Læsetid: 1 min.

Folk

10. juni 2004


Lokalpolitikere
*Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune stikker i dag hovederne sammen – blandt andet for at vurdere, hvorvidt der skal spændes en gangbro til 39 millioner kroner op over havneløbet mellem Fisketorvet og Islands Brygge. Det lyder fornuftigt og egentlig også urbant forsvarligt.

Kommunalt ansatte
*Østre Landsrets 16. afdeling behandler i dag en ankesag mod en tidligere kommunal embedsmand, der i byretten blev straffet med to et halvt års fængsel for at have taget 3,8 millioner kroner fra kommunens kasse. Skejserne blev brugt på at forsøde tilværelsen for en elskerinde.

Stig Tøfting
*Hvor er tilværelsen som århusiansk fodboldspiller på topplan lunefuld. Det ene øjeblik er man på tale som deltager i bruttotruppen ved europamesterskabet; det næste forstrækker man et ledbånd i knæet i en obskur opvisningskamp og skal holde to måneders boldpause.

Avisbudet
*Tidligt tirsdag morgen foretog skattemyndighederne razziaer mod avisdistributører i Københavnsområdet. Fem bude blev anholdt, mens flere andre bare stak af. Rubrikbestyrerens avisbud havde tilsyneladende rent mel i posen og leverede nærværende blad med usvigelig præcision kl. 5.37, sådan som han plejer. Det varmede.

Madonna
*Yakov og de syv tyve hedder popsangerens tredje børnebog, som er på trapperne i USA. Selv beskriver hun den ifølge nyhedsbureauet AP som »en historie om, hvordan vi alle har muligheden for at låse himlens porte op – lige meget hvor uværdige, vi synes, vi er.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her