Europæisk forfatning fra A-Z

Af Annegrethe Rasmussen og BJØRN WILLUM Informations korrespondenter

Teksten
Bruxelles – Er den Europæiske Unions nye forfatning en stor dag for det nye forenede Europa, en sejr for demokratiet, åbenheden og effektiviteten eller en sort dag for EU’s borgere, som i fremtiden vil stå svagere over for en styrket bureaukratisk styret Union ? Er den nye forfatning – som fortsat først skal til folkeafstemninger i mindst otte lande – en svag tekst, der er præget af britisk skepsis over for at afgive nationale vetoer og magt ? Eller er det tværtimod en føderalistisk sammensværgelse, hvor nationalstaterne langsomt men sikkert vil miste selvbestemmelse.
Ja – fortolkningerne var mange og de var også meget forskellige, da EU-landene i går – just som Information havde deadline sent fredag aften – blev enige i EU’s dystre mødelokaler i Justus Lipsius bygningen i Bruxelles om en ny forfatning.
At der virkelig var enighed kom kun frem, efter at EU-diplomater kom ud fra forhandlingslokalerne og meddelte, at stats- og regeringscheferne var færdige med diskussionerne, men at de fortsat sad ved bordet og strikkede de mange kompromisser sammen til en sammenhængende tekst.

Største knast
Den største knast i forhandlingerne var som ventet reformen af stemmereglerne, når EU-landenes ministre træffer flertalsafgørelser i Ministerrådet.
Polen og Spanien var til det sidste kritiske over for en model, som bygger på det princippet om det såkaldte dobbelte flertal, hvor ministrene skal kunne vedtage ny lovgivning på basis af befolkningernes størrelse.
Det irske formandskab bekræftede i går over for Information, at et forslag i fremtiden kan vedtages, hvis 55 procent af landene og 65 procent af EU’s befolkninger står bag det.
EU får også med den nye forfatning en formand og en udenrigsminister. Der kommer flere flertalsafgørelser – dog ikke på skat og udenrigspolitik, og landene kan formelt melde sig ud for første gang. Europa-Parlamentet øger sin indflydelse på vigtige områder som landbrugs- og fiskeripolitikken. De mindste lande får seks medlemmer af Parlamentet i fremtiden i stedet for som nu fem. Der kom som ventet ikke nogen reference til Gud i indledningen til traktaten.
Samtidig med forhandlingerne om EU-forfatningen forsøgte stats- og regeringscheferne også at enes om en ny formand for EU-Kommissionen. Mandatet for formand Romano Prodi, udløber 31. oktober, men ved redaktionens slutning var EU-cheferne fortsat ikke tættere på en løsning.
Den irske EU-ambassadør havde forud for forhandlingerne spøgefuldt foreslået landenes regeringer at spare på hotelregningen ved ikke at reservere hotel til fredag aften – det ville ikke være nødvendigt. Måske havde hun ret på en måde, hun ikke havde forudset. I går aftes var de fortsat sandsynligt, at EU’s høje herrer samt Finlands kvindelige præsident kunne se frem til at tilbringe en god bid af natten i Ministerrådets mødelokaler. Det er imidlertid også muligt, at EU-landene bliver nødt til at beslutte sig for at udskyde den penible beslutning til et særligt topmøde senere på måneden
Og hvordan vil traktaten blive modtaget? At dømme efter de internationale aviser temmelig forskelligt.
International Herald Tribune mente således, at traktatudkastene »gav for meget til de traditionelle skeptikere i Storbritannien«. Alligevel, mente avisen, at selv om traktaten ikke ville være perfekt, ville dens vedtagelse være »en succes«.
Næ tak, lød Die Welts lederartikel med titlen »ikke for enhver pris«. »Måske ville Europa opnå mere respekt fra deres folk, hvis det satte forfatningsprojektet på is nogle år i stedet for at komme op med halve forholdsregler nu...Den, der tror, at Eu-ropas borgere vil stemme på en forfatning, der ikke gør indtryk på dem, og som er født af politisk sjakren, løber ind i nederlag.«
Fra schweiziske Le Temps lød kommentaren, at forfatningen stod til at få en »meget anglo-saksisk bismag« – med reference til, at den britiske regering står til bl.a. at få sine forbehold om fortsat enstemmighed på det sociale og skattemæssige område opfyldt. Tilsvarende reservationer kunne man læse i den hollandske, belgiske og luxembourgske presse, hvorimod adskillige britiske aviser i deres førsteudgaver var positive.

FAKTA
Kommissionen
*Kommissionen skal fortsat udpeges for fem år ad gangen
*Kommissæren skal fortsat være uafhængig og må ikke tage imod instruktion fra sit lands regering
*Indtil 2014 skal hvert land udpege et medlem til Kommissionen
*Fra 2014 skal Kommissionen bestå af et antal medlemmer, der svarer til 2/3 af antallet af EU-medlemsstater
*Landene skal derfor fra 2014 kun i to ud af tre perioder have ret til at udnævne en kommissær
*Fra 2014 har Kommissionen en særlig forpligtelse til at rådføre sig med de lande, der ikke har en kommissær