Læsetid: 2 min.

EU opretholder våbenembargo

Der er opstået en intern europæisk/amerikansk strid i forbindelse med en eventuel afslutning på forbuddet mod våbensalg til Kina
3. juni 2004

BRUXELLES – EU har afvist at fremskynde afslutningen på den vedtagne 15-års våbenembargo imod Beijing, i et forsøg på at undgå et belastende skænderi med USA om forbindelserne til Kina.
Frankrig har foreslået en lempelse af forbuddet, der blev vedtaget efter massakren på Den hellige Freds Plads i 1989. USA er stærkt imod forslaget og hævder, at enhver svækkelse vil øge presset på dem for at gøre det samme.
Sidste måned stillede englænderne sig på USA’s side, i modstanden mod Frankrigs forslag om en hurtig afslutning på embargoen. Men London har også, siden december sidste år, støttet ideen om en revision af loven og gjort det klart at man med de nødvendige betingelser ville stille sig bag en fjernelse af forbuddet.

Politisk vilje mangler
Da det ikke lykkedes franskmændene at opnå en umiddelbar afslutning, har de indvilliget i at diplomater skal foretage en detaljeret gennemgang af sagen. Med støtte fra Tyskland mener Frankrig at embargoen stempler kineserne, hvor menneskerettighederne har det endnu dårligere i andre lande.
Man peger også på at et regelsæt om våbensalg ville medføre, at ingen dødbringende våben ville blive sendt til Beijing, selv hvis forbuddet blev fjernet.
Den grundige gennemgang blandt medlemmer af EU undersøger nu regelsættet for at se om det giver tilstrækkelig beskyttelse, eller om det skal strammes op. En diplomat udtalte: »Den politiske vilje til at foretage denne gestus (at løfte embargoen) skal være til stede, og det er den tydeligvis ikke lige nu.«
Der er ikke lagt noget tidsskema for undersøgelsen, men en embedsmand tilføjede at »det ikke gik med lynets hast«.
Adskillige lande presser på for at få Kina til først at give indrømmelser på menneskerettighedsområdet. Og Storbritannien ser med kritiske øjne på Frankrigs indledende bestræbelser på at presse en afslutning på embargoen igennem ved at sikre enighed blandt ministrene uden en nøjere undersøgelse. London mener at den franske regering førte sig frem i et forsøg på at positionere sig politisk som Kinas nærmeste forbundsfælle.

©The Independent & Information

*Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu