Læsetid: 3 min.

Andenhåndsoplysninger bag ransagning

Andenhånds-oplysninger stod bag ransagningen af den undersøgende EU-journalist Hans-Martin Tillacks kontor, indrømmer EU’s kritiserede svindelbekæmpelseskontor OLAF. Hvis ikke OLAF’s chef kan dokumentere anklagerne, må han gå af, mener Jens-Peter Bonde
10. juni 2004

BRUXELLES – Der lå tilsyneladende ikke andet end rygter videregivet over en venskabelig middag bag, da EU’s svindelbekæmpelseskontor OLAF i marts fik belgisk politi til at ransage EU-journalist Hans-Martin Tillacks kontor.
Tillack var kendt for sine afslørende reportager om EU-svindel i det tyske nyhedsmagasin Stern. Der gik i 2002 sjældent mange måneder mellem, at Stern kunne citere fra fortrolige rapporter – og ikke mindst fra interne OLAF-efterforskningsrapporter, der blotlagde OLAF’s inkompetence med hensyn til at håndtere EU-svindlen.
De fortrolige rapporter havde Tillack bestukket sig til, mente OLAF, og overgav i begyndelsen af i år en sag til den belgiske anklagemyndighed i Bruxelles og Hamburg, hvor Stern har hovedkvarter.
Den tyske dommer rynkede på næsen af det medfølgende ’bevismateriale’ og ville ikke give tilladelse til en ransagning af Sterns gemakker. Men belgisk politi tiltvang sig med en ransagningskendelse i marts adgang til Tillacks kontor i Bruxelles og konfiskerede sagsmapper, mobiltelefon og computer.
Det viser sig nu, at OLAF’s undersøgelse bygger på andenhånds-oplysninger. Og at det ’pålidelige vidne’ i sagen er journalist Joachim Gross, en tidligere talsmand for budgetkommissær Michaele Schreyer, som også selv har været kritiseret for ikke at gøre nok for at forhindre EU-svindel, afslørede avisen Süddeutsche Zeitung i går.

Rygter over middag
En sen aften i 2002 holdt Joachim Gross middag på en restaurant med en »kollega«. Hvem vil han ikke ud med, da Information kontaktede ham i går. Over middagen lod ’kollegaen’ forstå, at Tillack ifølge hans opfattelse bestak sig til rapporterne.
»Det var sådan en samtale, man har med kollegaer,« husker Gross. »Men jeg sagde, det er jo svært, EU-embedsmænd de tjener jo alle temmelig godt. Og så sagde han, ’det drejer sig jo heller ikke om 50 euro, men derimod om højere beløb… 8.000’.« Om der var tale om euro eller D-mark, erindrer Gross ikke.
Efter middagen, hævder Gross – der for 15 år siden selv arbejdede på Stern – at han ringede til en af Sterns højtplacerede redaktører, Wilfried Krause.
»Jeg ville have det bekræftet hos Krause,« siger Gross til Information. Men bekræftelse fik han ikke, og samtalen var »ikke særlig konkret«, indrømmede han i Süddeutsche Zeitung i går. Mere vil han ikke sige. Derimod benægter Stern-redaktør Wilfried Krause på det bestemteste overhovedet at have talt med Joachim Gross i mange år.

Ringede aldrig
Information talte i går med OLAF-talsmand Jörg Wojahn.
– Er Joachim Gross den eneste kilde til Jeres undersøgelse?
»Ja. Han er det eneste vidne, ja.«
– Det eneste vidne. Hvad mener De – er der andre kilder, som ikke er vidner?
»Jeg kan ikke fortælle dem om andre kilder. Men han er hovedkilden, ja. Lad mig sige det sådan.«
– Men han fortæller Süddeutsche Zeitung, at han ingen konkrete beviser havde?
»Ja, det læser jeg i Süddeutsche Zeitung.«
– Hvilke slags beviser havde han?
»I den kontekst havde vi et navn. Vi havde Hr. Krause (Sterns redaktør, bw]… Nu spekulerer De sikkert på, hvorfor vi ikke ringede til hr. Krause direkte?«
– Ja?
»Og her kommer den store komplikation. Hr. Krause er ikke en EU-embedsmand. OLAF’s legale fundament tillader os ikke at interviewe og udspørge folk, der ikke er ansatte ved en EU-institution.«
– De siger, at det at ringe til hr. Krause ville være uden for Deres mandat?
»Yeah. Man kunne ringe, men han behøvede ikke at svare. Han kunne sige, ’Hvem er Olaf?’«
– Men ringede I?
»Ifølge mine informationer: nej… Medlemsstaten, i dette tilfælde Tyskland, kunne sige, ’hvordan vover I at ringe i vores land?’ Dette er lidt formalistisk, men det viser på en måde de restriktioner, som vi arbejder under.«
– Planlægger I nye skridt nu hvor denne nye information er kommet frem?
»Det kan vi ikke, fordi, ser De, sagsakten er hos den offentlige anklager i Tyskland og her i
Bruxelles.«
– Men kan I trække informationerne tilbage?
»Nej.«

’Bevis eller gå af’
JuniBevevægelsens Jens-Peter Bonde krævede i går, at den omdiskuterede OLAF-chef Franz-Hermann Brüner tager konsekvensen af sagen:
»OLAF’s direktør skal fremlægge yderligere beviser mod Tillack eller træde tilbage.«
Heller ikke Harald Noack, det tyske medlem af OLAF’s såkaldte overvågningskomite der fører tilsyn med OLAF, er imponeret over OLAFs arbejde.
»Forholdet mellem OLAF og pressen bør normaliseres,« siger han til Information. »Hvis sagen om nogle uger falder… så ville en undskyldning være normalt for en moderne europæisk institution.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu