Læsetid: 4 min.

Hvor hjerne rimer på stjerne

Nephew står over for et kanongennembrud med deres intenst swingende og herligt sprogforbistrede cd nummer to, der ejer den i dansk rock så sjældne vilje til at sætte ild på verden
26. juni 2004

Ny cd
For et par år siden debuterede Nephew med albummet Swimming Time, der imponerede i hvert fald denne pen med sin fejende flotte blanding af fængende powerpop, stilsikre melodier, intelligente arrangementer og finurlige engelske tekster med pludselige fald ud i dansk.
Derfor hejstes signalflaget for nyt talent i de lokale farvande fluks, hvorefter vi lænede os tilbage for at afvente alfolket overøse de fire århusianske ungersvende med kærlighed, kontanter og kusse; thi modsat de fleste andre modtager succesfulde rockmusikere deres belønning her på Jorden og ikke i det hinsides! Men i stedet fadede orkesteret stille og roligt ud, ja, det gik – som det så drabeligt hedder – en overgang i decideret opløsning (man ser det for sig!).
For nu pludseligt og velkomment atter at blive beamet ind i de små stuer via det bizart betitlede USA DSB, ét af årets allerbedste danske og mest motherfucking swingende rock’n’roll-udgivelser. Thi til fælles med tidens grasserende retro-rockere har Nephew energien, udadvendtheden og en åbenlys trang til at smelte sammen med publikum i et kalejdoskopisk virvar af inciterende rytmer og oplagte syng-med-omkvæd, men i modsætning til retro-dildoerne satser Nephew på
originalitet og nytænkning.

Gok på godaen
Det skader ikke sagen, at P3 har taget orkesteret til sig i stor stil og råspillet foreløbig to af skæringerne – landeplagen »Movie Klip« og den lige så fængende »En Wannabe Darth Vader« – fra gruppens anden, totalt spisbare og på alle måder indbydende udgivelse, der burde give den et massivt gennembrud over for en større del af offentligheden. I lyset af gruppens ambition om at passe deres civile jobs ved siden af fortjener den et kanongennembrud og dermed komme på seriøst hårdt arbejde, for – som Bowie sang – »this ain’t rock’n’roll, this is genocide…«
Nå, en anden af Nephews ambitioner er at skabe musik, hvor lytteren ikke kan lade være med at nikke med hovedet – og er det ikke skæppeskønt, når ambitioner indfries? Det er et tærskehold af en rytmegruppe, der møder én her, og denne signatur sidder her, som en anden nikkedukke, mens USA DSB blaster ud af højtalerne og kan næsten ikke skrive pg.a. søsyge! Det er måske ikke med en rystende klode som underlag dette skrives, men det kan nok være, at eksistensen får nogle gok på godaen, mens de 10 velsiddende skæringer frådende kaster sig ud af højtalerne for at elektrificere såvel lytteren som hendes omgivelser.

Det indre rytmebæst
Modsat sidst, hvor forsanger, keyboardspiller og tekstforfatter Simon Kvamm krydrede de overvejende engelske tekster med – uventede – danske bidder, har han denne gang vendt processen på hovedet, så det nu er dansk, der dominerer, men med plads til engelske indspark. Det er uskønt på den fede måde, meget zapperkulturagtigt og ville falde på gulvet med et plask, hvis ikke det var så godt gjort. Samtidig med at der er vid, bid, humor og tekstbevidsthed nok til et helt år på en øde ø – eller danskstudiet på Uni, for den sags skyld. Det rykker, det morer, det imponerer.
I disse for vort land så slibrige tider er der noget usigeligt befriende ved at møde et band, der bare giver los for deres indre rytmebæst, men husker at få hjernen med fra garderoben. Udover de to nævnte sange myldrer USA DSB med potentielle hits, som f.eks den spøjse kærlighedssang »Superliga« eller den intet mindre end fantastiske duet »Blå & Black« (!) mellem Kvamm og Under Byens højst appetitlige Henriette Sennenvaldt, der her får sit til dato godt skjulte rockdyr animeret, grrr. Men også drukhymnen »Milk & Wine« og den myldrende »Worst/Best Case Scenario« giver poppedreng sukker, så det hugger – og er nogle skæringer bedre end andre, er der lige godt ingen dårlige numre at finde her.

Skælmske pranksters
Uden at sprænge sin form – guitar, bas, keyboard og herligt hårdtpumpede trommer – formår Nephew at skabe et vitalt, flot og slagkraftigt lydbillede, der på den ene side hørmer af adrenalin, på den anden emmer af finurlige detaljer med rigelig plads til fordybelse. Hvad enten festen foregår på dansegulvet eller i lytterens forpinte hoved, er der grund til at party-hardy i selskab med disse skælmske pranksters, der får hjerne til at rime på stjerne og samtidig gør et kodylt arbejde for at få den alt for ofte blegt navlepillende og tvært indadvendte danske rock ud over rampen og lige durk ind i kroppen på et publikum, der efterhånden må være trætte af at stå andægtigt og lytte til en flok forvoksede gymnasieelevers påstande om weltschmerz.
Næ, det her er interaktivt ad helvede til, med kubikmeter af plads til begejstring, tidsånden lige i sigtekornet, vi taler flot og dynamisk bjergkørsel uden skygge af slør eller sløseri her, jow da. Og tak.
Var Nephew et fodboldhold, røg de til tops i den Superliga, bandet som nævnt har skrevet en sang om. Også selv om den ved nærmere eftersyn selvklart handler om noget helt andet! Nephew er et inspirerende og respektindgydende eksempel til efterfølgelse, og kan de ikke sparke liv i den selvdøde danske rockscene med USA DSB, er der sgu nok ingen, der kan.
Og det var Nephew, det var Nephew – olé olé olé.

*Nephew: USA DSB (Copenhagen Records) Producer: Ingen angivet. www.nephew.dk Udkommer mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her