Læsetid: 3 min.

Briterne eksploderer i fedt

Ekstrem overvægt er det største britiske sundhedsproblem. Børn bliver syge af deres fedme. Ny rapport opfordrer regeringen til at gribe ind
4. juni 2004

Fedest
London – I fredags havde næsten alle de britiske aviser den samme nyhed på forsiden. Det var ikke terror, og det var ikke Irak. Det var en ’nyhed’ om en tre år gammel bengalsk pige, der var død, fordi hun var for fed.
Sådan set var den døde pige – hvis hjerte stoppede på grund af hendes vægt på 36 kilo, som retteligen burde have været på omkring 14 kilo – ikke en nyhed, eftersom sagen var to år gammel. Men pigen blev fremhævet som eksempel i en rapport fra det britiske parlaments sundhedsudvalg, der blev afleveret torsdag i sidste uge. Rapporten handlede om ekstrem fedme i Storbritannien.
Budskabet fra det magtfulde udvalg var klokkeklart. Briterne æder mere og mere junk-food og som resultat bliver de ikke overraskende federe og federe.
Vore dages britiske førskolebørn er den første generation, som står til at dø tidligere end deres forældre gjorde udelukkende på grund af maden. Briterne er på vej til at blive Europas fedeste mennesker med flere og flere børn, hvis hovedernæring består af færdigkøbt mad, hvor salt, sukker og fedt – oftest maskeret gennem groteske mængder af kunstige aroma- og farvestoffer – dominerer.

Tv-mad
Det er den britiske kulturminister, Tessa Jowel, som i sidste ende skal beslutte, om regeringen skal forbyde reklamer for usunde produkter rettet mod børn. Den magtfulde sundhedskomite anbefaler regeringen at tage »radikale skridt og stærkt øge kontrollen« med fødevareindu-strien, som modsat har lobbyet på et hidtil uset niveau for netop at overtale regeringen til at fortsætte den nuværende kurs, hvor den intet foretager sig.
Og det er ikke overraskende, at industrien slår sig i tøjret, for vi taler big business. I 2002 omsatte den britiske fødevareindustri for 452 mio. pund (over 50 mia. kr.). Langt størstedelen af pengene bruges på underlødige eller decideret usunde produkter.
Hvad er vejen frem og ud af dette fedt-helvede, spurgte alle britiske medier i weekenden. Flertallet i det evigt liberale Storbritannien lægger ansvaret på familien – læs forældrene, læs mødrene. Flere og flere kvinder arbejder på fuld tid (hvilket Deres udsendte føler trang til at klassificere som et moderne mirakel, eftersom britisk børnepasning er uhæmmet dyr og dertil en mangelvare, som gør at man enten skal tjene rigtigt mange penge så man har råd til det, eller skal tjene rigtigt lidt, så man kan få staten til at træde til), og færre og færre har derfor tid til at lave ordentlig mad for slet ikke at tale om tid til at spise sammen.
Måltiderne indtages foran tv’et, dvd’en, videoen, computeren eller den evigt bippende mobiltelefon. Og der kan man så se reklamerne for fodboldikonet Gary Lineker, som anbefaler chips eller de glade Kelloggs tigre, som opfordrer børnene til at spise en morgenmad, der består af sukker og chokolade med lidt mælk til.
Når barnet kommer hen i skolen, deltager det måske i fødevaregiganten Cadbury’s nyeste stunt rettet mod skolebørn. Det går ud på, at skolen får et gratis volleyball-sæt når skolens elever har indsamlet 5.400 chokoladeindpakningspapir fra – gæt hvem.
Dette ’sportsinitiativ’ fik ministeriel opbakning da juniorminister for sport, Richard Caborn blåstemplede det sidste år med opbakning fra Tony Blairs specielle rådgiver i sundhedsspørgsmål. I sidste uge fik Labour imidlertid travlt med at distancere sig til Cadbury’s-initiativet, men regeringen tøver fortsat, når det gælder forbud.
Det er frygten for barnepigestaten – the nanny state, et helligt begreb for fy-fy i britisk politik – der spøger.

Chips i klapvognen
Og måske er det bare for sent, fedttoget kørt, og passagererne hooked forever.
Fra min personlige og uvidenskabelige udsigtspost i det velstående sydvestlige London (hvor tingene ellers skulle være bedre, eftersom alle undersøgelser også viser, at fedme er et klassespørgsmål – jo lavere nede på samfundsstigen, du står, jo dårligere spiser du, og jo mindre motion dyrkes i familien) kan jeg berette, at jeg aldrig nogen sinde i over to år har set et engelsk barn spise en rå grøntsag eller et stykke frugt i fuld offentlighed.
Når mindre børn køres rundt af deres trætte unge mødre i klapvogne spiser de mestendels cookies eller chips. Af og til boller, hvidt brød eller forskellige chokoladebeklædte bars. Ellers drikker de frugtsaft eller juice. De større børn spiser også chips, slik eller kager.
Tendensen er ikke ny. Den kendes også i Danmark men problemet vokser konstant. I Storbritannien er 36 børn nu under døgn observering i særlige klinikker fordi de er så fede, at de ikke kan trække vejret, når de sover.
»De kvæles faktisk af deres eget fedt,« som en ekspert malende sagde det til BBC lørdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu