Læsetid: 1 min.

Folk

18. juni 2004


Dødningehovedaber
*Denne type særdeles nysgerrige aber kan fra i dag boltre sig i et splinternyt anlæg i Odense Zoo.

Jesper Jespersen
*Journalisten, der døde i 2003, modtager posthumt årets Nairobipris (uddelt af foreningen Nairobiklubben) for sin uafhængige, kritiske og undersøgende journalistik om ulandsspørgssmål.

Frederick Chiluba
*Bare rolig, De behøver ikke rejse Dem. Korruptionssagen mod Zambias tidligere præsident fortsætter.

Elizabeth Angsioco
*Den filipinske forkæmper for kvinders rettigheder i den tredje verden modtager i morgen Arbejderbevægelsens Internationale Forums Rose-pris. Den overrækkes af ’mr. 407.966’, Poul Nyrup Rasmussen.

Bill Clinton
*»Jeg gav aldrig op, jeg end ikke overvejede at trække mig, jeg stod imod, og jeg slog igen,« siger ekspræsidenten om rigsretssagen mod ham i et friskt timelangt tv-interview. Hans erindringer, My life, udkommer på tirsdag i USA.

Soldaterkammerater
*I dag paraderes der for de 53 danske soldater, som skal udsendes til International Security Assistance Force i Afghanistan i seks måneder.

Prince
*Den lille funkprins afviser pure, at han i december bad sin bodyguard om at overfalde en universitetsstuderende, som havde fotograferet ham i Minneapolis’ lufthavn. Den studerende havde sagsøgt Prince for 50.000 dollar, men nu sagsøger Prince ham tilbage for det samme beløb for at have invaderet privat-livets fred.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu