Læsetid: 4 min.

Drop forsknings-formidling

Hvis formidling blot kobles på som forskningsprojektets forkølede hale er alt tabt. Forskning skal blande sig kritisk i samfundet og skabe og nedbryde meninger, siger de på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
17. juni 2004

Forsker, er du på?
Professoren er i gang med en svedig kamp ved fodboldbordet i den del af gangsystemet på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, der er indrettet med runde caféborde. De spiller til 1o, og så er professor og forskningsleder Niels Åkerstrøm Andersen klar til at fortælle Information om instituttets forhold til formidling og samarbejdet med det omkringliggende samfund.
Åkerstrøm selv er en af de unge forskere, der er brændt gennem mediemuren med bøger om borgerens sociale kontraktliggørelse og de nye krav moderne arbejdspladser stiller til medarbejdere om at elske deres arbejde. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF), der hører under Handelshøjskolen i København, er et ungt institut med en klar vision. De laver kritisk og konstruktiv forskning inden for moderne ledelse. Den viden, de producerer, skal være synlig og føle et ansvar over for problemer og diskussioner i det omkringliggende samfund.
Og det giver pote. Instituttet har en af samfundsvidenskaberne i Danmarks største forskerskoler med ca. 40 ph.d.-studerende. Det er muligt, fordi instituttet skaffer en stor og stigende del af deres forskningsmidler fra eksterne kilder (se boks). Samtidig er det en klar politik, at det ikke kun er forskningsledelsens opgave at hente indtægter udefra. Alle ansatte bør skaffe midler til LPF. Instituttet er ligeledes optagede af en tæt kontakt med de aktører, der er genstand for deres forskning. Bl.a. har flere forskere en rådgivende gruppe bestående af repræsentanter fra den offentlige og private sektor tilknyttet deres forskningsprojekt. Forskeren fremlægger foreløbige resultater, der diskuteres og får så samtidig praktikeres erfaringer med tilbage til studerekammeret.

Vi inviterer folk ind
»Formidling starter ikke med, at man laver noget forskning, og når det er færdigt, formidler man det. For så har man tabt i forhold til massemedierne, der vil finde det uinteressant. Det er så, hvad det er. Det handler mere om, at en forsker må iagttage, det han laver i forskningen, og samtidig have blik for, hvordan det kan iagttages af samfundet uden for forskningen,« siger Niels Åkerstrøm.
LPF har som mål at levere »upraktiske spørgsmål til praksis.«
»Vi skal væk fra det med forskningsformidling. For så er det som om, det kun er os, der ved noget om det sande. I stedet inviterer vi folk med ind. Det gælder om at omsætte viden og lave kritisk intervention med det derude. Vores ydelse er ikke at levere svar på spørgsmål stillet af andre end os selv. Vi skal ikke danne grundlag for politiske beslutninger.«
Viden skal ikke bare være gyldig, men også gældende, pointerer Åkerstrøm. Gør viden sig kun gældende, er det politik. Derfor må forskeren spørge sig selv om, hvordan forskningen kan give mening for andre end forskeren selv. En del af kulturen på LPF er ligeledes at understøtte den diskussion kollektivt.
»Kravet må så være, at det skal være kritisk indsigt, som ikke bare fører til nye meningssammenhænge, men også være med til at bryde dem op. I min egen forskning vil jeg give nogle spørgsmål ikke finde nye svar. «
Og kritisk forskning er faktisk, hvad modtagerne i den offentlige sektor, som er LPF’s primære forskningsfelt, gerne vil have.
»De er meget bedre til selv at lave nye modeller for organisering. Men typisk kan de ikke selv lave kritiske studier, der giver dem en anden form for overblik og kan flytte deres måde at diskutere på,« siger Niels Åkerstrøm, der understreger, at Handelshøjskolen ikke længere kan ses som en art konsulentvirksomhed, der leverer løsninger på specifikke problemer.
LPF’s basismidler til forskning, som instituttet får på finansloven, stiger ikke med samme takt som den eksterne finansering fra EU, private fonde og virksomheder (se boks). Men det handler ikke kun om penge, siger Niels Åkerstrøm Andersen:
»Uden ekstern finansiering bliver universitetet ikke nogen god legeplads. Der skal være tilstrækkelig dynamik, plads og økonomisk overskud til nye diskussioner, nye vinkler og tiltag.«

Kan være poppet
Handelshøjskolen i København har på det seneste vagt opsigt med ansættelse af en række kendisser bl.a. Klaus Rifbjerg, Tor Nørretranders, Tøger Seidenfaden og Henrik Dahl, som adjungerede professorer. Åkerstrøm synes for så vidt, det er god ide, fordi det viser, at Handelshøjskolen anerkender, at andre i vidensamfundet laver viden.
»Men det kan også blive for poppet. Det er en balancegang, og nogle af os har da følt, at man har overskredet en grænse. Vi autoriserer jo nogle ved at give dem en titel. Men det giver da noget liv og nogle andre blikke på det, vi laver.«
– Skal man være som forskningsinstitution være forsigtig med at markedsføre og brande institutionen?
»Hvis ikke man gør det, ender man i en naiv medie- og videnskabsforståelse. Samfundet interesserer sig ikke for at modtage videnskaben på videnskabens egen betingelser. Hvis ikke man indtænker det, er man ude af trit med de videnskabelige beskrivelser af, hvordan samfundet hænger sammen. Bogholderforskning, der holder styr på et bestemt område er uinteressant, for der er ikke nogen modtager,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

*Forskningskommunikation bliver mere og mere vigtig for universiteterne. I en serie sætter Information fokus på, hvad det betyder for universitetet, forskeren og det omkringliggende samfund. De første artikler blev bragt 12.,14 og 15. og 16. juni

FAKTA
Ekstern finansiering
*Den eksterne finansering på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er steget fra 10,9 mio. i 1999 til 18,8 mio. i 2003. Det skal ses i sammenhæng med at instituttets basismidler, der tildeles på finansloven kun er steget fra 7,2 mio. i 1999 til 10,8 i 2003. EU, forskningsråd m.v. er steget fra 7,4 mio. i 1999 til 10,0 mio. i 2003. Virksomheder, fonde, partnerskaber fra 3,5 mio. i 1999 til 8,8 mio. i 2003 mlt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her