Læsetid: 3 min.

USA’s Irak-projekt er løbet af sporet

Drabet på lederen af Det Irakiske Regeringsråd på koalitionens dørtrin i Bagdad fuldender billedet af et amerikansk projekt i Irak, som er løbet af sporet
19. maj 2004

ANALYSE
Han var ikke nogen vigtig politisk samlingsfigur i Det Nye Irak, lederen af det irakiske regeringsråd, Ezzedine Salim, der mandag blev dræbt af en selvmordsbombe ved indgangen til koalitionsmyndighedernes hovedkvarter i Bagdad.
Alligevel er drabet yderst signifikant, idet det af både irakere og koalitionspartnere er et tydeligt signal om den til stadighed forværrede sikkerhedssituation i landet. Hvis koalitionen ikke engang kan beskytte irakernes – på papiret – øverste politiske leder, når han bogstavelig talt står på deres dørtrin, hvordan kan man så forvente, at de kan sikre resten af landets indbyggere mod røvere, kidnappere og ikke mindst de ekstremistiske oprørere, der også går efter civile irakere?
Selv om USA i går meddelte, at 3.600 amerikanske soldater, der i dag er udstationeret i Sydkorea, nu sendes til Irak, og selv hvis Storbritannien i næste uge som forventet offentliggør, at det vil sende andre 3.000 soldater til Irak, synes sandsynligheden for at koalitionen kan vinde den igangværende guerillakrig mindre dag for dag.

Den manglende tiltro til koalitionens evne til at skabe sikkerhed kan komme til at give amerikanerne større hovedpine end som så. De fortsatte drab på irakere, der samarbejder med den amerikansk-ledede koalition, giver nemlig i stigende grad indtryk af, at USA i højere grad er en del af problemet end en del af løsningen i forhold til at få stoppet blodsudgydelserne i Irak.
Det kan især få konsekvenser i forhold til den kommende diskussion i FN’s Sikkerhedsråd om en ny FN-resolution, der skal anerkende den endnu ikke udnævnte irakiske overgangsregering som Iraks ledende forsamling frem til et valg i januar 2005 og samtidig sende et klart signal om, at besættelsen ophører. Overgangsregeringens råderum – især inden for sikkerheds- og politiområdet – er nemlig endnu ikke defineret. Hidtil har det ligget i kortene, at amerikanerne fortsætter med at stå i spidsen for en koalition, der skal sikre stabilitet og sikkerhed i Irak.
Mandagens drab har imidlertid ifølge amerikanske aviser skabt frygt i Bush-regeringen for, at USA vil komme under pres i FN for også at give irakerne det sidste ord, når der efter 1. juli skal træffes beslutninger vedrørende militær og sikkerhed. Selv i Storbritannien kan BBC citere en højtstående britisk embedsmand for at sige, at den nye irakiske regering må gives en stor rolle i forhold til at sikre ro og orden i landet, hvis man skal kunne kalde regeringen for ’suveræn’.
Ud over at afgøre, hvilken rolle koalitionen skal spille i Irak efter 1. juli, skal den kommende FN-resolution også indeholde en beskrivelse af FN’s kommende rolle i landet. Fra at have modarbejdet ethvert FN-engagement i Irak har der i de seneste måneder imidlertid lydt mere positive toner fra Washington i forhold til at få FN mere på banen i forbindelse med den politiske proces i Irak. Således accepterede Bush-regeringen, at FN-udsending Lakdar Brahimi foretager udvælgelsen af de 30 personer, der skal sidde i den kommende overgangsregering.
Heller ikke det er gået efter planen. Brahimi har hidtil haft mere end svært ved at finde egnede personer, der kan accepteres af ledende irakere for de forskellige etniske og religiøse grupper. Her små seks uger før overdragelsen af magten til irakerne selv aner ingen, hvem der bliver Iraks nye præsident, ministerpræsident osv. Ifølge en amerikansk embedsmand, som avisen The Philadelphia Inquirer har talt med, er det nu »en mulighed« at overdrage magten til det nuværende Irakiske Regeringsråd.

En sådan beslutning vil imidlertid ikke af irakerne blive opfattet som en overdragelse af magten til irakerne selv, idet Regeringsrådet primært består af pro-amerikanske eksil-irakere, som ikke ejer et gran af legitimitet blandt almindelige irakere.
Som det fremgår i en artikel her på siden, punkterede Brahimi mandag forestillingen om, at FN skal påtage sig den ’centrale’ rolle i Irak, som både Washington og London har talt så meget om på det seneste: »Jeg har foreslået alle, at de stopper med at tale om en ’central’ rolle for FN. En rolle er nok.«
Dermed siger Brahimi klart, at FN ikke har tænkt sig at rydde op efter det rod, som koalitionen med USA i spidsen har skabt i Irak.
Set i sammenhæng med den seneste tids torturskandale, som for altid har frarøvet amerikanerne muligheden for at vinde kampen om irakernes tillid, tyder mandagens drab på, at USA’s Irakprojekt nu for alvor er løbet af sporet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her