Læsetid: 3 min.

Uskyld som dåseåbner

Hvor pokker skal man vende sig hen i dette land lige nu, for at få en hidsig debat om substans og ikke blot lidt sniksnak inde på den politiske midte om plus/minus en bus, en pædagog eller kartoffelmos med fipskæg og blå briller
6. maj 2004

+60
Retro er tidens løsen. Se blot til tøjet, striber i alle regnbuens farver, blå og grønne køkkentern til skjorteblusen
uden ærmer. Husk en BH der løfter barmen! Og så polkaprikker, som gør livet lyst og boblende. Det fortæller os om 1950’erne med kold krig, og dog var det uskyldens årti.
Årtiet med politiske kampe mellem de røde i øst og så alle os andre i vest, der næsegrus beundrede USA. Få var i tvivl, det virkelig karakteristiske for det årti var både uskylden, men så sandelig også substansen i kampen om sjælene. Både tøj og politik havde stærke farver, vi bekendte kulør.
Tag ind på Bymuseet tæt på Vesterbros Torv i København, just nu vises en særudstilling, der får os fra de store årgange til at huske ikke blot barndommens gade, men også fornemmelsen af, at der skete noget omkring os. Nostalgi er mobiliserende. Mit første kys, hvis jeg da overhovedet turde andet end holde i hånd, var til gymnasiebal netop den aften i oktober 1957, da russerne havde sendt deres Sputnik på rundtur i selve verdensrummet.

Et bedre sted at leve
Sovjet vandt en kolossal ideologisk sejr, hvordan kunne heltene i vest være så meget bagefter. Så der kom gang i ny matematik på vor side af jerntæppet.
12 år senere lykkedes det amerikanerne at lande Armstrong på månen, efterpå fik vi lommeregnere. Ikke spor uskyldigt, men ren og skær politisk vilje til sejr, substansen var vor frie demokratiske verden.
Datidens ungdom var godt nok året før begyndt at sætte sin egen dagsorden. Vi fandt dåseåbneren frem og stillede uskyldige spørgsmål om social elendighed, Vietnamkrig, Tredje Verdens fattigdom, ligestilling mellem kønnene, nej til atomvåben og fri abort. Vi var optaget af at gøre verden til et bedre sted at leve for kommende generationer. Substansen var ikke til at tage fejl af. Vi ville noget andet og mere, vi ville ændre samfundet intet mindre. Og det lykkedes. Uskyld og substans hånd i hånd.
Aviser fortæller, hvad der sker. I 1950’erne havde de store politiske partier hver sin avis i hver en by. Jeg er født i et hjem med aviser masser af aviser, mangfoldigheden har jeg fået ind med modermælken og faders vilje til at sætte en dagsorden. I familien snakkede og snakkede vi henover middagsbordet om dagens tema.
Baggrunden var musik med Elvis Presley, Doris Day, Marshall hjælp, Yankiebar, jazzklubber, skoletornyster, chokerende bøger som Den kroniske uskyld og film som Ung Leg. Alt bragte medierne nys om, selv om det vist slet ikke hed medier i hine tider. Det hed aviser, aviser, aviser med fjernsyn så småt på vej, mest af alt dog radio, hvor Gregory-mysteriet uhyggede uge efter uge. Det var svært at holde styr på det hele.

Hvem Hvad Hvor
Hvem Hvad Hvor bragte så én gang om året orden i begreberne. I 1953 var det budskabet om de første 10 kvinder, der havde fået ridderkorset, i 1955 stod der at læse om den første kvindelige højesteretsdommer, min senere hang til feminisme stammer fra stoltheden på disse kvinders vegne. Sært at det kun er 50 år siden. Dengang lagde vi tøser ellers uskyldige puslespil med tre yndige prinsesser højt fra nord, der stod så fint i deres grønlandske nationaldragter med farverige perlebroderier. Kaffemik, anorak og kajak gled med lethed ind i sproget.
Hvem Hvad Hvor er en drøm at fordybe sig i, når det gælder analyse. To begivenheder blev skelsættende i 1956. I foråret var der storstrejke, på slotspladsen demonstrerede flere hundrede tusinde arbejdere med B&W i front, den socialdemokratiske regering havde lavet en lov om arbejdsmarkedsforhold. Det var uhørt.
Kommunisten Aksel Larsen i en lille båd på vandet var situationens generalstab. Folket var bag ham den dag. Samme efterår kom i Ungarn russernes brutale overgreb i Budapests gader, det vendte stemningen, øst mistede i vest sin troværdighed. Der var alligevel for langt mellem uskyld og substans.
Striber, terner, polkaprikker og retro er her igen, det bør få os til også at turde igen. I 50’erne var uskylden dåseåbner for diskussioner med hastig forandring trods kold krig og truslen fra atomvåben.
Men hvor pokker skal man vende sig hen i dette land lige nu, for at få en hidsig debat om substans og ikke blot lidt sniksnak inde på den politiske midte om plus/minus en bus, en pædagog eller kartoffelmos med fipskæg og blå briller. Uskylden savner sin makker substans. Det gør jeg faktisk også.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her