Amerikanske sygehuse skal, men europæiske sygehuse behøver ikke at sende gebyrer til det amerikanske biotek-firma Myriad Genetics, når patienter screenes for en særlig genfejl, der giver forhøjet risiko for brystkræft.
Det er resultatet af en ny afgørelse fra et panel nedsat af det europæiske patentkontor, EPO, der har besluttet at det amerikanske firma ikke længere kan fastholde sit europæiske patent.
Afgørelsen faldt efter en offentlig høring, hvor forskellige parter blev hørt, herunder den franske forskningsinstitution Curie Instituttet, der i lighed med bl.a. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik har protesteret mod Myriads patent, lige siden EPO tildelte det europæiske patent i 2001.
Sejr over misbrug
Kritikerne argumenterer, at patentet er uetisk, fordi det forhindrer forskningsmiljøer i at videreudvikle screening-metoden til at opfinde nye diagnosemetoder i forbindelse med forskning i brystkræft.
»Det er en sejr for etik og rettigheder over monopolistisk misbrug, der fører til uretfærdig beslaglæggelse af central know how, der sandsynligvis ville kunne føre til forbedrede sundhedstilstande for mennesker verden over,« udtalte Curie Instituttet efter dommen.
Selv om EPO først offentliggør detaljerne i sin beslutning om nogle måneder, endte kontoret tilsyneladende med at vurdere, at opdagelsen af genet ikke berettiger et patent under europæisk lovgivning, og at firmaet havde begået fejl i patentudtagelsen.
Myriads europæiske patent blev overhalet i februar i år, da den almennyttige organisation Cancer Research UK fik en bredere patent på genet, fordi den havde indsendt sin ansøgning først.
Rimelighed og etik
Genforsker og professor ved Odense Universitetshospital Torben Kruse, der er en fremtrædende kritiker af patentering af menneskelige gener, kalder EPOs dom positiv,
»Men det er ærgerligt, at den tilsyneladende er blevet omstødt på en teknisk spidsfindighed og ikke på principper om rimelighed og etik,« siger han.
I Danmark er der forbud mod patenter på diagnosemetoder, men da der ifølge fælles EU-regler ikke er forbud mod patenter på menneskegener, kan en diagnosemetode, der forudsætter et patenteret gen, i realiteten patenteres.
Når diagnosticering kun må ske på patenthavers betingelser, har den, der sidder på patenten, frihed til at tage en høj pris for ydelsen.
Den danske lov er mudret og problematisk, mener Torben Kruse, der peger på flere problemer ved, at det overhovedet er muligt at få patent på menneskelige gener:
»Der er både etiske og praktiske forhold. Ved mange sygdomme er risikoen helt eller delvist bestemt af nogle gensekvenser, og patent på gener giver monopolstilling på et område, hvor monopoler intet har at gøre. Samtidig er det helt hul i hovedet, at nogen kan tage patent på gener, som hører hjemme i kroppen og jo ikke er noget, som er opfundet af patenttageren,« siger Torben Kruse.
»Og i Myriads tilfælde vidste alle, at genet fandtes, det var bare et spørgsmål om, hvor det lå,« tilføjer han.
Holdningsforskel
Samtidig lagde Myriad op til, at alle test for brystkræftgenet skulle laves på firmaets laboratorier i USA, hvilket ikke bare ville være dyrt men også forhindre forskere fra andre lande i at opsamle viden om lokale variationer i generne.
Også Det Etiske Råd har tidligere udtalt, at patentering af menneskelige gener »grundlæggende strider mod respekten for menneskehedens og det enkelte menneskes integritet og værdighed samt hensynet til at sikre lighed og retfærdighed«.
I forbindelse med den seneste ændring af den danske patentlov i 2000 vurderede Det Etiske Råd, at loven etisk set er uacceptabel bl.a. med henvisning til manglende hensyntagen til at undgå »tingsliggørelse og kommercialisering af mennesket«, samt at der »ved patentering åbnes for mulighed for monopolisering af vores fælles genetiske arv«.
EPOs afgørelse viser også en betydelig holdningsforskel i Europa og USA til patenter.
Det amerikanske patentkontor, USPTO, kommer dog efter EPOs afgørelse formentlig under pres for at tage lignende skridt.
I april opfordrede USAs National Academics of Science USPTO om at være mere tilbageholdende med at udstede patenter på gensekvenser.
Myriad har i alt tre meget omfattende patenter på brystkræftgenet, og det er det første patent, der nu er blevet omstødt.
Firmaet har anket afgørelsen.
Nu skal EPO tage stilling til de to andre patenter.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Myriad Genetics.
