Læsetid: 4 min.

Busplanernes herre

56 år i den kollektive trafiks tjeneste
12. juni 2004

I lørdags sad jeg på en kaffebar i den indre by og bladrede mig gennem Berlingske Tidendes ’Business’-tillæg, som hver eneste dag omsvøber avisens kulturstof. De to sektioner er nærmest integrerede, og man skal ligesom grave kulturen ud af erhvervssiderne, hvis man vil vide, hvad der sker på den front. Pludselig var der noget, som fangede min opmærksomhed. Ved siden af en artikel om mejerimastodonten Arla Foods’ indtog i Storbritannien havde City-Trafik A/S indrykket en annonce med et sort-hvidt pasbillede af en ældre herre, som var iført briller, skjortekrave, slips og cardigan. Der stod: »Efter blot - heraf de seneste 13 hos City-Trafik - ønsker planlægningschef Jens Bisgård at gå på pension«. Og i den anledning ville der være en afskedsreception om mandagen. 56 år. »I den kollektive trafiks tjeneste«. Jeg granskede fotoet. Der var noget tørt og dog pålideligt og reelt over hans ansigt. Samtidig kunne man læse ud af teksten, at han var afholdt af kollegerne - blandt andet på det lille jovialt spøgefulde »blot«. Denne Jens Bisgård kunne være en legende i sin branche. Det måtte komme an på en prøve.
Da det blev mandag eftermiddag mødte jeg op på City-Trafiks adresse yderst på Artillerivej, som er en slags letindustriel, Olsen-banden-agtig eventyrverden midt mellem Københavns Havn og Amager Fælled. Sådan et sted med ukrudt i vejkanten, lagersalg, gigantiske lastbiler og sorte gummidæk i høje stabler. City-Trafik er en privat leverandør af busruter, som kører på kontrakt for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Virksomheden har 700 ansatte og råder over knapt 300 »vogne«.
Jeg gik efter lyden. I et sparsomt indrettet lokale oppe ad en trappe var omkring 50 mennesker - hovedsageligt mænd - samlet, og snakken gik, mens fadøllet flød fra et Tuborg-anlæg. På en reol på endevæggen var der en snes ringbind i forskellige farver.
Hovedpersonen selv, denne mystiske Bisgård, stod foran en bordplade, hvor gaverne langsomt hobede sig op. Han havde lyse bukser og slips på, og hans blå skjorte var af den afslappede, kortærmede type, som visse ingeniører og teknisk sindede kontorfolk bærer, hvadenten de er hjemme eller på arbejde. Han virkede beskeden, men kunne sagtens håndtere opmærksomheden. Han modtog flasker og blomster, og HUR forærede ham et trafiklys i miniformat.

Nu holdt City-Trafiks direktør, Michael Brandt-Nielsen, en tale for sin nypensionerede medarbejder. Sådan var historien: Jens Bisgård, der er 73 år, begyndte som elev i Københavns Sporveje 1. august 1948, hvor han straks blev kastet ud i de særeste ting, f.eks. lærte han at stenografere. I 1957 rykkede han over på køreplanskontoret, hvor han efter nogle år kom til at stå for planlægningen af busruterne i forbindelsen med nedlæggelsen af sporvognene. I 1984 blev han chef for HT’s trafikkontor, hvor han havde ansvaret for vejforhold og fremkommelighed. Det var i den periode, at han næsten kendte hvert eneste trafiklys i hovedstadsområdet fra Gilleleje til Herfølge.
Det ved alle i branchen, og det aftvinger respekt. Planlægningen af ruter er en mental kraftpræstation, det er puslespillet fra helvede, og det kræver en helt speciel psyke. Direktør Brandt-Nielsen så på Bisgård, som City-Trafik i en lynoperation havde ansat til at planlægge vagtskemaer og ruter, da han for 13 år siden stoppede i sit andet arbejde. Det havde de ikke fortrudt. Jens Bisgård, sagde direktøren, var en mand, der tænkte i planer hele tiden; når han sov, eller når han var på ferie, og han var ikke bleg for lige at ringe ind på en fridag for at gøre opmærksom på en optimerende detalje.
»Du er en medarbejder, om hvem man hører det allerbedste ude i byen,« sagde han. »Når du siger noget, er det altid værd at lytte til.«
Imens smøg Bisgårds 13-årige barnebarn, Alexander, sig rundt mellem gæsterne med et videokamera og forevigede seancen.
19 timer senere ringede jeg til den nyslåede pensionist i hans domicil i Hørsholm. I baggrunden galede en hane - det var lyden af et rigtigt otium. Bisgård fortalte beredvilligt og med klæbehjernens præcision om sin usædvanlige planlæggermetier.
»Siden 1958 har man forsøgt at lave det på edb, men det er ikke lykkedes endnu - ikke godt nok i hvert fald.«
Han kaldte dagens bustrafik for »ganske glimrende«, men var »ikke helt tilfreds« med det nye net af såkaldte A-busser, da det er opstået på bekostning af nogle af S-buslinjerne. Særlig S-ruten mellem Glostrup og Kvæsthusbroen var populær. Nu er den væk.
Bisgård var i øvrigt ikke nostalgiker på sporvognens vegne.
»Mange mennesker ønsker sig sporvognene tilbage, men de aner ikke, hvad de snakker om. Man sparede mange, mange penge, da man gik over til busser. Når du har lavet en sporvognslinje, så er løbet kørt. Uha, vi sparede mange penge. Selve kørslen i sporvogn er lidt mere rolig - forudsat at skinnerne bliver vedligeholdt, og det blev de altså ikke til sidst. Selv om vognene var nye, hoppede og skramlede og dansede de, når de kørte,« sagde han.
»Det var ganske forfærdeligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her