Læsetid: 3 min.

Vægmalerier i fredens tjeneste

Husmurene i nordirske byer er fyldt med vægmalerier med politiske budskaber, der tager parti for parterne i den årtier lange konflikt. Nu forsøger tre kunstnere fra Derry sig med et vægmaleri, der udfolder den fredsvision, som flere og flere i Nordirland tror på
28. maj 2004

DERRY – Noget uventet stort er ved at ske – politisk som kunstnerisk – i Derry, hin berømte by, som flere gange har udgjort selve epicentret af Nordirlands tilbagevendende uroligheder.
Efter at have brugt år på at skildre og bearbejde de begivenheder, som jævnligt har rystet byen, vil nogle af Derrys største kunstnere nu kaste sig over et dramatisk nyt tema: fred.
Igennem 10 år har tre lokale kunstnere, der kendes som The Bogside Artists, drevet et frilufts-kunstgalleri med vægmalerier på otte husmure langs byens Rosville Street. Nogle kalder stedet for Folkets Galleri – mens vittige hoveder omtaler det som Bogside Modern.
Rosville Street er den gade, hvor ’Slaget om Bogside’ brød løs i 1968, da Derry-borgere gik til angreb mod de sikkerhedsstyrker, som briterne havde sat ind for at kvæle en ulmende uro. Det var også i denne gade, at britiske soldater skød og drabte flere af de 14 mennesker, der mistede livet på den fatale Bloody Sunday i 1972. De otte vægmaleriers visuelle udtryk er så dystre som den nordirske konflikt: Død, oprør og konfrontation er de gennemgående motiver.
Nu tager Bogside-kustnerne imidlertid en ny niende mur i brug, som skal vies til anderledes opbyggelige emner. Som kunstneren Tom Kelly forklarer:
»Vi har i Nordirland haft over 30 års konflikt, ødelæggelse, brutalitet, undertrykkelse og vold. Vi har levet i dette klima og indåndet tåregassen. Vi har selv deltaget i optøjerne og alt det øvrige. Vi ved godt, at vores billeder ikke rummer de mest positive virkelighedsskildringer. Men i dag støtter langt de fleste mennesker her fredens sag. Tanken er, at vores næste vægmaleri skal indfange dette stemningsskift. Det vil blive fyldt med farver, energi og lys og se frem mod fremtiden. Billedsproget skal slå temaer som fødsel og genfødsel an og formidle de håb, drømme og længsler, som har præget vores generation og den efterfølgende.«
De eksisterende otte vægmalerier har altid tiltrukket betydelig opmærksomhed. Sightseeing-busser gør holdt i gaden og turisterne lader sig fotografere foran dem. De tre Bogside-kunstnere fortæller, at de har arrangeret adskillige rundvisninger for besøgende »så langt væk fra som Brisbane og Helsinki.« De har deres uafhægighed meget kær og lægger stor vægt på at være lokale kunstnere, som er forblevet tro imod deres rødder i Bogside. De tjener ikke andet, end, hvad de får i bistandshjælp, og foragter »karriereræs« og »den egomani, der styrer den etablerede kunstverden.«

Mere end vintilbehør
Bogside-kunstnerne har kun hån til overs for kunstelitens »snobbe-bullshit«, og dens feterede kunstnere, som de beskylder for at levere »ost- og vintilbehør til den øvre middelklasse.« De understreger, at de forsøger at klare sig helt uden hjælp fra politiske eller kunstneriske institutioner.
Bogside-kunstnerne har vundet stor anerkendelse fra Derry-dramatikeren Brien Friel, som giver deres værker denne karakteristik. »Jeg ser bevidst demonstrative udsagn og en vilje til at vise trods og provokere. Men også en stor ømhed. Hvert af disse vægmalerier vil forklare et budskab, men også favne et fællesskab. Trods deres belærende islæt er de indfølende og intime som familiefotos.«
Kunstnerne selv betragter sig hverken som republikanere eller propagandamagere. En af dem, Kevin Hasson, siger:
»Vi var fra starten afklaret om, at vi let kunne blive uglesete på grund af de motiver, vi skildrede, men faktum er, at alle afskygninger af det nationalistiske standpunkt er til stede i billederne. Ideen var at indfange en historisk fase og sige:
»Det her er, hvad der skete’ – så må folk selv drage deres konklusioner ud fra den bagage, de nu medbringer.«

Væk med våbenes magt
Det mest berømte vægmaleri bærer titlen Uskyldens død og viser en ung pige, der blev dræbt under optøjer af den britiske hær i 1971. Kelly forklarer:
»For os var udfordringen at fjerne skydevåbnenes magt over irsk politik. I enhver konflikt er det de uskyldige, der bliver dræbt – Fra Vestbredden til Den Himmelske Freds Plads, alle steder.«
»Vi har forsøgt at hjælpe andre irske vægmalere til at bryde med det sekteriske og tribalistiske billedsprog og tænke i alternative historiske og kulturelle motiver og ikke hænge fast i at male den sædvanlige maskeklædte bypartisan med Kalasjnikoven.«
Både katolske og protestantiske unge deltager i Bogside-kunstnernes jævnlige workshops. Kelly siger herom: »Nogle af vores største bedrifter har hverken med vores vægmalerier eller udstillinger at gøre. De har været at hjælpe de venskaber, der er vokset frem i vores workshops, til at fortsætte ude i Derrys gader.«

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her