Læsetid: 1 min.

Folk

30. juni 2004


Kurt Thorsen
*Bedrageridømt byggematador m.m. lider ikke af post-traumatic stress disorder efter at være blevet overfaldet af medfanger i september 2003. Konkluderer nu Direktoratet for Kriminalforsorgen, og derfor skal Thorsen afsone resten af sin straf på seks års fængsel. Så kan han lære det!

Alexandra
*Man taler ikke om en kvindes alder. Men bagsidens departement for den slags vil trods alt ikke undlade at ønske prins Joachims hustru tillykke med de 40 år i dag.

Picasso
*750 mio. kroner skulle de være værd, de 100 signerede Picasso-grafikker, som i dag kl. 17 kommer under hammeren i London.

Shoppere
*Alle gode ting får en ende: Efter 30 år som fast indslag på indkøbsturen på Strøget er det nu slut med City Arkaden. Den skal bygges om, og alle lejere er blevet opsagt. Schade, som man siger sydpå.

Operaelskere
*»Skandale« og »det er ikke Mozart« var nogle af de tilråb, som lød under premieren på en moderne udgave af Mozarts opera Bortførelsen fra Serailet i Berlin i sidste uge. Muligvis fordi opsætningen byder på både sex, vold og splitternøgne mennesker.

Bill Clinton
*Udgivelsen af eks-præsidentens erindringer har bevirket, at talkshow-værter som Letterman og Leno er begyndt at fortælle Clinton-vittigheder igen. Denne måned, viser en optælling, har budt på 64 Bush-vittigheder, mens Clinton har været genstand for hele 92.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her