ved Sortedam Dosseringen på Nørrebro, hvor mit daværende band holdt til i et par år. Her lagde vi hver især 250 kroner om måneden. Det samme gjorde medlemmerne i de tre andre orkestre, som brugte rummet. Til gengæld var der koldt vand i det konstant rindende lokum, som udgjorde stedets sanitære forhold. Kun vores bassist så visse muligheder i bygningen, men han kom selvfølgelig også fra et privat udlejet kælderlokale, der var så fugtskadet, at man fik knaldende hovedpine efter fem minutter dernede.
Inde på rådhuset anerkender de folkevalgte kulturpolitikere faktisk behovet for flere og bedre øvelokaler. Det siger de i hvert fald. Da den pinlige sag om Folkeoplysningssekretariatets flerdobbelte fejlbehandling kom frem for snart to år siden, benyttede kulturborgmester Martin Geertsen (V) lejligheden til at love forbedringer.
I sensommeren 2002 proklamerede han, at løsningen lå i undergrunden. Han havde haft Københavns Brandvæsen til at se på kommunens 540 kold krigs-slumrende betonbunkere, og sagen var klar: For ca. 30.000-50.000 kroner kunne 400 af herlighederne indrettes til øvelokaler samt hjælpe de mange hjemløse idrætsforeninger med et tilholdssted. Musikerne skulle op af kulkældrene og ned i de gamle bombely.
»Hvis vi skal indrette alle bunkerne, vil det komme til at koste i nærheden af 35 millioner kroner. Men jeg kan også sagtens forestille mig en model, hvor man indretter øve- og klublokalerne i etaper og simpelthen nøjes med et par håndfulde om året,« citerede JP København kulturborgmesteren for at sige.
Siden da har det været så som så med lovsangene fra dén kant. De tre første bunkere skulle oprindelig have stået parat i august 2003. Det skete ikke, og da den konstituerede kulturborgmester Leslie Arentoft (V) i januar 2004 – oven på en bagatel af 12 forsinkelser – så lovede, at bunkerne var indflytningsklar 1. marts, fik Kultur- og Fritidsudvalget igen ro til at sove.
Da Rytmisk Musik Danmark flyttede ind på skæringsdatoen viste det sig, at bunkerne led af et alvorligt anfald byggesjusk. Så de kan endnu ikke bruges, og ventelisterne vokser sig fortsat længere.
Gad vide, om situationen havde været anderledes, hvis Geertsens bonkammerat, cabaretcrooner samt bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), også manglede et øvelokale at træne sin fesne falset i?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her