Læsetid: 9 min.

Garantier rækker ikke langt ind i fremtiden

Den her og nu-regering, vi har i dag, vil blive afløst af en regering, der også gør sig tanker om fremtiden; om næste generation – og ikke kun om næste valg, siger Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, og sammenfletter ur-socialdemokratisme med en anden kulturkamp end de borgerliges
5. juni 2004

Værdikamp. Mogens Lykketoft smager lidt på ordet.
Et ord, der smager af Brian Mikkelsen, skoleblad, reaktionære værdier og politisk tågeslør.
Det berømte, efterhånden hvide, fipskæg vipper lidt op og ned, mens den socialdemokratiske formand tygger.
Det er farvehandlerens søn fra Frederiksberg mere end formanden, der svarer:
»I høj grad vil vi føre værdikamp. Det at sørge for en anstændig fordeling af de materielle goder er også en værdikamp i ordets alleregentligste forstand. Og der er en risiko for, at det her samfund i en ustækket global markedsudvikling trækker skævere og skævere. Dem, der er unge og smukke og veluddannede – de skal nok klare sig. Men samfundet kan revne i den proces,« siger Mogens Lykketoft.
En værdikamp er den ramme, som Lykketoft til lægge ned over det politiske projekt, som Socialdemokraterne tilbyder vælgerne ved næste valg. En værdikamp, der ikke handler om, hvem der tog fejl i 70’erne, men som hænger uløseligt sammen med traditionel socialdemokratisk fordelingspolitik.
Først til den konkrete politik, som et nyt regeringssamarbejde mellem socialdemokrater og radikale vil byde på – hvis vælgerne stemmer nogenlunde, som meningsmålingerne antyder.
Lykketoft er, selv om fødselsdatoen siger 1946, stadig hurtig på cyklen.
Han cykler stadig på arbejde fra lejligheden på Østerbro. Og ofte hurtigere, end den spindoktor, der er halvt så gammel som han selv.
Forsinkelsen denne morgen skyldes hverken gårsdagens afsluttende maratondebat i Folketinget eller træthed på pedalerne. Blot har dagens første møde trukket ud.
Information har de seneste uger kigget Lykketofts regeringsdrømme efter i sømmene. Lykketoft har læst med, og har indvilliget i en snak om, hvad vælgerne kan forvente af SR-regering.
– Hvorfor har I ikke sammen med de radikale skrevet et regeringsprogram, så vælgerne kan se, hvad de får?
»Man går selvfølgelig til valg med bevidstheden om, at man kan skrive et regeringsprogram, hvis mandaterne fordeler sig på den måde, at et regeringsskifte er en mulighed. Men i valgkampen stiller man jo op som et selvstændigt parti med selvstændige mærkesager. Jo flere stemmer, socialdemokratiet får, desto stærkere står mærkesagerne. Men det er ikke det samme som at kunne love eller garantere vælgerne noget som helst. Hvis vi skal kunne udskrive garantier, kræver det over 50 procent af stemmerne. Ellers vil det blive, som det altid har været – nemlig kompromiser mellem partier, men hvis indhold selvfølgelig bliver bedre alt efter, hvor stærkt socialdemokratiet står«.
– Men hvad med retorikken om, at når du stemmer på Socialdemokraterne får du Jelveds slappe udlændingepolitik, stemmer du radikalt får du Lykketofts skattepolitik?
»Fogh-regeringen har en demagogisk interesse i at stille det op på den måde. Det er selvfølgelig også interessant, at det netop er de to områder, som set fra en borgerlig synsvinkel er de mest kontroversielle, er dem, man stiller op mod hinanden. Stemmer man på os, er det vores politik, man stemmer på, og det samme gør sig tilsvarende gældende, hvis det er de radikale, man vælger at sætte sit kryds ved«.
– Vil en kommende SR-regering blive en fortsættelse af den SR-regering, der blev afbrudt i 2001, eller er det et helt nyt projekt?
»Det er både et nyt politisk projekt, fordi udfordringerne er nye, andre og større. Men det er også en vidererførelse af de holdninger og visioner, vi kan enes om. Det kan måske bedst forklares på den måde, at den her og nu-regering, vi har, vil blive afløst af en regering, der også gør sig tanker om fremtiden, næste generation, og ikke kun om næste valg. Et af de absolutte hovedemner for os er beskæftigelsen. Der skal investeres langsigtet i uddannelse, forskning, produktudvikling og erhvervsudvikling. Det betyder også skattereformer, der skal understøtte en dynamisk beskæftigelsesudvikling«.
– Alle partier vil gerne have beskæftigelsen op, men er der ikke også behov for velfærdsreformer, der måske kommer til at gøre lidt ondt? Det ligger der i al fald i velfærdskommissionens anbefaling.
»Jo, men tag nu efterlønnen. Jeg har ikke yderligere præstationsbehov. Vi tog et betydeligt slagsmål i 1998, og vi brugte ganske mange kræfter med det udtrykkelige formål, at folk blev tilskyndet til at trække sig senere tilbage, hvis der var nogen, der havde brug for deres arbejdskraft«.

For Mogens Lykketoft er det meningsløst at give garantier, som strækker sig mange år ud i fremtiden. Efterlønsdebatten er et eksempel:
»Jeg siger ikke, at efterlønnen står uændret de næste 15 år. Jeg siger bare, at vi lige har været der. Og jeg er overbevist om, at det virker. Og når det er sagt, handler det altså også om, at vi skylder os selv og hinanden at skabe et arbejdsmarked, der efterspørger de ældre, før vi begynder at ændre i deres tilbagetrækningsmuligheder. Jeg vil ikke være med til en stor diskussion om efterlønnen, når den mest almindelige oplevelse, danskerne har, er, at de ikke kender nogen, der er blevet arbejdsløse som 55-årige, som efterfølgende har fået arbejde et andet sted,« siger Mogens Lykketoft.
»Det er mit hovedbudskab, men jeg tror, at både Marianne Jelved og jeg er skoldede nok til at lade være med at udstede garantier for nu og i al fremtid«.
– Men hvad med at hæve pensionsalderen, vi bliver jo ældre?
»Det kan være en mulighed på et eller andet tidspunkt. Den har vi jo historisk set varieret noget, men når vi i 1998 nedsatte folkepensionsalderen, var det jo fordi, vi kunne konstatere, at over 80 procent trak sig tilbage, inden de var fyldt 65. Men jeg tror jo heller ikke, at aldersgrænsen påvirker, hvorvidt folk bliver eller forlader arbejdsmarkedet«.
– Hvad med en skattereform, hvor de radikale ønsker et loft på skatten på 42 procent. Kan I blive enige om en reform?
»Vi har nogle fælles pejlemærker på skat, og så har vi nogle forskelle både i metoder og på holdninger til fordelingspolitik. Det skal der bygges bro over, men det er ikke en opgave, der er os ukendt. Det gjorde sig også gældende sidste gang, vi dannede regering med de radikale, og sådan vil det også være næste gang. Vi er enige om, at der skal være et skattestop, der giver tryghed for den almindelige familie. Man ikke ved at fastfryse nogle enkelte skatteelementer, der tvinger kommunerne til at skrue prisen på børnehave og vuggestuer op«.
– Lad os springe til diskussionen om flygtninge og indvandrere. Det emne står igen til at blive et tema i valgkampen, og der er da også visse knaster mellem jer og de radikale. Hvor store er problemerne?
»Sagen er jo den, at der ikke vil være nogen ændringer i asylpolitikken efter et regeringsskifte. Mængden af asylansøgere i Danmark har ikke meget at gøre med regeringens politik, men med situationen i Europa og resten af verden.«
»Men starthjælpen bliver fjernet med det samme. Det handler jo om at gøre op med Venstres oprindelige kongstanke om, at man kun kan få de fattige til at arbejde ved at sætte deres ydelser ned og de rige til at arbejde ved at sætte deres skat ned. Starthjælpen er et pilotprojekt, hvor man prøver kongstanken af. Det har Søren Pind har været så venlig at delagtiggøre os andre i«.
– Men betyder det, at antallet af udlændinge forbliver uændret under en SR-regering?
»I al væsentlighed ja. Der er selvfølgelig en uenighed mellem Socialdemokraterne og de radikale, som man kan vælge at slå stort eller småt op. Men det handler først og fremmest om familiesammenføring. Jeg synes ikke, de regler vi har tiltrådt, er fantastiske, men jeg kan ikke se bedre svar, når det handler om at undgå arrangerede ægteskaber. Men der er ikke tale om nogen uoverkommelig kløft mellem os og de radikale«.
– I ønsker at beholde 24 års reglen for familiesammenføring, de radikale vil ned på 21 år. Hvad bliver kompromiset?
»Jeg tror vi bliver nødt til at lade det, vi ikke kan blive enige om, blive som det er,« siger Lykketoft. Dermed ser det radikale ønske om at sænke grænsen for familiesammenføring fra 24 til 21 år ikke ud til at komme igennem.
– Lad os hoppe til Europapolitikken. Hvad skal der ske med det retslige forbehold?
»Anders Fogh Rasmussen har gjort hele diskussion om det retslige forbehold til en diskussion om udlændinge. Jeg plejer ikke at lade mig tyrannisere af hans dagsorden, men enhver kan jo regne ud, at det bliver meget vanskeligt at ophæve det, hvis en samlet borgerlig front nægter og argumenterer ud fra flygtninge og indvandrere. Man behøver ikke at være den store regnemester for at gennemskue, at det bliver meget vanskeligt. I det lange perspektiv er det min oplevelse, at vi ikke kan få en bedre og mere sikker regulering af området end formuleret i EU-regi, og derfor er den danske tone meget ærgerlig. Men nu må den kreative tænkning handle om, hvordan vi kan komme af med så meget som muligt«.
– Uden at det kommer til folkeafstemninger hele tiden?
»Ja«.
– Der er jo kommet en ny spiller på regeringsbanen. SF har gjort sig klar og vil meget gerne med. Hvad er mulighederne for det?
»Jeg synes det er meget vanskeligt at spå om mulighederne for, hvordan regeringen skal sammensættes, og hvor mange der skal være med. Men jeg vil ikke afvise noget som helst.«
»Hvis jeg skal danne regering – og det var jo meningen – så vil jeg sige, at det er en ambition, at den i hvert fald omfatter Socialdemokraterne og de radikale, men gerne flere, hvis man kan finde et regeringsgrundlag. Men hvordan, og hvor mange partier, afhænger af, hvordan mandaterne falder«.
– Det kunne altså også være sammen med Kristendemokraterne og CD, hvis de når over spærregrænsen?
»Ja, men det kan man ikke sige noget om endnu«.
– Hvad med Dansk Folkeparti. Er de efterhånden blevet stuerene?
»Dansk Folkeparti er en mærkelig størrelse. I sit udgangspunkt med kun ganske få pejlemærker med appel til frygt for forandringer. Ikke noget særligt sympatisk udgangspunkt. Men jeg har intet behov for at kategorisere dem som stuerene eller ikke stuerene. Kan vi danne et flertal på nogle områder med dem, ja så gør vi det. I politik er et flertal et flertal,« siger Lykketoft.

Samtalen er ved at være slut, men Lykketoft griber tilbage til værdikampen.
»I forhold til hæderkronede liberale ideer og konservative grundholdninger er det en utroligt snævertsynet regering, når det gælder kulturpolitik og holdningen til verden og andre mennesker,« begynder Mogens Lykketoft. Og henviser til en kronik i Politiken sidste år, hvor Dansk Folkepartis Søren Krarup skriver, at hans alliance står – ikke med det gamle, liberale Venstre under den skabskulturradikale Uffe Ellemann Jensen – men med det nye Venstre under Anders Fogh Rasmussen.
»Det, tror jeg desværre, er tilfældet. Og det definerer i virkeligheden denne her regerings værdisæt og kultursyn. Og derfor er der et vældigt opgør med det kultursyn og den indadvendthed i det, som en anden regering skal sætte som dagsorden,« siger Mogens Lykketoft.
De såkaldte smagsdommere, som VK-regeringen har døbt regeringskritiske røster i samfundsdebatten, skal atter sættes fri:
»De blev kvalt i den massakre på råd, nævn og udvalg, som havde andre ord, end dem, som blev født med den borgerlige regering,« siger Lykketoft.
»Hele tanken må være at sikre en alsidighed i den rådgivning, politikerne får. Vi skal sikre en frodig kulturpolitik, der ikke sigter på at præmiere de mest velrenommerede kunstnere ved at give virksomhederne fradrag for de billeder, de alligevel ville have købt. Men ved at sikre bedre vilkår for de eksperimenterende, det nye, det spændende og det provokerende,« siger han.
»Og vi må håbe på et regeringsskifte, før Brian Mikkelsen for definitivt får rystet vores mulighed for public service ved at sælge TV 2 til Rupert Murdoch eller Berlusconi,« siger han.
»Der er i den borgerlige kulturpolitik nogle meget ubehagelige træk, der skal gøres op med,« siger Lykketoft.

*Informations artikler om en SR-regering på tema.information.dk/sr/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her