Læsetid: 1 min.

Folk

25. juni 2004

Liv Tyler
*En glædelig nyhed fra Hollywood: 26-årige frøken Tyler, skuespiller og datter af hårdrockeren Steven Tyler, er gravid med sit og manden Royston Langdons første barn. Den smukke, unge kvinde medvirker i Kevin Smiths Jersey Girl, der har dansk premiere næste fredag.

Musikelskere
*I dag begynder musikfestivalen i Glastonbury, England. Blandt dem, man kan opleve, er Oasis, Chemical Brothers, Basement Jaxx, Paul McCartney, Orbital og Sister Sledge. www.glastonburyfestivals.co.uk

Narre
*Er man en stor spøgefugl, vil man utvivlsomt nyde et besøg på den femte internationale Narren-festival, der begynder i dag i Århus og er viet til nycirkus og komik.

Rudy Völler
*»Jeg ser meget afslappet på det. Jeg er ikke limet til min taburet, sådan er gesjæften,« sagde den tyske landstræner forleden til tv-stationen ARD. Efter gårsdagens nederlag til et tjekkisk sekundahold og tyskernes exit fra EM har han da også besluttet sig for at sige op.

Studenter
*Kira and the Kindred Spirits og Baby Woodrose
spiller denne weekend i
Studenterhuset på Køb-
magergade i København. Det er 20 år siden, at Foreningen Studenterhuset
blev stiftet og det fejrer
man fredag og lørdag med fest og musik.

Michael Moore
*I dag har Fahrenheit 9/11 premiere over hele USA. Forventningerne til filmens billetsalg er høje, og den spiller allerede for fulde huse i et par mindre biografer i New York.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her