Læsetid: 3 min.

G8: Irak er vigtigere end Afrika

Rige lande samlet i G8 vil eftergive Iraks statsgæld. De afrikanske lande derimod bliver fastholdt i gældsfælde
8. juni 2004

Når Bush, Blair, Koizumi og de øvrige ledere fra G8-landene i dag samles i USA vil de se med gavmilde øjne på Irak. Landet vil efter alt at dømme snart slippe af med en stor del af sin statsgæld. Langt fattigere lande i Afrika derimod skal ikke regne med andet end brødkrummer fra de riges bord.
USA presser på for at få sløjfet en stor del af den gæld til udlandet, som Irak oparbejdede under Saddam Husseins styre. Den efterladte regning er på ca. 700 milliarder kroner. Det er et beløb, som Irak på trods af olieindtægter ifølge den amerikanske statholder Paul Bremer »ikke er i stand til at betaler hverken renter eller afdrag på.« Forud for topmødet i USA bekræfter finansminister Ralph Goodale fra G8-landet Canada, at eftergivelse af Iraks gæld kommer til diskussion, og siger:
»Nogle EU-lande mener, at det vil være passende at eftergive 60 til 65 procent af Iraks gæld. Andre lande herunder USA argumenterer for en betydelige højere andel: 90 til 95 procent.«
Goodale tør ikke spå om, hvorvidt det bliver på G8-mødet eller senere, der kommer en aftale om Iraks gæld. Men G8-landene aftalte i fjor, at der skulle være et kompromis inden udgangen af i år.

Almisse til Afrika
Velviljen over for Irak ser ikke ud til at smitte af på de fattigste lande f.eks. i Afrika. Lederne samlet i Georgia ventes højst at give en milliard dollar (ca. seks mia. kr.) ekstra til det såkaldte HIPC-program for gældseftergivelse under Verdensbanken. Direktøren for u-landsorganisationen World Vision’s politiske afdeling, Alan Whaites, siger:
»Den ene milliard dollar til HIPC er ikke andet end et symbolsk beløb. Det er alt for lidt.«
Både Whaites og politik-medarbejder Max Lawson fra u-landsorganisationen Oxfam mener, at det dog er helt på sin plads at stryge en stor del af Iraks gæld.
»Irak har så absolut brug for gældseftergivelse. Men der bør være lighed i G8’s proklamerede arbejde for fred, sikkerhed og udvikling. Det kan ikke passe, at de rige lande er ved at falde over hinanden for at hjælpe Irak, mens de fattige lande får lidt eller ingenting,« siger Max Lawson.

Hjælp til Sudan
Lawson anslår, at der er brug for mindst 2,3 mia. dollar ekstra, hvis HIPC skal leve op til de oprindelige mål. De går bl.a. ud på, at et u-land ikke er i stand til at klare sin gæld, før den udgør mindre end 150 procent af værdien af den årlige eksport.
»HIPC er generelt for lidt for sent. Tag f.eks. Uganda, som er færdig med HIPC-processen. Her udgør gælden i øjeblikket 289 procent af eksportindtægterne. Der skal gives flere penge til HIPC, for at initiativet kan blive en succes,« siger Lawson.
Alan Whaites fra World Vision håber meget på, at G8-landenes ledere vil enes om at stryge gæld til lande, der er – eller lige har været – i krig. Disse lande er i dag udelukket fra HIPC.
Ifølge World Vision-rapporten An Ounce of Prevention har 15 konfliktramte u-lande heriblandt Sudan, Afghanistan, Somalia og Liberia til sammen en gæld på 84,1 mia. dollar – altså mindre
end Irak. Der er ifølge World Vision god mening i, at de rige lande afskriver deres gæld.
»De her lande har på ingen måder de samme økonomiske potentialer som Irak med sine enorme oliereserver. Desto mere grund er der til, at deres gæld bliver eftergivet fuldt ud. Det vil spare en masse menneskeliv, når der kan afsættes flere penge til uddannelse og sundhed,« siger Whaites.
– Hvorfor give gældslettelse til styret i Sudan, som er et blodigt diktatur?
»Lige meget om et styre er godt eller dårlig, så er det vores erfaring, at afbetaling på gæld altid går ud over de fattigste. Dertil kommer, at vi går ind for, at gældslettelse til Sudan og andre lande ikke skal ske betingelsesløst. Der skal som under HIPC være kontrol med, at pengene når ud til de fattigste.«

FAKTA
Bremseklods
Gæld bremser mange afrikanske landes udvikling:
*I gennemsnit modtager hver afrikaner ca. 120 kr. om året i u-landsbistand. Men han bruger 135 kr. på at afbetale statsgæld.
*Senegal vil i år bruge 15 procent af sine statsindtægter på at klare statsgæld, mens kun seks procent af indtægterne går til sundhedssektoren.
*Zambia, Mali og Niger, som er blevet lettet for gæld, bruger stadigvæk mere på renter og afdrag end på uddanelse.

*Rapporten An Ounce of Prevention kan downloades fra
www.worldvision.ca

*Verdensbankens gældseftergivelses-program:
www.worldbank.org/hipc

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her