Læsetid: 2 min.

Danmarks ældste sangskat

Phonolitogram fra Tunø rekonstrueret som lp af århusianske forskere
2. juni 2004

Opringning
Kim Grønborg med rolig forskerstemme i røret:
»Det lykkedes os med en siliciumnål at få overført lyden inden Tunø-stenen forsvandt.«
– Er den forsvundet?
»Ja, den blev ved en fejltagelse tromlet ned mellem skærverne i Tunø Færgehavn!«
– Det var ikke så godt!
»Næ, og der findes ikke andre tilsvarende sten med menneskelige lyde. Der findes en sibirisk sten med årtusind gamle hvalroslyde, men det er jo ikke helt det samme.«
– Og nu har I rekonstrueret originallydene fra Tunø-stenen og indspillet dem som LP?
»Ja, med håndklap og pinde og sangstemmer.«
– Hvorfor er det rekonstruktionen og ikke de originale lyde, offentligheden får at høre?
»Fordi det kræver et trænet forskerøre at opfatte og værdsætte denne 9.000 år gamle musik, som altså kunne overføres fra Tunø-stenen til moderne lydmedier inden originalen forsvandt.«

Arbejdssange
– Hvad er det for lyde?
»Man går ud fra, at det er sange fra forskellige riter på Tunø, som på det tidspunkt åbenbart var et søfartsmæssigt centrum i Kattegat.«
– Og ritualerne er så oplagret som lyde i stenen. Hvordan lyder det?
»Det har en meget enkel metrik, og har muligvis også fungeret som arbejdssange i forbindelse med roning og fiskeri.«
– En primitiv udgave af Sejle op ad Åen?
»Det kan ikke udelukkes, men på et meget tidligt stade.«
– I familie med grønlandsk trommedans?
»Måske. Det forsker vi i. Også i forbindelsen til andre primitive musikformer, pygmædanse og aboriginalmusik i Australien.«
– Der optræder vel ikke ligefrem dirrididoo-lyde i Tunø-musikken?
»Det er svært at sige. Vi bruger en enkelt fløjte i vores gengivelse.«
– Hvem er vi?
»Vi er fem forskere om projektet, som har udgangspunkt i vores parallele virksomhed som musikere og billedkunstnere.«
– Er det en slags aktionsforskning på linje med korngrutning i Lejre og bygning af kvaderkirker på Hjerl Hede?
»Det kan man godt sige. Tilbage i 1980’erne begyndte det med, at vi interesserede os for lokale alternativer til blues og reggae.«
– Så slap I også for at ryge ganja!
»Det ene udelukker ikke det andet! Og så har vi nu indspillet Tunø-eksemplerne i Universitetsparken og på Nordens Hus i Reykjavik.«

Ulden natur
– Havde islænderne sans for musikken, altså ikke hestene men indbyggerne på Island?
»Ja de følte sig godt underholdt. Jeg ved ikke, om det er fordi, de er nærmere på naturen.«
– De går jo i alt fald i islandske sweaters... en slags uldne aboriginals?
»Det kunne man godt sige.«
– Swinger jeres rekonstruerede numre?
»Ja lidt. Og hvis man vil høre dem, kan man købe LP’en i Route 66 enten på Fælledvej i København eller i Århus på Fredensgade.«
– Er det sjovt at være forsker?
»Det kan det godt være. Men det vigtigste er at få publiceret dette enestående musikalske materiale, Danmarks ældste sangskat.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her