Læsetid: 3 min.

Drømmen om at miste sig selv

Teatret Cantabile 2 tolker skævbalancen mellem Vesten og Østen – og afslører hemmeligheden, der dræber drømmen om den lykkelige kvinde under brudekjolen
10. juni 2004

Fools 25
Mellemøstens hemmelighed ligger i dette øjeblik i en fold i en prinsessebrudekjole hos teatret Cantabile 2. I forestillingen De syv prinsesser har dette danske verdensteater fra Vordingborg i hvert fald igen sansespejlet verden i nogle stofstykker over noget hud – denne gang med et puf til skævbalancen mellem Vesten og Østen.
Den italiensk-danske teatermager Nullo Facchini har forfulgt sin stædige kvindefascination fra bl.a. Helvede og Loreley – og sidste års Venuslabyrinten – og har nu ladet sig inspirere af Nezamis klassiske, persiske eventyr Haft Paykar, De syv Prinsesser.
Til trods for eventyrtemaet er hans forestilling dog påtrængende nutidig og aktuel. Spejlet drejer hele tiden væk fra Mellemøsten og tilbage til den vestlige betragter, der står og småfryser i en hal i Danmark. For Facchini og forfatteren Alejandro Jodorowsky har elegant destilleret eventyret til en skildring af kvinders afmagt og mænds magt – og kvinders nøgle til lykken. Måske med pointen, at mændene altid kaster nøglen væk.
Eventyr eller ej, så er ordene knappe og koncise hos Cantabile 2’s fysiske totalteater. Halmballer støver, sand skrider, støv falder, vand risler... Kun et stoftov adskiller tilskuere og performere på det rå betongulv i den glemte hal – eventyrets guldglitrende silker eller tilstøvede fødder er kun et åndedrag væk.
Cantabile 2’s internationale performerensemble spiller med truppens sædvanlige fysiske pågåenhed og hyperenergi. Disse sitrende performance-personligheder kan løbe på væggene og kravle mellem gulvfugerne, så al tanke og følelse tolkes over i deres kroppe – samtidig med at de synger opera eller lokalpop.
For nu at nævne en håndfuld af performerstjernerne: Den japanske Mako Kawano – der også betog med sin fletningeoverlevelse ved Waves Festivalen sidste sommer – er igen på spil med næsten absurd udholdenhed i sine overnaturligt løftede ben. Den estiske Mari Mägi spiller livsudslukt dødstriumfator med en træthed, så tilskueren mærker det langt ind i egne knogler – og den danske Siri Haff Andersen har fundet angsten i brysterne hos kvinde, hvis afdøde mand næsten har tvunget hende med sig i graven, fordi hun udstødes som enke. Og den dansk-canadiske Anana Rydvald lever sig ind i den indiske gadeluders liv, så fiktion og virkelighed krydser grænser, og tilskuerpulsen dunker.

Logak-logik
Måske er de mest prægnante prinsesse-scener netop dem, der afstår fra at FORSTÅ Østens logik – eller Vestens logak? Her præsenteres skæbnerne usentimentalt: Både den overgrebsagtige scene med lægens lange rør og mødomscertifikaterne og den Molbo-absurde scene, hvor en kvinde med brækket ben kureres med kvaksalvermetoder, der kun gør ondt værre.
Scenografen Bjarne v.H.H. Solberg og kostumedesigneren Maja Ravn har sammen skabt et univers, der får den rå industrihal i Vordingborg til at ligne både ønskepaladser og mareridstørkener; de genskabes i en lokomotivhal i København, hvor der er officiel Fools-premiere på søndag. Samtidig har disse to rummagikere ladet eventyrrummet være så uafgrænset, at det synes at overføre Østens pirrende passivitet til både aktører og tilskuere: Drømmen er at MISTE sig selv.
Og den rumænske Trio Contraste sætter rummet skak med en modsatrettet, musikalsk fremdrift og lydlige metakommentarer undervejs, hvor en nydelig violin klimtes ned af haremsklokker, eller hvor præcise hoftrommer udtværes af lyden af en lysten tunge i et fedtansigt. Selv lyden er kropslig hos Cantabile 2.
For uanset hvad shah Bahrams skabelonagtige prins gør i forholdet til sine syv tvangsbrude – og til den (lidt bastant) indvævede mesterskyttehistorie – så er og bliver han tilskuer til sit eget liv og sin egen ulykke. Og kvindernes skæbne indhentes hele tiden af mandens: Eksistentialisme er åbenbart kun for mænd.
Dermed bliver forestillingen ikke alene et møde med de kulturer, der i øjeblikkets krigsinferno og terrortrussel er allervigtigst at forstå for os i Vesten.
Forestillingen bliver også en nuanceret tvivlen på vesterlændingens fatteevne, når det gælder drømmen om døden.
Som den længselsfulde kvinde ud for pistolmundingen siger det: »Jeg ved, at døden ikke eksisterer.«
Og således er hemmeligheden afsløret.

*’De syv prinsesser’ (Haft Paykar), frit efter Nezami. Manuskript: Ensemblet, Tine Madsen og Alejandro Jodorowsky. Koncept og instruktion: Nullo Facchini. Scenografi: Bjarne v.H.H. Solberg. Kostumer: Maja Ravn. Musik: Trio Contraste
Teatret Cantabile 2, her oplevet i hal i Sydhavnen i Vordingborg. Spilles som del af Fools 25 i et gammelt lokoværksted hos DSB søndag 13. til lørdag 26. juni. Afgang fra Café Kellerdirk kl. 21

*www.cantabile2.dk

*’De syv prinsesser’ indgår i Fools 25-seminaret ‘State of (performing) the art’, Kanonhallen, fredag-søndag

*www.kit.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her