Læsetid: 2 min.

Veteran-journalist afdækkede Abu Ghraib-mishandlinger

67-årige Seymour Hersh afslørede i sin tid My Lai-massakren i Vietnam. I sin karrieres efterår har han afsløret USA’s brug af tortur i Abu Ghraib
18. maj 2004

Seymour Hersh har gjort det igen.
Tilbage i 1969, da Richard Nixon var præsident, var det Hersh, der tegnede sig for scoopet om My Lai-massakren – hin grumme tragedie, der mere end noget andet fik den amerikanske folkestemning til at vende sig mod Vietnamkrigen.
I en for emnet så umage publikation som det sofistikerede kulturmagasin The New Yorker gjorde han det igen, da han for verdensoffentligheden fremlagde billederne om det torturmareridt, amerikanske soldater havde virkeliggjort i Abu Ghraib-fængslet.
Hershs tre eksplosive feature-artikler om amerikanske soldaters mishandlinger af irakiske fanger – den sidste anklager direkte USA’s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, for at have givet grønt lys for de hemmelige instrukser, der opmuntrede til fysisk tvang og seksuel ydmygelse af irakiske fanger - har klare paralleller til den My Lai-historie, hvormed hans skabte sig sit ry.
Hersh arbejdede dengang som freelance-journalist, da han fik et tip om, at en officer stod over for at blive tiltalt ved en krigsret for mord på vietnamesiske civile. Det lykkedes Hersh at opspore løjtnant William Calley, kommandanten for den amerikanske militærdeling, som nedslagtede 500 vietnamesiske landsbyboere. Calley fortalte ham alt, og Hersh kunne notere sig for alle tiders scoop og en sikker Pullitzer-pris.
I en alder af 67 oplever Hersh nu sin journalistiske indian summer. Efter My Lai, som kastede et par opfølgende bøger af sig, blev han ansat på The New York Times, hvor han kom til at lede avisens dækning af Watergate-skandalen.
Han forlod NYT i 1979 og skrev The Price of Power – et portræt af USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger som en manipulativ og kynisk grå eminence i Det Hvide Hus. Bogen blev bestseller og vandt flere priser. Set i tilbageblik markerede den Hersh journalistiske højdepunkt. Indtil i dag.
Mindre succesrige bøger fulgte. I 1983 en bog om Sovjets nedskydning af det sydkoreanske passagerfly KAL 007, en bog om Israels opbygning af sit hemmelige atomarsenal og en bog om John F. Kennedys seksuelle excesser – The Dark Side of Camelot.
Men på The New Yorker, hvis redaktør, David Remnick, bruger Hersh som en enmandshær inden for undersøgende journalistik, er han igen tilbage som sit felts suveræne mester.
Siden 11. september 2001 har Hersh skabt opsigtsvækkende overskrifter med den ene historie efter den anden. Fra de fatalt kluntede forsøg på at fange Osama bin Laden i Afghanistan over de juridiske brister i sagen mod Zacarias Moussaoui – den påståede 20. flykaprer – til hans ætsende artikel om den nykonservative frontfigur, Richard Perles lyssky forretningstransaktioner. Sidstnævne førte umiddelbart efter til, at Perle trådte tilbage som formand for Pentagons magtfulde forsvarspolitiske nævn.
Hersh bidrog også til at afsløre fiktionen om Saddam Husseins bestræbelser på at købe uran i Afrika – en usandhed, som fandt vej ind i præsident Bushs state of the union tale i 2003.
Og nu altså feature-artiklerne om mishandlingerne af irakiske indsatte i amerikanske fængsler – en skandale, som har potentiale til at blive for Bushs eventyr i irak, hvad My Lai blev for Vietnamkrigen.
Hvad spektakulære journalistiske comebacks angår, savner Hershs seneste bedrift sit sidestykke.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her