Læsetid: 8 min.

Bare et enkelt liv!

Du vil have et liv, der er enklere, bedre, lykkeligere – nemt nok – det er bare at sige simple living
16. juni 2004

Simply living
I virkeligheden er det måske enklere, end vi tror, det gode liv. Det handler hverken om mere motion, ny kostplan eller åndelig udvikling. Tværtimod, kunne man sige. Det handler om at luge ud. Rydde op. Stifte orden og enkelthed i en kompliceret hverdag.
Simple living hedder drømmen om det lette liv, der er den nye storsællert på livsstilshylderne. Ja, man taler ligefrem om en ny bevægelse, der fra sit udspring i USA ruller hen over den vestlige verden. I fænomenets amerikanske moderland har den årlige opgørelse over de mest populære magasiner – hot list 2004 – netop placeret månedsmagasinet Real Simple – The magasin about simplifying your life på en sikker førsteplads.
»Som fænomen er det meget tidstypisk. Det er sådan en eklektisk sammenstykning af elementer fra de sidste 30 års tankegods. Der er ikke noget indholdsmæssigt nyt i det. Men så er det sat sammen på en ny måde – det er branded,« siger kultursociolog Dorte Odde Sørensen. Hun har i sin forskning specialiseret sig i dannelses- og selvdannelsesproblematikker og har i en årrække beskæftiget sig med fællesskabsformer i forbindelse med forbrug.
Hvorfor kommer simple living først nu, kunne man spørge. Er det ikke det, vi altid har ønsket: et bedre, enklere liv med færre distraktioner og vægt på det væsentlige?
»Længslen har jo også været der før. Det nye er den æstetisering, der ligger i simple livings konceptuelle præg. Som fænomenet er det en del af tidens generelle æstetisering, selviscenesættelse og branding. Tiden er til koncepter, vi tænker i gestalter og sammenhænge. Det er pludselig blevet legitimt at søge nogle større sammenhænge, hvad jeg sådan set synes er positivt. Simple living har præg af sådan en hverdagsreligion. Der er både lidt feng shui og lidt buddhisme, så i den forstand er det new age-agtigt,« siger Dorte Odde Sørensen.

Pragmatisk livsforandring
Med simple living får det senmoderne individ opfyldt trangen til at bekende sig til noget, efter at tidligere tiders mere omsluttende idékomplekser har mistet deres appel. I modsætning til disse er simple living formalistisk i sin karakter. Udogmatisk. Ingen ideologi, religion eller bud ud over enkeltheden – at rydde op i alle hjørner af et hæsblæsende og kompliceret liv: i økonomien, aktiviteterne, relationerne, hjemmet osv. Smid ud, skær væk…
»Simple living er et pragmatisk bud på en livsforandring. Det kræver ikke mere, end at vi stadigvæk kan leve vores liv med vores familie, venner og arbejde. Andet er der jo ikke plads til i en fortravlet hverdag.«
– Ikke noget med at gå i kloster.
»Nej, netop ikke noget med at gå i kloster eller den form for introspektion, det måske i virkeligheden kræver, hvis man for alvor skal ’finde sig selv’.«
– Der er plads til det i forstadsvillaen, uden at familien bryder sammen, og vi kan stadig kende familiemoderen, også efter hun har indladt sig på det simple liv.
»Ja, hun er måske bare lidt mere grounded eller pænere at se på, og det er selvfølgelig heller ikke at kimse ad. Vi kan jo ikke sætte os ud over den tid, vi lever i. Den moderne tid handler jo i høj grad om overflader, og det synes jeg ikke, man i sig selv skal vrænge på næsen af,« siger Dorte Odde Sørensen.
»Mange vil nok sætte det i modsætning til kristendommen, som man ikke forstår eller ikke synes, man kan bruge til noget i sin dagligdag, fordi det er en meget mere abstrakt tankegang. Med simple living får man nogle konkrete anvisninger.«
– Der gøres meget ud af, at simple living ikke er sådan noget ’tilbage til naturen’ eller politisk korrekt noget – hvorfor det?
»De vil tydeligvis gerne være moderne. Urbane. Og smarte, men smarte på sådan en hensynsfuld, rund måde, som er oppe i tiden. Det er jo meget feminine værdier, som er på spil.«
»Det har jo præget de sidste 15-20 år, at man har skulle lægge afstand til ’68-bevægelsen. I dag er ’68 igen blevet hot, men sådan i citationstegn. Det er mest på et livsstils plan, hvor det handler om mode, tøj og indretning.«
»Man brander i virkeligheden nogle gamle dyder: At rydde op, holde orden omkring sig, behandle andre folk ordentligt, behandle ting ordentligt. Kort sagt at holde balance i tingene – ikke for meget, ikke for lidt. En god middelvej, nøjagtig som man så det hos de gamle grækere eller i den danske landbokultur for hundrede år siden. Men alt sammen i en hyper moderne udgave.«
– Det bliver jo automatisk mere simple living, hvis man bevæger sig væk fra byerne eller baglæns i tid, men det er vel ikke helt det, man vil…?
»Nej, det henvender sig til stærkt individualiserede mennesker. Det er for folk, der har kørt i den hurtige vejbane – ellers ville de heller ikke have det her behov. Det appellerer til nogen, som virkelig har haft succes og har overforbrugt – ikke bare materielle ting, men også tid, idéer, andre mennesker og deres egne ressourcer.«
– Det er vel en vigtig pointe: At man trækker sig ud af den hurtige vejbane. Det er måske knap så attraktivt at starte direkte i den inderste bane?
»Ja, i den forstand er det også et meget moderne fænomen. Det forudsætter, at man har været omkring det her overforbrugende liv. Man skal have et reflekteret forhold til det. Og så skal der være et selvforhold – man skal have et reflekteret forhold til sig selv.«
Navnlig i USA lanceres simple living som et opgør med forbrugerræset, og også i Danmark fremhæves aflastning af miljø og ressourcer som, om ikke selve målet, så i hvert fald et vigtigt biprodukt ved den simple livsstil. Dorte Odde Sørensen opfatter det imidlertid som tvivlsomt om simple living også reelt vil føre til mindre forbrug. Det har da heller ikke foreløbig kunnet aflæses i forbrugsstatistikkerne.
»Nej, simple living er i sig selv et forbrugerfænomen. Man vil givetvis forbruge mindst lige så meget som før, bare på en anden måde. F.eks. kan oprydning jo være en udmærket ting, men det kræver også at man hele tiden skifter ud. Man skal hele tiden forholde sig til, ’hvad er mit behov?’. ’Hvordan ønsker jeg, mit hjem skal se ud?’.«
»Det handler igen om selvforholdet og individualiseringen: Man skal vælge noget, der ’tilfører’ en noget. Det betyder, at man hele tiden er i forandring, hvorfor man også hele tiden vil få nye behov og dermed forbruge mere,« siger Dorte Odde Sørensen.

Et quick fix
Kernen i simple living-idéen er, ifølge Dorte Odde Sørensen, selvdannelsen. Nemlig at dannelse i dag er overladt til den enkelte, og at al dannelse i dag tager udgangspunkt i og ofte handler om den enkeltes selvforhold.
»Selv om det på den ene side er sådan et meget livsstilsagtigt damebladsfænomen, kobler det jo samtidig på nogle meget væsentlige problemstillinger omkring selvforholdet – forfinelsen af en selv og sin livsførelse. At man forholder sig til sin omverden, til tingene, til de andre i forhold til én selv og forsøger at få det til at gå op i en højere enhed. På den måde er der en holisme i det,« siger hun.
– Virker det så?
»Ja, det tror jeg faktisk. Sådan er det også med en del af tidens populære terapiformer, hvor det, der har en hurtig effekt, er meget populære, mens det årelænge stræk ikke er så efterspurgt.«
– Så det er et quick fix?
»Ja. Men det er lidt dobbelt, fordi det også rummer et interessant perspektiv, nemlig ved at gå ind i livsførelsen, hvor man skal gøre nogle konkrete ting i sin hverdag. Og der synes jeg ikke, det behøver at være et quick fix. Det med, hvordan vi praktisk skal leve vores hverdagsliv, har i nogle årtier været nedtonet for meget, så det er en god ting, at det kommer frem. I den forstand er jeg ikke kritisk over for håndbøger og anvisninger.«
»For livsførelse er jo også en del af selvdannelsen. Det interessante ved livsførelse er jo, at den både har en indre og en ydre side – både et forhold til en selv og omverdenen. Der er bare ikke et automatisk årsags-virkningsforhold mellem det indre og det ydre. Altså hvis man forandrer sit forhold til ens omverden, så bliver ens selvforhold ikke automatisk også ændret,« fastslår hun.

Inspiration eller religion?
»Resultatet af selvdannelse er ikke nødvendigvis et succesfuldt liv, heller ikke på et etisk plan. Men eksistentielt forstået – på et indre plan – opnår man et selv med en højere grad af selvrefleksion. Så her har de en lidt naiv forestilling om forholdet mellem det indre og det ydre.«
– Man går ud fra en automatisk sammenhæng mellem det gode liv og det lykkelige liv – at gør man det gode, bliver man også lykkeligere?
»Ja, og det skyldes denne her naive holisme-forestilling. Simple living gennemsyres af sådan en holisme-tanke, som er et svar på, at de oplever den moderne verden som fragmenteret. Men vores selvforhold er ikke, som simple living fremstiller det – vi er ikke i stand til at have et umiddelbart forhold til os selv, sådan som simple living tilstræber.«
Og så rummer simple living det samme medfødte paradoks som tidens øvrige livsstils- og new age-fænomener, påpeger Dorte Odde. Nemlig i forholdet mellem fællesskab og individ, mellem masse og individualitet:
»Det handler jo om, at man selv træffer valg og ikke bare følger en bestemt norm og en bestemt tid. Men simple living lancerer jo sig selv som en bevægelse og bliver dermed til en ny norm – en model for, hvad der er den rette livsførelse.«
»Hvis man kan bruge det som en inspirationskilde, er det fint, men hvis det bliver sådan en ny religion eller doxa er det problematisk. Og det bliver det jo nemt til, for det er en del af ønsket om eller trangen til at være moderne, at man vælger moden og trenden i stedet for at gå den lange vej og tage de lange eksistentielle stræk med sig selv, med sit liv og med de andre. Der er altid denne her lette vej i det moderne,« siger Dorte Odde Sørensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu