Læsetid: 3 min.

Gadekamp i Cadillac

Anne E. Jensen hang på tværs, da hun indtog de jyske småbyer. Her fik hun at vide, at hun skulle være lidt mindre beskeden
10. juni 2004

Europavalg 2004
Lille, kraftige Christian Mellergaard skal ikke have nogen brochure om Anne E. Jensen og parlamentsvalget. Han stemmer blankt, for som hans bedstefar engang sagde til ham: »Christian, når noget bliver for stort, bliver det noget lort.« Og EU er blevet for stort, synes han.
Derfor stemmer Christian Mellergaard blankt på søndag. Han så hellere, at der blev smidt en bombe midt i det hele »dernede i EU«.
»Her i Hammel har vi ikke penge til de gamle, men vi kan godt sende penge derned,« siger den gråhårede mand højlydt og trasker videre på træskoene ned til boghandelen for at købe kuverter. Han skal hjem og sende et brev til tilsynsrådet.
Venstres Anne E. Jensen smiler, som hun plejer. Det er da også de færreste i Hammels indkøbscenter, der overhovedet stopper og snakker med Venstre-kandidaten, så selv om der ikke var nogen stemme at hente her, var det en velkommen afveksling.
Denne onsdag kører hun i limousine rundt i omegnen af Århus for at dele brochurer ud sammen med lokale Venstre-folk. Galten, Hammel, Hadsten, Hinnerup, Hornslet og Rønde skal besøges inden klokken 16.
Der er ikke mange mennesker på gaden, og selv de, der kommer forbi og tager imod Anne E. Jensens valgmateriale, er sjældent klar over, at det er selve hovedpersonen, der deler ud.
Netop hendes beskedenhed, får hårde ord med på vejen af en kvindelig pensionist uden for Kvickly i Hadsten.
»Du er så dygtig og har gode intentioner. Men du skal være noget mere fremtrædende,« siger Anne Holmgaard, mens hun støtter sig til sin rollator.
Kritikken rammer plet. På trods af en fortid som cheføkonom i Unibank, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, chefredaktør på Berlingske Tidende og snart fem år som politiker i Europa-Parlamentet, så er Anne E. Jensen – 52-årig skolelærerdatter fra Svebølle ved Kalundborg – ikke et kendt ansigt.
Til gengæld er hun grundig. Tilværelsen som parlamentariker er en livsstil for hende. Ikke et job. Hun sætter sig detaljeret ind i alt, hvad hun beskæftiger sig med.
Når hun taler til forsamlinger eller ved debatmøder, gør hun det uden brug af noter. Anne E. Jensen ved, hvad hun taler om.
Desværre bliver det af og til en smule ustruktureret. Hun ryger ud af tangenter og tager detaljer med, der forvirrer mere, end de gavner.
Selv om hun gestikulerer ivrigt og stråler af engagement, som fortalte hun røverhistorier til børn, så har hun svært ved at holde sit publikum fast. Det bliver for teknisk og detaljeret. I stedet for kronens fremtid og forbeholdene taler hun om det maritime sikkerhedsagentur. Parlamentet har jo ingen indflydelse på det andet, argumenterer hun.
Når hun alligevel hiver stemmer hjem, skyldes det ikke mindst hendes sympatiske væsen; den oprigtige venlighed og interesse, hun viser de mennesker, hun møder.
Anne E. Jensen tror selv, at folk stemmer meget efter personlighed, og hun kender mange, der aldrig ville stemme på Venstre, men alligevel stemmer på hende. Fordi de ved, hun er dygtig, og fordi de kan lide hende.

Limousine hjælper
Tilbage på ruten bruger Anne E. Jensen køreturen til at snakke med en journalist fra Århus Stiftstidende, der vil vide, hvorfor hendes valgplakater hænger på tværs. Hun griner. Og det ser også sjovt ud. Hendes plakater er aflange i modsætning til de fleste andre kandidaters.
Men nogle steder i Århus-området har de lokale været så regelrette, at de har hængt dem på højkant.
Anne E. Jensen griner både af skiltene og af, at en journalist gider skrive om dem.
»Der er vel mere salg i det, end hvorvidt fru Jensen får omformet jernbaneagenturet,« siger hun.
I dag har Anne E. Jensen ellers virkelig forsøgt at gøre opmærksom på sig selv. Og det lykkes. Den seks meter lange limousine trækker diverse lokalavisers fotografer til, og TV2 Østjylland kommer forbi og laver et indslag.
Med sin 7,2 liter V8-motor sluger bilen en liter benzin for hver fjerde kilometer, og Venstre-borgmesteren i Hadsten, der selvfølgelig giver en hånd med, når partifællen er i byen, er også lidt betænkelig ved køretøjets signalværdi.
Anne E. Jensen kan godt se paradokset i at ville i transportudvalget og så køre i limousine. Men hun er lovligt undskyldt, for det er første gang nogensinde, hun prøver det. Faktisk var hun med til at få indført cykler til Europaparlamentarikere.
Det bliver liberalisering af jernbanerne og bedre vilkår for transportchaufførerne, der skal kæmpes for, hvis Anne E. Jensen får fem år til i Bruxelles og Strasbourg. Og det regner hun stærkt med at gøre.

*Information har de seneste tre dage fulgt Venstres Anne E. Jensens valgkamp. Dette var sidste artikel i serien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her