Læsetid: 2 min.

Vreden, Gudinde...

Wolfgang Petersens sværd og sandal-drama ’Troy’ er ikke nogen stor oplevelse
19. maj 2004

Ny film
Da Ridley Scotts Gladiator blev en succes ved billetlugerne, fik Hollywood igen smag for det stort anlagte, episke drama, som man ellers efterlod i 50’erne, fordi det blev for dyrt at producere, og publikum mistede interessen.
Oliver Stone er på vej med en film om Alexander den Store med Colin Farrell i hovedrollen – et lignende projekt med Baz Luhrman ved roret og Leonardo DiCaprio som Alexander er vist nok blevet lagt ned. Og i dag er der dansk premiere på den tyske instruktør Wolfgang Petersens amerikansk udseende, men europæisk producerede helaftensfilm Troy.
Som titlen afslører, er der tale om bearbejdning af Homers tragiske epos Illiaden, der fortæller historien om den trojanske prins, Paris, der forelsker sig i den skønne Helena og hugger hende fra den mægtige græske kong Agamemnon. Resultatet er en blodig krig, hvor grækerne prøver at forcere Trojas bymure; hvor krigeren over dem alle, Achilleus, kæmper mod Paris’ navnkundige storebror, Hector; og hvor man også bliver præsenteret for alle tiders krigslist, nemlig Den Trojanske Hest.
Troy følger stort set Illiaden, men går selvfølgelig tættere på personerne og lægger dem replikker i munden i et forsøg på at skildre dem som rigtige mennesker, der tænker og føler – hvilket netop også er årsagen til den tragedie, som filmen handler om. Guderne, der i Homers version af historien ivrigt blandede sig, er ikke med.
Achilleus (Brad Pitt) har på sin vis hovedrollen, og den uovervindelige kriger, der søger udødelighed gennem sine bedrifter på slagmarken, er bestemt en rigtig mand af den slags, kvinder sukker efter, og andre mænd gerne vil være. Men selv om Troy rummer mange flotte scener, der bringer rigtig gamle dage til live, så overbeviser hverken skuespillere eller historie om, at man rent faktisk befinder sig i Antikkens Grækenland.
Filmen er grimt og uharmonisk klippet, og James Horners ulidelige, påtrængende musik giver ikke én tid til selv at reflektere over, hvad man ser, men insisterer på at hive én gennem både handling og de følelser, man måtte have.

*Troy. Instruktør: Wolfgang Petersen. Manuskript: David Benioff. Europæisk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu