Læsetid: 5 min.

EU-forfatningen som vækkeur

EU’s nye forfatning er et flot dokument, som den danske forældede grundlov kunne lære meget af – især når det gælder traktatfæstelsen af borgernes friheds-rettigheder – siger forfatningseksperten, professor dr. jur og phil. Ditlev Tamm.
30. juni 2004

EU’s nye forfatningstraktat er et imponerende værk. Et flot dokument, som opfylder de to grundkrav, man kan stille til en forfatning. Nemlig at være et dokument, som indeholder dels et sæt af regler, der fastlægger de principper som en organisation skal styre efter, dels at de samme regler også begrænses i forhold til de mennesker, som reglerne har virkning i forhold til. Kompetence og den begrænsning af magtudøvelsen, der er en del af en forfatnings legitimitet, i et.
Det er udgangspunktet for Ditlev Tamm, der udover at være juridisk professor og forfatningsekspert, er kendt for at være en aktiv kritiker af den danske grundlov. Han mener, den er forældet. Han er desuden en varm tilhænger af det europæiske samarbejde.
– Hvorfor er du så begejstret for den nye EU-forfatning ?
»Det er jeg, fordi det er en tekst, som så tydeligt er skrevet af mennesker, der har sans for historiens vingesus. Alene det, at den starter med et citat om demokratiets væsen, som fører tilbage til demokratiets vugge i Grækenland. Den trækker også klart på de amerikanske og franske grundlove fra det 18. århundrede. Især er hele afsnittet om borgernes grundlæggende rettigheder avanceret og et, som begejstrer mig. Det kunne vi lære noget af i Danmark, hvor grundloven er helt ude af trit med nutiden, « siger Tamm.
- Skeptikerne især i Storbritannien og Danmark mener, at den nye forfatning udhuler folkestyret og de nationale grundlove. Hvad siger du til det?
»Det er forkert. EU-forfatningen har kun gyldighed inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt unionen. Der bliver altså ikke tale om to grundlove, hvis forfatningen vedtages, men om en grundlov og en særlig forfatning for EU, der gælder der, hvor Danmark har afgivet beføjelser i overensstemmelse med den danske grundlov. Det understreges adskillige gange i den nye traktat, at den respekterer det nationale, og ellers tvivler jeg ærligt talt også på, at den var blevet vedtaget,« svarer han og tilføjer:
»At det er sådan, følger i øvrigt også af den danske Højesterets dom i sin tid i sagen om grundlovsmæssigheden af Danmarks tiltræden af Maastrichttraktaten.«
Han understreger derudover, at noget af det nye ved forfatningstraktaten i forhold til tidligere eu-ropæiske traktater netop er, at magtdelingen mellem EU og medlemsstaterne præciseres i en grad, som ikke tidligere har været tilfældet.

Nye rettigheder
– Men giver de nye borgerrettigheder i EU-forfatningen ikke de enkelte borgere nogle rettigheder, som individer – rettigheder de ikke nødvendigvis har i deres egen stat?
»Jo, det er muligt, men hvad er problemet egentlig her ? En EU-borger, som kunne tænkes at lægge sag an mod en medlemsstat for at have forbrudt sig mod eksempelvis borgerens menneskelige værdighed, frihed, demokratiske rettigheder, krav på ligestilling eller ikke-forskelsbehandling – alle principper som findes i EU-forfatningen – ville have et redskab med forfatningen i en sag ved EF-domstolen. Men hvorfor er det nu, at disse fremragende principper, som heldigvis er en del af den europæiske kulturarv, skulle være suspekte blot fordi de skrives ind i forfatningen for et samarbejde mellem 25 euro-pæiske lande.«

Liv i tung dansk debat
Ditlev Tamm siger, at han også håber, at den nye EU-forfatning ville kunne puste liv i en langsommelig debat i Danmark om at modernisere vores egen, nationale grundlov.
»Der er simpelthen ikke tradition i Danmark for at diskutere rettigheder og friheder. Vi har vænnet os til at leve i et samfund, hvor politiske rettigheder er noget selvfølgeligt, og hvor indgreb i andres friheder sjældent finder sted. Det er eksempelvis stort set umuligt at opløse en forening på grund af dennes ulovlige formål. Denne tilbageholdenhed bygger på en forældet opfattelse af, at alle der bor i Danmark er enige om, hvad demokrati er. Men det er naivt og tager i virkeligheden slet ikke rettighederne alvorligt. Det tager heller ikke højde for, at vi igennem de senere år har fået tilført grupper udefra, som ikke respekterer demokratiet.«

Sagen Hizb ut-Tahrir
– Hvad sigter du f.eks. til her. Kan du eksemplificere?
»Ja. Rigsadvokaten har eksempelvis for nyligt udtalt, at han ikke mener, at der bør rejses en sag om forbud mod den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir. Han omtaler, at Hizb ut-Tahrir er forbudt i Tyskland og ses som en terrororganisation i Sverige, men at der ikke kan føres det nødvendige bevis for, at Hizb ut-Tahrir har et ulovligt formål. Men netop usikkerheden kunne bruges til at prøve spørgsmålet ved domstolene. Så fik Hizb ut-Tahrir mulighed for at forklare sig nærmere. Det er muligt, at Hizb ut-Tahrir opfylder betingelserne for dansk grundlovsbeskyttelse, men tog vi rettighederne alvorligt, satte vi domstolene øverst som rettighedernes vogter, og som dem, der konstaterer, hvor grænserne går. Men det er der ingen tradition for i Danmark modsat f.eks. i USA, hvor forfatningens principper konstant diskuteres og afprøves i forhold til virkeligheden.«
»Sagen kan koges ned til, hvordan demokratiet skal forholde sig til demokratiets fjender. Det tør vi ikke diskutere herhjemme. Grundloven nævner end ikke demokratiet som styreform, EU omtales heller ikke og frihedsrettighederne er uklare og ufuldstændige.«
»Det er ikke, fordi den danske Grundlov ikke fungerer. Det gør den jo, og der er mange, som mener, at det er helt i orden med den oprindelige tekst, så længe den ikke lægger væsentlige hindringer i vejen for en naturlig udvikling af det politiske liv. Og det gør Grundloven ikke, men på den anden side er den 50-årige Grundlov i virkeligheden en sminket og pyntet 154-årig. Tag f.eks. ytringsfriheden, retten til at sige sin mening og kritisere, som helt berettiget af mange ses som en helt fundamental rettighed. I virkeligheden tillader Grundloven, at enhver form for ytring ved lov gøres strafbar. Er det menneskerettigheder, som vi ønsker dem ? Der er en angst for principielle diskussioner om Danmarks internationale engagement og EU eller for grundværdier, og her er det faktisk befriende, at EU er kommet os i forkøbet.«

FAKTA
Ditlev Tamm
*Ditlev Tamm (1946) er en af Danmarks højst profilerede juridiske eksperter og samfundsdebattører. Han er professor, dr.jur. et phil ved Københavns Universitets juridiske fakultet. Hans arbejdsområder er dansk og europæisk retshistorie, nyere dansk politisk historie, retsopgøret efter besættelsen samt forvaltnings- og domstolshistorie.
*Han er forfatter til talrige bøger – biografier og historiske bøger samt det konservative folkepartis historie. Ud over at optræde med jævne mellemrum i samfundsdebatten og gå i clinch med sit eget parti, De Konservative (for nyligt stod han ene mand i spidsen for kampen om at bevare Rigsarkivet i København – og vandt) er Tamm fast skribent ved Berlingske Tidendes satiriske klumme, Groft Sagt.AG

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her